De troede, de skulle hjem - men blod, brandsår og brækkede ben ventede forude

64 studerende blev overrasket med et realistisk katastrofescenarie for at afprøve deres teoretiske viden i praksis.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
VIDEO: Det gik ikke stille for sig, da der fredag udbrød et meget lokalt jordskælv i Søauditorierne på AUH.

De medicinstuderende troede, de skulle hjem efter dagens undervisning i, hvordan man tilgår en patient i en krisesituation.

Men pludselig blev de kaldt ind til Søauditorierne på Aarhus Universitet, hvor der var sket et jordskælv.

Auditoriet var præget af blå blink, røg og realistisk sminkede figuranter for at give de studerende et realistisk katastrofescenarie. Nu skulle de afprøve deres teoretiske viden i praksis.

Katastrofescenariet er en del af et weekendforløb, hvor de medicinstuderende får undervisning i førstehjælp, teamsamarbejde og kommunikation.

De skal også blive klogere på triagering, som er et vurderingsredskab, der kan anvendes, når der er flere tilskadekomne, end der er ressourcer og sundhedspersonale.

Søauditorierne på Aarhus Universitet var fredag fyldt af figuranter med forskellige skader, som kursisterne skulle tage sig af. 

Mange tilskadekomne, få hænder

For hovedarrangør af weekendforløbet, Celina Pontoppidan, er det væsentligt, at de studerende lærer, hvad der er vigtigst at fokusere på - og hvad der kan vente.

- Det er en træningsseance i, hvad man skal gøre, hvis der sker en katastrofe, hvor der er rigtig mange tilskadekomne og ikke så mange hænder. I virkeligheden er det beklageligvis ikke så ofte, at vi på forhånd ved, hvad der kommer til at ske, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Eleverne blev i dag sendt ind til en overraskelsesøvelse, som de ikke vidste noget om: Der var sket et jordskælv i søauditorierne.

Celina Pontoppidan håber, de studerende får "en helt vild oplevelse", men hun understreger også vigtigheden af kurset.

- De skal gå herfra med en masse gode redskaber i rygsækken, og at de har en idé om, hvad deres rolle er og hvordan de kan hjælpe, hvis der skulle se en eller anden katastrofe, når de er i nærheden, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Tidligere har scenarierne været flystyrt, skyderier, bombninger og alvorlige trafikuheld.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her