Mere regn på vej til drivvådt Danmark - her falder der mest

I løbet af det næste døgn kan der stedvis falde mellem 15 og 20 millimeter regn. I Østjylland ser Silkeborg-området ud til at få mest nedbør.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Regn, regn og atter regn. Det har allerede regnet meget de seneste dage, og endnu mere regnvejr er på vej. Arkivfoto. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix
Af Sebastian Pelt og Peter Svith Skou-Hansen
I samarbejde med tv2.dk

Regnen har silet i februar, og der er mere på vej.

Et frontsystem nærmer sig med hastige skridt Danmark fra vest, og hele to regnvejr skal i løbet af de næste 24 timer passere landet. I første omgang stifter vi bekendtskab med lavtrykkets varmfront, som vil give mellem to og fem millimeter regn. Det er dog kun en forsmag på koldfronten, som i aftenens løb vil bevæge sig ind over os fra Nordsøen.

RADAR - NEDBØR I DANMARK LIGE NU

Se radar for nedbør i hele Danmark i form af regn, sne eller slud. Vores online-vejrkort viser, hvordan nedbøren har bevæget sig de seneste tre timer. 

Se vores nedbørsradar her

I forbindelse med koldfronten vil der falde væsentligt mere regn, hvor man kan få op til 15 millimeter regn de steder, hvor der falder mest.

De største regnmængder vil falde i Jylland, hvor man i forvejen oplever de største udfordringer med meget regn og store oversvømmelser. Udsigten til de nye regnmængder vil derfor uomtvisteligt gøre de allerede eksisterende problemer værre, selvom det er meget svært at vurdere, hvor problemerne lokalt vil blive størst.

Samlede nedbørsmængder frem til fredag morgen klokken 04. Lokalt kan der i dele af Jylland falde op til 20 millimeter regn. Foto: TV 2 Vejret

Længere østpå i landet vil det næste døgn generelt 'kun' byde på mellem fem og ti millimeter regn.

Februar er på vej til at blive den vådeste, siden målingerne startede

Til og med torsdag morgen har DMI målt hele 84,8 millimeter regn på landsplan siden 1. februar. Normalt falder der blot 38 millimeter regn i februar, som er den tørreste måned i Danmark. Den vådeste februar målt i Danmark siden 1874, hvor målingerne begyndte, fik vi i 2002, hvor der i alt faldt 109 millimeter regn.

Med udsigt til mere regn de kommende dage er der en reel mulighed for at februar i år bliver den vådeste, der er målt i Danmark.

VIDEO: Den seneste tids massive nedbør skaber også store problemer for en husejer i Lystrup. Se hvorfor i indslaget fra den 19. februar her. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her