Betonarbejder fanget på Gudenåen
Det blev en dramatisk eftermiddag for en betonarbejder, der blev revet væk af strømmen under noget arbejde ved Langebro i Silkeborg tirsdag, det skriver TV Midtvest.
Betonarbejderen var ved at lægge ny beton på broen, da den platform, han stod på, rev sig løs, og han måtte hjælpes i land af brandvæsnet.
Læs også:
Seneste nyt
Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk
Melder udsolgt til sidste hjemmekamp
AGF melder om udsolgt til sidste Superliga-kamp på Ceres Park i Aarhus.
Det skriver AGF på deres hjemmeside.
Kampen er mellem AGF og FCK.
Aarhusinere efterlyst - mistænkt for groft overfald
Nordjyllands Politi har efterlyst en 23-årig, der er mistænkt for at stå bag et groft overfald i Nørresundby.
Den 23-årige skulle ifølge politiet sammen med to andre mænd, der også er efterlyst, have overfaldet en 25-årig. Alle tre mænd kommer fra Aarhus-området.
Kegle tabt på motorvej
En kegle ligger lige nu tabt på Østjyske Motorvej E45.
keglen ligger mellem <49> Aarhus S og <50> Hørning.
Vejdirektoratet opfordrer til at passe på, hvis man passerer stedet.
Prognoser viser mulig sne over Danmark
Det er mildt og gråt udenfor - og det ser ud til at fortsætte lang tid endnu.
Kigger vi langt frem, er der enkelte prognoser, der viser, at den første sne kan ramme Danmark midt i november. Det skriver TV 2 Vejret.
Det mest sandsynlige er dog, at mildt vejr vil præge Danmark ind i december.
Erhvervsgigant taber milliarder
Den danske vindmøllegigant Vestas tabte hele 12,2 procent i markedsværdi tirsdag efter offentliggørelsen af regnskabet for tredje kvartal.
Ifølge Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos Sydbank, skal en del af forklaringen dog findes i, at Vestas har fundet fejl på et mindre antal vindmøller.
- Men faldet er også forstærket af, at vi har et amerikansk præsidentvalg med en risiko for, at Donald Trump vinder, lyder det.
K-formand langer ud efter statsminister
Konservatives formand, Mona Juul, er ikke tilfreds med, at statsminister Mette Frederiksen kommenterede på den konservative formands privatøkonomi under tirsdagens spørgetime med statsministeren i Folketingssalen.
Mette Frederiksen (S) henviste til et interview, hvor Mona Juul selv fortalte, at hun er rig.
- Jeg sagde til hende, at jeg ikke synes, at det er værdigt. At det skulle hun lade være med.
Teaterforestilling skal gøre op med skam
Aarhusianske Sofie Ravnsborg har sammen med studieveninden Marie Gade Nielsen skabt et teaterstykke 'Har du set min klit?'.
- Det er en hyldest til klitorissen, fortæller Marie Gade Nielsen til TV2 ØSTJYLLAND.
De vil sammen gøre op med den skam, som er forbundet med kvinders seksualitet og onani.
Minigraver stjålet
Tyvene vidste tilsyneladende helt, hvad de gik efter, da der natten til mandag var indbrud på en landejendom på Tøndborgvej nord for Silkeborg.
Lokalpolitiet i Silkeborg oplyser, at de ubudne gæster brød en port op og forsvandt med en minigraver til 140.000 kroner.
- Det virker til, at de gik målrettet efter minigraveren. De har ikke taget andet med sig og må have haft et køretøj og en trailer til at fragte den væk med, konstaterer politiassistent Carsten Holm til TV Midtvest.
Politiet vil gerne have et tip på telefon 114, hvis nogen har set noget i forbindelse med tyveriet eller skulle se entreprenørmaskinen sat til salg.
Motorvejsramper lukkes i weekenden
Trafikanter, der skal ud at køre på Motorvej E45 ved Horsens i weekenden, skal være opmærksomme på, at der lukkes for tilkørslen i nordgående retning samt frakørslen i sydgående retning ved <56a> Horsens V.
Lukningen vil vare fra fredag 8. november klokken 19 til mandag 11. november klokken 04.00, oplyser vejdirektoratet.
Årsagen er, at der i forbindelse med udvidelsen af E45-motorvejen skal omlægges en større spildevandsledning. Da spildevandsledningen krydser to af til- og frakørselsramperne, er Vejdirektoratet nødt til at lukke for adgangen til og fra motorvejen hen over weekenden, imens der bliver gravet.
Målmand stopper på landsholdet
Fodboldmålmanden Frederik Rønnow stopper på herrelandsholdet. Det oplyser han selv i et opslag på Instagram.
Rønnow, der i dag spiller i Tyskland, startede sin fodboldkarriere i Stensballe IK uden for Horsens. I Danmark har han spillet for AC Horsens, Esbjerg fB og Brøndby IF.
Han har været del af herrelandsholdet siden 2016 og har i den tid opnået ti landskampe.