Kræftskandalen: To henvendelser ryster politikerne
To politikere er rystede efter at have læst to whistleblower-henvendelser om kræft-skandalen på Aarhus Universitetshospital.
Det har været en dramatisk dag i forretningsudvalget i Region Midtjylland, hvor kræftskandalen fra Mave-Tarmkirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital igen var på dagsordenen.
Hanne Roed, der er 1. næstformand i Region Midtjylland for Radikale Venstre, kritiserer i skarpe vendinger, at de advarsler, læger har sendt gennem Aarhus Universitetshospitals egen whistleblowerordning, ikke er blevet handlet på i tide.
- Jeg synes, det er pinligt, at Region Midtjylland ikke engang selv har kunnet styre sin whistleblowerordning, siger Hanne Roed.
Både hun og Anders G. Christensen, der er gruppeformand for Venstre i Region Midtjylland, er rystede, efter de har læst breve, som læger sidste efterår sendte til regionens whistleblowerordning.
Det er en ordning, som ansatte i regionen kan benytte til fortroligt at indberette viden om alvorlige fejl og ulovligheder til regionens ledelse.
- Jeg har set indholdet i de to breve, og det står i skærende kontrast til den udlægning, vi har fået i den vurderingsrapport, der er blevet lavet, siger han.
Men ifølge Anders G. Christensen kom der ikke så meget ud af dagens diskussion, fordi de resterende medlemmer af forretningsudvalget ikke har set whistleblowerhenvendelserne.
Region Midtjylland skal nu undersøge, om alle medlemmer af forretningsudvalget kan få lov til at se to whistleblower-henvendelser, der handler om for lange ventetider for kræftpatienter på Aarhus Universitetshospital.
- Vi har spurgt advokatfirmaet Bech-Bruun, som administrerer whistleblowerordningen, om der er mulighed for åbenhed om henvendelserne, siger han.
Kræftskandalen
I marts kom det frem, at 293 patienter med tarmkræft har ventet unødigt længe på en operation på Aarhus Universitetshospital.
Det var i perioden januar 2022 til og med februar i år.
Tallet er siden vokset til 313.
Patienterne har måttet vente op til otte uger på en operation, selv om de har lovkrav på at blive opereret senest efter to uger.
For nogle har det betydet, at deres kræft har bredt sig og er blevet uhelbredelig.
Der er også blevet igangsat en såkaldt kerneårsagsanalyse for at finde ud af, hvordan det i første omgang kunne gå så galt.
Mangler tillid
Både Hanne Roed og Anders G. Christensen har en noget tyndslidt tillid til direktionen.
Skandalen har allerede kostet fyringer. Den øverste hospitalsdirektør Poul Blaabjerg og den lægefaglige direktør Claus Thomsen blev fyret den 2. maj. Men Hanne Roed føler sig ikke overbevist om, at den nuværende ledelse kan få rettet op på skandalen.
Har du tillid til, at den nuværende ledelse kan sætte en ny retning?
- Det har jeg faktisk ikke. Men nu får direktionen en chance for at bevise over for mig, at de kan løfte den opgave, siger hun.
Anders G. Christensen er mildt sagt heller ikke imponeret over forløbet.
- Jeg synes ikke, direktionen med regionsdirektøren i spidsen har været særligt dygtige i den her sag og fået håndteret det særligt konstruktivt, siger han.
Regionsrådsformand har stadig tillid
Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) ser dog noget anderledes på sagen og er fortsat fortrøstningsfuld.
- Jeg har fortsat fuld tillid til vores direktion. Det har jeg, fordi man har givet redegørelser til forretningsudvalget af flere omgange, om hvordan man har håndteret de her whistleblowersager.
- Samtidig har man sagt, at det er en klar fejl, at man ikke har handlet noget før på det, og at regionsrådet ikke har fået besked om alvorligheden af de problemer, der er, siger Anders Kühnau.
Spørger man professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Jes Søgaard, skal ledelsen ikke føle sig for sikker.
- Lige nu er der en række sagsbehandlinger i gang. Men der kan kun være en af to udveje. Enten må Pernille Blach Hansen (regionsdirektør for Region Midtjylland, red.) forlade regionsdirektionen, eller også bliver hun i en formentlig svækket position, siger han.
Whistleblowerordning
Alle offentlige og private arbejdspladser med mindst 50 ansatte skal have en whistleblowerordning. Kravet blev indført fra december 2021 som følge af et EU-direktiv.
Gennem ordningen kan medarbejdere og samarbejdspartnere indberette begrundet mistanke eller viden om alvorlige fejl og forsømmelser i organisationen. Det kan ske anonymt, og whistleblowere er efter loven beskyttet mod repressalier.
Region Midtjylland har haft en whistleblowerordning siden det blev et lovkrav i 2021.
Kilde: Justitsministeriet.