60-årig død efter påkørsel af tog
15. mar 2024, kl. 11:06
- Opdateret: 15. mar 2024, kl. 11:50
Mere end 30 dage gammel
Brandvæsnet er fredag rykket ud til en personpåkørsel i Ry.
Til Ekstra Bladet oplyser Sydøstjyllands Politi, at en 60-årig mand blev ramt og nu er afgået ved døden.
De pårørende er underrettet.
Arriva skriver på sin hjemmeside, at man i øjeblikket kan køre tog mellem Aarhus H og Herning, mens en lang række andre afgange er aflyst på grund af påkørslen.
TV2 Østjylland har været i kontakt med Østjyllands Brandvæsen, der dog endnu ikke har detaljer at kunne viderebringe.
I en opdatering skriver Arriva, at der er indsat erstatningsbusser mellem stationerne i Silkeborg og Skanderborg.
Opdateres ...