Aarhus hjælper Samsø af med tandpine
I månedsvis har børnene i Samsø kommune ikke haft adgang til kommunal tandpleje.
Øens kommunale tandpleje var nødt til at lukke i april, da den sidste tandlæge i tandplejen sagde op.
Men nu er der udsigt til, at børnene på Samsø igen kan få foretaget et tandeftersyn på øen af en kommunal tandpleje. Ø-kommunen har indgået en samarbejdsaftale med Aarhus Kommune, så en tandlæge fra Aarhus tager turen til Samsø.
Det er dog endnu ikke fastlagt, hvor ofte tandlægen inde fra fastlandet vil komme til øen.
Seneste nyt
Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk
Flertal bag aftale om skandalestadion
Onsdag skal Aarhus Byråd afgøre, om kommunen skal dække størstedelen af ekstraomkostningerne vedrørende det nye stadion for enden af Stadion Allé eller ej.
Men allerede nu er der flertal for indstillingen, erfarer Århus Stiftstidende.
Stadionet forventes at blive op mod 250 millioner kroner dyrere, end man først havde regnet med, hvilket betyder, at den samlede regning på stadionbyggeriet nu forventes at ende i underkanten af en milliard kroner.
Potentiel krigsskat kommer til at kunne mærkes
En analyse fra CEPOS viser de økonomiske konsekvenser for danskerne, hvis der indføres en såkaldt krigsskat for at finansiere øgede udgifter på 30 milliarder kroner til Forsvaret.
CEPOS har beregnet, hvordan en stigning i bundskatten vil påvirke en række familietyper.
En arbejderfamilie i lejebolig og med to voksne og to børn, der samlet har en disponibel indkomst på 51.500 kr. om måneden efter skat, vil opleve en stigning i skatten på 1.600 kr. om måneden.
Høj vandstand i Randers Fjord
Vandet i Randers Fjord står tirsdag op over kajkanten og ind over veje og opholdsarealer.
Havnefoged i Randers Lystbådehavn Diana Welling Jørgensen er selv på vej ned for at se til området, da TV2 Østjylland taler med hende.
- Jeg har selv modtaget en alarm for højvande på telefonen og er på vej derned, siger hun.
Ifølge DMI toppede vandstanden på lige knap en meter over dagligt vande klokken 12.30 og skulle falde de kommende timer.
32-årig dropper at anke forvaringsdom
32-årige Mikkel Bartholdy Pedersen, der er dømt til forvaring på ubestemt tid, dropper at få landsretten til at kigge på sagen.
Det skriver DR Nyheder, der har snakket med den 32-åriges forsvarsadvokat.
Dermed er sagen afsluttet.
Mikkel Bartholdy Pedersen er kendt skyldig i drabet på en 30-årig mand fra Randers på Guldregnvej.
Flere kvinder fortæller om seksuel chikane fra samme kørelærer
Flere kvinder står nu frem og fortæller om køretimer, der var præget af grænseoverskridende oplevelser fra en kørelærer på March Køreskolen i Aarhus.
Fælles for kvinderne er, at de alle er udenlandske tilflyttere til Danmark. Derfor skulle de finde en køreskole, der underviste i engelsk, og her er March Køreskolen en af de få, der tilbyder den service i Aarhus.
Kvinderne fortæller uafhængigt af hinanden enslydende historier om, hvordan den samme kørelærer blandt andet har rørt dem på lår, hænder og arme under deres køretimer.
Bil rullet om på taget under uheld
Torsdag ved middagstid er der sket et færdselsuheld på Hovedvejen nær Nimtofte på Djursland. Det oplyser Østjyllands Politi.
Politiet fik anmeldelsen klokken 12.29. Anmeldelsen gik på, at en bil var rullet rundt og endt på taget. Ifølge anmeldelsen var to personer kommet ud af bilen. Kommunikationsafdelingen ved Østjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke oplysninger om de involveredes tilstand, eller hvordan uheldet er sket.
Snart bliver det forbudt at flage med udenlandske flag
Et flertal i Folketinget har vedtaget et lovforslag, der fra 1. januar 2025 gør det forbudt at flage med udenlandske flag i flagstang.
En række lande er dog undtaget fra forbuddet, fremgår det af lovforslaget.
Læs mere her.
Over 200 menighedsråd mangler medlemmer trods ekstra afstemning
Da der var menighedsrådsvalg i september, blev en tredjedel af landets 1561 råd ikke fyldt op.
Derfor afholdte man i oktober ekstraordinære valg for at få de sidste menighedsråd fyldt op.
Men det er ikke lykkedes at få alle pladser besat, og 231 råd mangler stadig medlemmer, viser en opgørelse fra By-, Land- og Kirkeministeriet.
Keld Hüttel har meldt sig ud af Socialdemokratiet
Keld Hüttel er færdig i Socialdemokratiet i Randers.
Det bekræfter han tirsdag overfor TV2 Østjylland.
Keld Hüttel var socialdemokratisk borgmester i Randers i perioden fra 1988-2001 - og han har samlet siddet i byrådet i 32 år.
Læs mere her.
59-årig kørte påvirket og uden kørekort
En bil gjorde sig mandag eftermiddag bemærket på en tankstation i Aarhus-bydelen Viby, da den både havde store skader og en tilsyneladende påvirket fører. Østjyllands Politi modtog derfor en anmeldelse derpå klokken 14.03.
Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.
En patrulje indfandt sig snart på stedet, hvor en 59-årig mand bag rattet blev sigtet og anholdt for at køre bil i påvirket tilstand. Manden blev desuden sigtet for at køre bil frakendelsestiden.