Jyttes dukker har hjulpet mange: - Det er en erstatning for et rigtigt barn
Det tager omkring 90 timer at lave en af de livagtige reborn-dukker, som er meget brugt til demente og psykisk sårbare.
Ved første øjekast er 78-årige Jytte Primdal Jørgensens køkken et makabert syn. Små hoveder og buttede ben ligger spredt ud over spisebordet.
Men det er der en god grund til.
Jytte er nemlig reborn-dukkemager og laver livagtige dukker, der kan både græde og grine.
- Jeg elsker at sidde og fremstille og male dem for så til sidst at kunne aflevere dem til mennesker, der bliver utroligt glade, siger hun.
For ifølge den 78-årige er der mange, der har glæde af de livagtige dukker. Det kan være demente, udviklingshæmmede, psykisk sårbare eller ensomme.
- Det er folk, som ikke selv kan få børn eller på grund af en diagnose har fravalgt det, og derfor har fået en reborn. Det kan også være unge, der føler, at de ikke kan tage vare på et rigtigt barn, siger Jytte Primdahl Jørgensen.
Én ting er rigtig vigtig
Det tager omkring 90 timer for Jytte at lave en reborn, der på dansk betyder genfødt.
Hun køber et såkaldt kit bestående af hoved, arme og ben, og derfra går hun i gang med at livagtiggøre plastikdelene.
- I begyndelsen synes jeg, det var meget mærkeligt at have hoveder og alt muligt liggende, mens jeg lavede mad. Men når man har lavet 165, vænner man sig til det, siger hun.
Mund, ører, tæer, negle og så videre kommer under penslen. Hårstrå for hårstrå bliver sat på. Til sidst får dukken de mundblæste glasøjne og noget af det vigtigste: den rette tyngde.
- Det er en erstatning for et rigtigt barn. Derfor prøver jeg at fremstille dem så livagtige som muligt. Det er ikke en baby born-dukke. De her er levende for dem, der køber den, siger hun.
Til sidst skal babyerne i ovnen for at tørre. Når de er færdige, sælges de fra 3500 kroner.
Jytte laver gerne dukkerne på bestilling, og på den måde kan folk for eksempel vælge øjen- eller hårfarve. Om det skal være en nyfødt eller en lidt ældre baby.
Én type bestillinger laver hun dog ikke.
- Jeg vil ikke lave efter døde babyer. Det er at gå for tæt på, siger Jytte.
Blev næsten besat
Jytte er uddannet pædagog og har altid haft med børn at gøre. Hobbyen med at skabe dem selv kom til for 17 år siden.
- Jeg har altid elsket dukker, og før lavede jeg dem af porcelæn, men så så jeg, at de her reborns var kommet til Danmark, og så tog jeg et kursus og blev simpelthen så begejstret. Jeg blev næsten helt besat af at lave dem. Det havde jeg ikke lige regnet med, siger hun.
Det er dog ikke kun psykisk sårbare og demente, der har fået glæde at dukkemagerens kreationer.
Blandt hendes kunder er også samlere, og så har hun lavet en dukke, der var med i en norsk film, fortæller hun.
Mange fordomme
Jytte har oplevet flere fordomme om folk, der har reborn-dukker, og det ærgrer hende, at der er et stort tabu forbundet med dem.
- Jeg sad engang i tog med en, der havde en reborn-dukke, og jeg kunne se, at folk gloede helt vildt, og jeg tænkte, at de ikke forstod historien bag, siger hun.
- Jeg synes, det er så fint, at man har erkendt, at man mangler noget i sit liv, men har fravalgt at have børn, fordi man ikke kan klare det. Der burde det være ganske naturligt at få en reborn.
Og det er netop hendes mål med at fortælle om dukkerne: At gøre opmærksom på, at der ofte ligger en historie bag, og at dukkerne har stor betydning for deres ejere.
Selv er hun da også langt fra færdig med dem. Især følelsen af, at hun gør en forskel, holder motivationen oppe.
Se hele indslaget om Jytte og hendes dukker her: