BSH kollapser og lider stort nederlag i Spanien

Udgivet Opdateret

Bjerringbro-Silkeborg Håndbold (BSH) var på vej mod en vigtig udesejr over spanske Granollers i European League, men det danske hold kollapsede fuldstændig og endte med et 27-36-nederlag.

Nederlaget betyder, at BSH indtager tredjepladsen i European Leagues gruppe B med to point efter de første tre runder, mens Granollers ligger nummer to med fire point. Montpellier topper gruppen.

Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Sjælden fugl på afveje

Kirsten Jutta Aarestrup fra Højbjerg ved Aarhus kørte lørdag middag til Hou Havn. Hun havde nemlig fået nys om, at den sjældne hærfugl skulle være blevet spottet i området. 

- Den sad og gemte sig godt, men jeg fik fanget et par billeder. Det er meget spændende, når den slags lykkes, for det er et sjældent syn, siger Kirsten Jutta Aarestrup.

Dansk Ornitologisk forening oplyser, at fuglen er udbredt i store dele af Europa og overvintrer i Afrika, men er sjælden under danske himmelstrøg. I Danmark er der kun rapporteret om ganske få sikre ynglefund i det 20. århundrede, alle i Midt- og Vestjylland.

Eftermiddagsbold: Ingen lys på stadion

Onsdag eftermiddag spiller Brabrand IF på hjemmebane, som normalt spiller i 3. division, mod superliga-holdet FC Nordsjælland.

Men fordi Brabrand IF mangler lys på deres fodboldbaner, spilles kampen mod det sjællandske tophold altså mens dagslyset endnu er fremme.

Efterlyser gerningsmand til røveri

Fredag den 20. september blev Jyllandskiosken i Aarhus C udsat for et røveri af en maskeret gerningsmand. Ifølge Østjyllands Politi truede manden en ansat med kniv og fik udleveret penge og en arbejdsskjorte, inden han flygtede mod Marselis Boulevard.

Gerningsmanden beskrives som en 20-25-årig mand, 175-180 cm høj, af afrikansk udseende og mørk i huden. Han bar en sort jakke, sort hættetrøje fra 'Peak Performance', mørkeblå bukser og sorte kondisko. Han var bevæbnet med en sølvfarvet foldekniv.

Østjyllands Politi har offentliggjort en overvågningsvideo og beder offentligheden om hjælp til identifikation.

Fire mænd fængslet for overfald på 57-årig i Randers

Fire mænd i alderen 18 til 27 er onsdag ved et grundlovsforhør ved retten i Randers blevet fængslet i fire uger sigtet for et overfald på en 57-årig mand i hans hjem i Randers natten til mandag.

Det oplyser Østjyllands Politi.

Jacob Bundsgaard trækker sig som borgmester

Jacob Bundsgaard (S) stopper som borgmester i Aarhus Kommune. Det har han netop meddelt på et pressemøde på Aarhus Rådhus.

- Jeg skifter ikke til et andet job, siger borgmesteren på pressemødet.

Han vil i stedet tage noget tid til at tænke sig om, siger han.

Du kan læse mere om hans beslutning her.

Op til 15 grader i dag

DMI melder om en dag med nogen sol og tørt vejr i Østjylland. Temperaturerne forventes at ligge mellem 12 og 15 grader. Vinden vil være svag til frisk fra sydvest og vest.

I aften og natten vil vejret fortsat være tørt med letskyet til skyet himmel. Der er risiko for tågedannelse enkelte steder. Temperaturen falder til mellem 7 og 12 grader, og vinden vil være svag til jævn fra syd og sydvest, med stedvis frisk vind ved kysterne.

To teenager-tyve fanget - skar sig på knust rude

Østjyllands Politi rykkede tirsdag morgen kl. 05.22 ud til et indbrud på Ryomvej i Rønde. En borger havde set to unge knuse en rude og gå ind i en butik. 

Politiet ankom og sigtede en 16-årig pige og en 19-årig mand for indbrud. Under anholdelsen blev begge aggressive, hvilket førte til yderligere sigtelser for vold mod politiet.

Den 19-årige skar sig på ruden og blev kørt til hospitalet for behandling. Østjyllands Politi oplyser, at de sociale myndigheder er informeret.

Måske kommende borgmester hylder Bundsgaard

Den formodede arvtager som borgmester, rådmand Anders Winnerskjold (S), hylder i et opslag på Facebook den nu afgående borgmester:

"Tak for at gøre Aarhus til en virkelig dejlig by, som vi er mange, der er så stolte over. Jeg har den dybeste respekt for dit virke og for dig som menneske," skriver han.

Det er først torsdag, at den socialdemokratiske gruppe vil melde ud, hvem der tager over som borgmester. Winnerskjold er dog den klare favorit.

25-årig dømt: Tæskede lillesøster med støvsugerrør

En 25-årig mand er idømt otte måneders fængsel for at have overfaldet sin lillesøster. Overfaldet på den 24-årige søster fandt sted i en lejlighed i Aarhus Vest, hvor kvinden blev holdt fanget og slået med knytnæve, et støvsugerrør og sparket.

Ifølge Østjyllands Politi skete overfaldet, da den 25-årige storebror var utilfreds med sin søsters ageren på sociale medier. Den 25-årige nægter sig skyldig og ankede dommen. 

Fire mænd anholdt efter røveri

Fire mænd fremstilles onsdag ved Retten i Randers for i forening at have overfaldet en 57-årig mand og udsat ham for røveri.

Det oplyser Østjyllands Politi i en døgnrapport.

Overfaldet fandt sted natten til mandag omkring klokken 02.05 ved 57-åriges bopæl i Randers.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her