Uheld: Pas på
Søndag formiddag er der sket et uheld på Rute 21 fra Rander mod Ebeltoft.
Det drejer sig om strækningen mellem Lime og Termestrup.
Vejdirektoratet opfordrer til at passe på.
Kort nyt
Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk
Fra i dag må du købe fyrværkeri
I dag begynder fyrværkerisalget, men som noget nyt må det kun fyres af i to dage, nemlig 31. december og 1. januar.
Trods de nye regler forventes danskerne at bruge 600 millioner kroner på fyrværkeri – sidste år lå det tal på 450 millioner kroner. Det viser en analyse fra Dansk Erhverv.
Ung mand dræbt af knivstik
Natten til søndag er en 19-årig mand blevet stukket ned med kniv ud for en adresse på Reginehøjvej i Aarhus N. Kort efter afgik han ved døden på sygehuset.
Klokken 00.39 indløb en anmeldelse om noget tumult og uro mellem flere mænd på Reginehøjvej. Da patruljerne kom frem, traf de ingen forurettede på stedet, men lidt efter kom der besked fra skadestuen om, at en mand var kommet ind med alvorlige skader efter knivstik. Hans liv stod ikke til at redde.
Der er endnu ikke foretaget anholdelser i sagen, men politiet forventer, at drabet bunder i et internt opgør i det kriminelle miljø, skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Undersøger ’Hændelse’ Politiet massivt til stede
Søndag morgen er Østjyllands Politi til stede ved Reginehøj i det Nordlige Aarhus, hvor der i løbet af natten er sket en "hændelse".
Billeder fra stedet viser, at der er en del politibiler til stede, at der er spærret af, og at politiets teknikere arbejder iført blå heldragter.
Et øjenvidne fortæller, at politiet blandt andet har interesseret sig for nogle affaldsbeholdere, der er spærret af med minestrimmel.
Østjyllands Politi er fortsat til stede, men kan ikke kommentere "hændelsen" yderligere på nuværende tidspunkt, siger vagtchef ved Østjyllands Politi Michael Hermann.
Bil kørte i havnen: Fører spirituspåvirket
Natten til søndag kørte en bil i havnebassinet nær Østbanetorvet i Aarhus. Alarmen indløb klokken 01.58, meddeler Østjyllands Brandvæsen. Tre passagerer i alderen 30-40 år var involveret; én nåede at hoppe ud af bilen, inden den havnede i vandet, mens de to andre fulgte bilen i vandet.
En forbipasserende sprang i vandet for at hjælpe de nødstedte, der ikke kom alvorligt til skade. Østjyllands Brandvæsen ankom hurtigt med dykkere og sikrede bilen.
Ifølge vagtchef Michael Hermann fra Østjyllands Politi blev føreren alkoholtestet på stedet grundet mistanke om spirituskørsel. Testen viste for høj promille, men den endelige blodprøve afventes nu, oplyser politiet til TV2 Østjylland.
Risiko for vindstød af stormstyrke
Et lavtryk skal søndag aften og natten til mandag passere hen over Skandinavien.
Det sætter godt gang i vinden, hvor der kan komme kraftige vindstød.
TV 2 Vejret har udvidet varslet, da der er risiko for vindstød af orkanstyrke i Nordjylland.
I dele af Østjylland og på Djursland er der risiko for vindstød af stormstyrke.
Solrig morgen går over i regn
Søndagen er kommet flot fra start med sol flere steder i det østjyske.
I løbet af dagen trækker et regnvejr dog ind fra vest, som passerer i løbet af eftermiddagen.
Temperaturen kommer op mellem fem og ti grader med en let til frisk vind fra vest og sydvest.
Landejendom ubeboelig efter brand
En landejendom på Vestergårdsvej i Tind i Favrskov Kommune blev lørdag aften voldsomt beskadiget i forbindelse med en brand.
Da Midtjysk Brand og Redning ankom til stedet, var der kraftige flammer i kælderen. Kælderen blev ødelagt, og det samme gælder store dele af den øvrige ejendom.
12 brandfolk fra stationerne i Bjerringbro og Fårvang var på stedet under arbejdet, der blev afsluttet efter knap tre timer.
Læs også:
Storsejr til Bjerringbro-Silkeborg
Lørdag tog håndboldherrerne fra Bjerringbro-Silkeborg Håndbold en sikker sejr mod TTH Holstebro.
På hjemmebane i Silkeborg gik østjyderne fra banen med cifrene 36-27 efter også at have været foran ved pausen.
Lørdagens sejr placerer Bjerringbro-Silkeborg på ligaens fjerdeplads med 19 point - det er et enkelt mere end Mors-Thy Håndbold på femtepladsen.
Bestseller-rigmand opkøber aarhusiansk virksomhed
Udlejningsvirksomheden Landfolk, der er ejet af Bestseller-rigmanden Anders Holch Povlsen, har opkøbt den aarhusianske virksomhed Danitalia. Det skriver mediet Mig og Aarhus.
Dette opkøb bringer ikke kun Italien ind i vores portefølje, men markerer også et spændende øjeblik for Landfolk, hvor vi udforsker fusioner og opkøb som vækststrategi. Det siger Christian Schwarz Lausten, Landfolks direktør, i en pressemeddelelse.
Rigmanden gjorde sig senest bemærket med et opkøb dele af Navitas-bygningen i Aarhus tidligere på ugen.
Uheld på E45 spærrer spor
Der er kort efter klokken 18 sket et uheld på E45 Nordjyske Motorvej fra Hobro mod Randers. Det er sket på strækningen mellem afkørsel 38 Purhus og 39 Randers N, oplyser Vejdirektoratet.
Venstre spor er spærret, så kør forsigtigt, lyder opfordringen. Der forventes at være ryddet op på stedet omkring klokken 19.30.
Opdatering 20.20: Begge spor er igen farbare.