Firma bag planteprodukter jubler: Vi er havnet ved siden af kødet
Plantebaseret kost er det, der skal til for at løse klimaproblemerne. Det mener et firma fra Randers, der gerne vil have os allesammen til at spise græs.
Det ligner kød, det er pakket ind som kød, og det ligger lige ved siden af kødbakkerne i supermarkedet. Men det er ikke kød, faktisk er det planter.
For firmaet bag handler det dog ikke om at sætte kød op imod planter. Det handler om at løse en af verdens allerstørste udfordringer - befolkningstilvæksten.
- En plantebaseret kost er den rigtige vej til at nedbringe det klima-aftryk, som vi sætter på verden, siger Henrik Lund, der er direktør hos Naturli' Foods ved Randers.
Henrik Lund og Naturli' Foods mener, at fødevareproduktionen er helt skæv. For vi bruger enorme arealer til landbrugsdyr, der går og græsser i flere år, hvorefter de så bliver slagtet og til sidst blive til bøffer. Det er en lang og dyr fødekæde. Et regnestykke med et facit, der ender i negativ.
- Vi mener, at vi mennesker tager mere fra naturen, end vi giver tilbage. Hos Naturli' drømmer vi om en verden, hvor en plantebaseret livsstil er det indlysende valg, siger Henrik Lund.
Men Naturli handler ikke kun om, at vi skal droppe kødet. For ét er den røde bøf og dens CO2-aftryk. Noget andet er, at der kommer flere og flere mennesker på jorden, der alle gerne vil leve og spise som os i Vesten – og det er der ikke hverken dyr eller marker nok til.
Befolkningsvæksten er et enormt problem.
- Hvis vi skal blive ved med at spise på samme måde, som vi gør i dag, så er det et faktum, at der ikke er landjord nok til at dyrke de afgrøder, der skal til for at fodre dyrene, der så senere skal slagtes. Så er det bedre at bruge alle de her afgrøder til at dyrke plantebaserede fødevarer i stedet for, siger Henrik Lund.
Vil skabe en fødevare-revolution
Lidt uden for Randers, i Øster Bjerregrav, finder vi hovedkvarteret for Naturli' Foods. Firmaet har sine rødder i Aarhus, og der skal vi helt tilbage til 1989.
Dengang var plantebaseret kost bestemt ikke noget, der var at finde på hylderne. Men nu er det en helt anden snak. Nu finder vi Naturli' Foods produkter side om side med kød og mælk og meget andet.
- I Naturli' er vi en flok grønne rebeller, som vil skabe en fødevare-revolution. Og det er jo rigtig sjovt at være med til, fordi vi godt kan mærke, at forbrugerne er der. De er klar og står med åbne arme.
Det har været en lang vej til at få danskerne og resten af verden til at købe plantemad. Men et øget fokus på klimaet har ændret folks holdning.
Naturli Foods produkter tog først rigtig fart tilbage i 2017 og 2018, da deres alternativer til kød kom ned og lå side om side med kødet i køledisken.
- Da Naturli's 'Hakket' kom ned i den hellige gral, som er køledisken, det var jo simpelthen et ”breakthrough of breakthroughs”. Lige pludselig lå vi der nede i køledisken sammen med alt kødet og faktisk bare var endnu et alternativ i køddisken, siger Henrik Lund.
I dag spytter Naturli Foods blandt andet 12.000 liter plantedrikke ud om året i Danmark fra deres fem fabrikker.
Siden 1980’erne har firmaet holdt fast i, at planterne er vejen frem. Og planterne skal pakkes pænt ind, ellers vil vi ikke hverken købe eller spise dem.
- Det er klart, at for at vi kan få hr. og fru Danmark til at købe vores produkter, så skal det kunne performe 120 procent. Derfor er smag, tekstur og konsistens rigtig vigtigt, siger Henrik Lund.
I dag sælger Naturli Foods sine produkter over hele verden, hvor markeder som Australien er blandt de helt store kunder. Og hos folkene lidt uden for Randers tror de på, at planterne i maden er kommet for at blive.
- Vi taler ikke længere om, at vores plantebaserede produkter er en trend. Nej, det er det nye normale. Det er kommet for at blive, det er jeg ikke et sekund i tvivl om, siger han.
Der er ikke kød nok
I dag er vi godt 7,5 milliarder mennesker på jorden, men om under 30 år vurderer FN, at vi vil være tæt på 10 milliarder. Her ser vi lande som for eksempel Nigeria, der for 50 år siden havde omkring 55 millioner indbyggere.
De er i dag 200 millioner, og i 2050 vil de være tæt på en halv milliard mennesker. En halv milliard munde at mætte – det er en kæmpe udfordring.
- Befolkningstilvæksten er faktisk noget, man skal tage rigtig alvorligt. Lige nu er vi over syv milliarder mennesker, og det kræver allerede nu tre planeters ressourcer at holde de her syv milliarder mennesker i gang. I fremtiden vil det kun blive et endnu større pres. Så det er helt bestemt noget, man nu skal begynde at tænke over, siger Steffen Max Høgh fra podcasten Bæredygtig Business.
- Vi er i 17 lande rundt omkring i verden. Og jeg tror på, at hver en lille ting, som vi kan gøre, er med til at gøre en forskel. Du og jeg kan jo allerede i dag begynde at gøre en forskel ved for eksempel at vælge noget plantebaseret til aftensmad. På den måde vil vi med det samme få et mindre klimaaftryk, siger Henrik Lund fra Naturli' Foods.
På få år er plantemad gået fra at være noget for hippie-veganere, til at mange i dag har flere kødfrie dage om ugen. Og fremtiden vil byde på meget mere kødfrit kød, og Danmark vil her være et foregangsland.
- De har jo vist, at de har en salgsbar forretning lige nu, og der er flere af de store etablerede kødvirksomheder i Danmark, der er begyndt at gå i samme retning. Så jeg tror, at vi kommer til at se meget mere af den her plantebaserede kost, siger Steffen Max Høgh fra podcasten Bæredygtig Business.
Kød er okay, bare vi husker planterne
Selvom Naturli' Foods gerne så, at vi alle droppede kødet nu, så erkender de, at det handler om at finde en balance for hr. og fru Danmark.
- Vi ønsker ikke at gøre alle danskere veganere over night. Men vi kan være med til, at flere og flere vælger den flexitariske livsstil, hvor man har flere kød- og mælkefrie dage om ugen, siger Henrik Lund, der er direktør hos Naturli' Foods.
Græs til aftensmad
Hos Naturli' Foods er de kun lige begyndt. Og de har mange ideer til, hvordan vi i fremtiden kan blive mere afhængig af planter i stedet for kød. Græs har for eksempel et kæmpe potentiale.
- Det er jo sådan, at græs vokser 90 procent af året. Og i forhold til for eksempel soyabønner, der kun kan høstes en gang om året, så kan græs høstes otte, ni eller ti gange om året. Det er en helt ny kilde til fødevarer. Det har bare et kæmpe perspektiv, så det er den mission, som vi er på, siger Henrik Lund.