Nu er det slut med at kalde dette for en pølse - Randers-firma undrer sig
Ifølge EU's Landbrugsudvalg må plantebaserede produkter ikke hedde noget med bøf, pølser og burger.
Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg har med stort flertal besluttet, at plantebaserede produkter ikke må hedde noget med bøf, pølser og burger.
Og nej, det er ikke en aprilsnar.
29 medlemmer af udvalget mente, at pølser, bøf og burger kun kan være lavet af kød, syv medlemmer mente, at produkterne både kan være lavet af kød og planter. Et enkelt medlem undlod at stemme.
Den Danske Ordbog definerer en pølse som en ”madvare i form af en masse af finthakket kød, krydderier med mere som er stoppet i et aflangt hylster af dyretarm eller en kunstigt fremstillet erstatning derfor - spises røget, stegt eller kogt og ofte som skiveskåret pålæg”.
Videre i artikel 1.b står "noget der har form som madvaren pølse."
Medlem af Landbrugsudvalget Jørgen Dohrmann (DF) mener ikke, at produkter, der er lavet af planter, må hedde for eksempel pølser.
- Det skal være klarere defineret, hvad der er kød, og hvad der er planter. Man kan ikke kalde det for eksempel burger eller fars, hvis det ikke indeholder kød. Så sender man nogle forkerte signaler til forbrugerne om, hvad de køber, siger Jørgen Dohrmann til TV 2.
Flertal af danskere vil spise mere grønt
Firmaet Naturli' Foods i Øster Bjerregrav ved Randers har specialiseret sig i at fremstille plantebaserede produkter, der til forveksling ligner animalske produkter.
- Jeg ved ikke, om forbrugerne forbinder en pølse med kød, siger direktør Henrik Lund.
Til TV 2 viser han en bakke med plantebaserede pølser.
- Hvis vi spurgte (en forbruger, red.), ville de fleste sige, at det er pølser, der ligger i bakken. De er bare lavet af planter, siger han.
Ifølge tal fra COOP Analyse ønsker 51 procent af alle danskere ”i en eller anden grad selv at spise mindre kød, end de gør i dag.” Analysen, der stammer fra august 2018, viser også, at 27 procent af voksne danskere har skåret ned på kødet fra 2017 til 2018. 20 procent havde samtidig en forventning om, at de om et år ville spise mindre kød, end de gjorde i 2018.
Ligner animalske produkter
Danskernes lyst til at spise mindre kød er en af grundene til, at Naturli’ Foods laver plantebaserede fødevarer, der ligner for eksempel hakket oksekød og kyllingstykker.
- Vi kalder det ikke plantekød, men hvis du spørger mange forbrugere, vil de sikkert kalde det det, siger Henrik Lund.
Vi kalder det ikke plantekød, men hvis du spørger mange forbrugere, vil de sikkert kalde det det.
Han fortæller videre, at når forbrugerne ser et planteprodukt, der ligner et animalsk produkt, bliver det lettere for forbrugeren at forestille sig, hvad man kan bruge produktet til.
- Hvorfor skal det så ligne kød, kan du spørge. Det er for at vejlede forbrugerne, fortsætter han.
Hvis vegetarerne vil have planter ...
I Bruxelles er Jørgen Dohrmann ikke enig i den udlægning.
- Hvorfor ikke bare kalde det, hvad det er? Hvis vegetarerne vil have planter, så kan man kalde det for planter i stedet for at give indtryk af, at det er alt muligt andet.
- Vi ser det også, når de har lavet noget, der er hakket – det skal være rødt og ligne kød. Spis nu grønt, hvis det er grønt, de vil have, siger Jørgen Dohrmann.
Hvorfor ikke bare kalde det, hvad det er? Hvis vegetarerne vil have planter, så kan man kalde det for planter.
Med hensyn til udseendet på de plantebaserede produkter er Henrik Lund mere pragmatisk, mens han viser plantepølserne frem
- Hvad skal vi kalde det her, hvis vi ikke må kaldet det for pølser? Det er jo pølser, siger han.
Før plantepølserne skal finde et nyt navn, skal resultatet af afstemningen sendes rundt i EU-systemet. Her kan det være, at resultatet af Landbrugsudvalgets afstemning bliver forkastet.
I 2017 fastslog EU-domstolen, at rene plantebaserede produkter ikke må markedsføres som mælk, ost og yoghurt, fordi mejeriprodukterne skal have animalsk oprindelse. Dermed var det slut med betegnelser som sojamælk, rismælk og mandelmælk - der i dag hedder eksempelvis mandeldrik i butikkerne.
