Elgaard i pole på Ring Djursland
Der bliver i disse dage kørt ræs på Ring Djursland, og de store navne er med i front
15. aug 2015, kl. 17:16
Mere end 30 dage gammel
Racerbanen Ring Djursland fejrer snart 60-års jubilæum, og det markeres ved en mesterskabsafdeling i DTC-mesterskaberne, som køres i denne weekend.
Og her er den førende i mesterskabet kommet godt fra land med en pole position i lørdagens kvalifikation.
Der er tale om Casper Elgaard, som var en af kun to, der kom under 50 sekunder.
Den anden var rutinerede Jan Magnussen, som kørte i tiden 49,980 sekunder. Casper Elgaard var dog en anelse hurtigere, og kom igennem i 49,908.
Løbet på Ring Djursland er årets femte mesterskabsafdeling.
Ring Djursland ligger i Syddjurs Kommune nær den lille by Pederstrup.