Dyre direktører: Har fået næsten 25 millioner i 'gyldne håndtryk' siden 2017
Aarhus-borger Elisabeth Skajaa er rystet over de store fratrædelsesgodtgørelser til fyrede AUH-direktører.
Elisabeth Skajaa fra Aarhus har meget svært ved at forstå, hvorfor to direktører fra Aarhus Universitetshospital kan tage henholdsvis 3,5 og fire millioner kroner med sig ud ad døren efter deres afskedigelse.
Det er de beløb, som nu tidligere hospitalsdirektør Poul Blaabjerg og tidligere lægefaglig direktør Claus Thomsen ifølge betingelser i deres ansættelseskontrakt har ret til.
Det fremgår af et skriftligt svar, som hospitalet tirsdag sendte til TV2 Østjylland oven på nyheden om de to direktørers fratrædelser i kølvandet på forkert behandling af mere end 300 kræftpatienter. En sag, der har fyldt meget i medierne siden midten af marts.
- De her patienter har betalt med deres liv som almindelige samfundsborgere. Nu ryger der penge ned i lommen på to topdirektører, som i dén grad har svigtet. Jeg synes ikke, de skal have en krone. De burde i stedet aflevere pengene tilbage, siger Elisabeth Skajaa, der ikke er personligt involveret i kræftskandalen fra AUH.
Hun er blot forarget som almindelig skatteborger.
Poul Blaabjerg mister et job med en månedsløn på 168.394 kroner inklusive pension, og hans præcise fratrædelsesgodtgørelse er på 4.041.461 kroner.
Claus Thomsen må sige farvel til en månedsløn på 164.156 kroner. Hans fratrædelsesgodtgørelse ligger på 3.447.282 kroner.
- Hvis en fratrædelsesgodtgørelse er aftalt i en kontrakt, har man som udgangspunkt krav på at få dem udbetalt, ligesom man har krav på et opsigelsesvarsel og andet, der måtte være aftalt, siger Rikke Agervig Helles, der er advokat og juridisk chef i organisationen Lederne.
- Men - hvis man væsentligt misligholder sin ansættelse, så kan man blive bortvist, og da mister man alle sine goder. Det vil typisk også gælde for en fratrædelsesgodtgørelse, siger Rikke Agervig Helles og påpeger, at det altid vil bero på et skøn, om en person har misligholdt sin ansættelse.
De er langt fra de første
Claus Thomsen og Poul Blaabjerg er ikke de første direktører, der bliver fyret i regionen, og som tager store beløb med sig videre i arbejdslivet. Faktisk langt fra.
Da koncerndirektør Ole Thomsen blev fyret i maj 2022, fik han et såkaldt gyldent håndtryk på 6,5 millioner kroner. Han mistede jobbet efter amputationsskandalen, hvor patienter fik sat ben af på grund af for langsom behandling.
I 2017 fik daværende hospitalsdirektør Gert Sørensen 1,7 millioner ved sin fratrædelse, mens regionsdirektør Jacob Stengaard Madsen i 2019 tog 4,8 millioner med sig.
I samme periode fyrede Region Midtjylland hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen og gav ham tre millioner med ud på jobjagt, og sygeplejefaglig direktør Tove Kristensen forlod kontoret med godt en million kroner på lommen.
I alt har Region Midtjylland altså de seneste år udbetalt godtgørelser på cirka 24,5 millioner kroner.
Tidligere i dag kom det frem, at flere borgere har valgt at politianmelde Region Midtjylland, men det er uvist om det får betydning for udbetaling af penge til Poul Blaabjerg og Claus Thomsen.
Næstformand: - Det står jo i deres kontrakter
Hanne Roed (R) er næstformand i Region Midtjylland. Hun siger til TV2 Østjylland, at hun godt forstår det, hvis borgere sidder tilbage med en opfattelse af, at de beløb, som er i spil her, er "vanvittige".
- De bliver afskediget efter at have gjort noget forkert, og så få de de her fratrædelser med sig. Der er jo en kontrakt, som ligger til grund for det, siger Hanne Roed.
Hvorfor mener I hos Region Midtjylland, at man skal have så mange penge med sig sammen med en fyreseddel?
- Jamen, det står jo i deres kontrakter fra dengang, de blev ansat. Det er en del år siden for begges vedkommende. Det er standardkontrakter med et prisleje for direktører med det her ansvar, og som ikke har noget opsigelsesvarsel. De kan blive fyret med kort varsel - nærmest time for time, siger næstformand Hanne Roed til TV2 Østjylland.
Kammeradvokatens vurdering
Aarhus Universitetshospital har prioriteret hensyn til hospitalets økonomi foran opfyldelsen af patienternes rettigheder. Det vurderes som en klar og meget grov retlig fejl.
Aarhus Universitetshospitals administration af sundhedslovgivningens regler om maksimale ventetider har været behæftet med en række retlige fejl.
Disse fejl karakteriseres som endog meget grove, henset til reglernes betydning for patienternes helbredelse, at der er tale om livstruende sygdomme, omfanget af involverede patienter, fejlenes antal, klarhed og alvor samt det forhold, at hospitalet begik fejlene med overlæg.
De pågældende fejl blev begået bevidst og fastholdt over en længere periode trods løbende drøftelser og anledninger til at ændre administrationen i overensstemmelse med de klare patientrettigheder på området.
