LIVE: - Pas godt på Aarhus

Følg udviklingen her.

Udgivet

Jacob Bundsgaard (S) vil onsdag trække sig som borgmester i Aarhus.

Klokken 10.30 har borgmesteren holdt pressemøde på Aarhus Rådhus. TV2 Østjylland sender det live her på hjemmesiden.

Herunder opdaterer vi med seneste nyt:

- Tak til Bundsgaard for med og modspil i byrådssalen. Ingen tvivl om, at det er en meget kompetent politiker, som nu takker af. Det er også rette timing før kommunalvalget næste år, og det er oplagt at få rystet posen på rådhuset og luftet ud på borgmesterkontoret, skriver Jakob Søgaard Clausen fra Danmarksdemokraterne på X.

- Tak til Bundsgaard for med og modspil i byrådssalen. Ingen tvivl om, at det er en meget kompetent politiker, som nu takker af. Det er også rette timing før kommunalvalget næste år, og det er oplagt at få rystet posen på rådhuset og luftet ud på borgmesterkontoret.

- En tydeligt lettet borgmester siger farvel, skriver Aarhus Stiftstidendes chefredaktør, Jan Schouby på X.

- Min ven og tætte samarbejdspartner Jacob Bundsgaard har meddelt, at han stopper som borgmester i Aarhus efter 13 år. Aarhus er blevet en MEGET bedre by på din vagt. Tak! I dag handler det om at sige tusind tak til Jacob, og så vil den socialdemokratiske gruppe melde ud i morgen, hvem der indstilles til at overtage kæderne, skriver Anders Winnerskjold på X.

- Pas godt på Aarhus, siger Jakob Bundsgaard som sin sidste bemærkning.

- Kaptajn Bundsgaard går nu fra borde, siger Peter Nørskov og fortæller, at Socialdemokratiet vælger ny borgmesterkandidat 9. november.

Jacob Bundsgaard overlader ordet til socialdemokratiets formand i Aarhus Peter Nørskov.

- Vi har haft en god drøftelse, og vi melder det ud i morgen. Jeg tror, det bliver en god proces, og at vi i enighed kan melde det ud i morgen.

- Jeg håber, at man vil se mig som en samlende borgmester som har et bankende hjerte for Aarhus og har brugt 25 år til at gøre det til et bedre sted. Jeg håber man vil se, at det er en veldrevet kommune.

- Jeg har brug for at have nogle uger, hvor jeg tænker mig om.

- Jeg var 25 år, da jeg blev valgt. Forud for det brugte jeg tid på politik, så samlet er det 25 år. På et tidspunkt bliver der mange gentagelser med budgetforlig og politiske aftaler, og man skal gøre sig umage hver eneste gang.

- Hvis byrådet er med på det, træder jeg ud 6. november, siger Jacob Bundsgaard.

- Der er ingen tvivl om, at det ikke er et otte- til firejob at være borgmester. Men jeg stopper ikke, fordi jeg er kørt ned eller træt. Jeg har lyst til og brug for at prøve noget andet, siger Bundsgaard.

- Vi havde en god og lang snak, siger han om samtalen med statsministeren om, at han trækker sig.

Bundsgaard afviser, at han er blevet tilbudt en ministerpost, og at det skulle være årsagen til, at han trækker sig.

Den afgående borgmester fremhæver omdannelsen af Gellerupparken som et af de tiltag, han er særlig stolt af i sin tid som borgmester.

Ifølge Jacob Bundsgaard orienterede han statsminister Mette Frederiksen (S) om sin beslutning for et par dage siden.

- Bundsgaard afviser, at der skulle være sager på vej, der gør, at han trækker sig.

- Det er ikke meningsmålinger, og det er ikke sager, siger Bundsgaard.

- Jeg synes, byen står et godt sted. Tusindvis flytter til byen, og vi har lige lavet et stort budgetforlig, hvor vi investerer i velfærd.

Bundsgaard forklarer, at han finder tidspunktet rigtigt i god tid før kommunalvalget om et år.

- Jeg glæder mig til at se, hvordan bolden bliver samlet op og bragt videre i den her vidunderlige by.

- En kæmpe anbefaling til alle om at engagere sig i lokalpolitik. Jeg går ud ad rådhuset med oprejst pande og energi og en tro på, at der er gode kræfter til at tage over.

- Jeg skifter ikke til et andet job, siger borgmesteren.

- Jeg vil gerne takke både nuværende og tidligere byrådskollegaer, siger Bundsgaard.

Jacob Bundsgaard fremhæver det, han er stolt af at have opnået i sin tid som borgmester.

- I dag meddeler jeg, at jeg stopper, siger Bundsgaard som det første på pressemødet.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her