Video: Byggeri til 20 millioner kroner sat i gang
Byggeriet til godt 20 millioner kroner er klar til brug i løbet af 2025.
12. mar 2024, kl. 15:44
Mere end 30 dage gammel
Tirsdag blev der taget første spadestik til byggeriet af en ny daginstitution i Stjær ved Skanderborg.
Byggeriet til knap 20 millioner kroner blev godkendt af byrådet i juni 2023, og nu er det altså formelt sat i gang af borgmester Frands Fischer (S), der stak en blankpoleret spade i jorden samtidig med en flok børn i gule veste.
Daginstitutionen får plads til 85 børn fordelt på fire grupper i alderen nul til seks år og derudover 17-20 medarbejdere.
Byggeriet ventes at være færdigt i starten af 2025.