Plejepersonale strejker

Har ikke tid til at give medicin og få de ældre i bad

Halvdelen af plejepersonalet ved plejerboligerne i Ceres Huset i Aarhus har nedlagt arbejdet.

De ansatte mener ikke, at de i det daglige arbejde har tid til at give de ældre den pleje, de har krav på.

Med arbejdsnedlæggelsen håber de, at de kan få ledelsen til at få øjnene op for problemet.

- Når man går hjem fra arbejde, går man hjem med dårlig samvittighed, for man har ikke nået det, man skal nå. Det er selvfølgelig en drastisk måde at gøre det på. Men hvis det er det, der skal til, siger social- og sundhedshjælper ved Ceres Huset Jette Hansen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Ikke medicin til tiden

Ifølge de 12 medarbejdere, der har nedlagt arbejdet, når personalet på Ceres Huset ofte ikke at give de ældre deres medicin til tiden. Andre gange får beboerne ikke mad og drikke, og de får heller ikke altid deres ugentlige bad.

- Man er meget frustreret og synes ikke, det er optimalt. Man kan ikke stå inde for den service, vi skal yde længere. Det vil vi ikke være med til, siger sosu-assistent Jeanette Ravsbæk Bak Nielsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Områdechef Anette Poulsen undrer sig over kritikken fra de 12 medarbejdere. Hun har derfor indkaldt dem til et møde, hvor hun ønsker at få uddybet, hvad de er utilfredse med.

Mødet finder sted i morgen, fredag.

20201031-132216-L-1920x1277we

Her er de fem nye danske risikoniveauer for coronavirus

Royal Denmark 01

19-årige fra Grenaa åbner online tøjsalg midt i coronatiden

68831D8A-B906-4C15-B772-C7684ACCB70B

Private firmaer tester for corona på 15 minutter

efterårsvejr

Trods skyer og morgentåge får vi en hæderlig afslutning på oktober

Magnus Heunicke

Regeringen klar med nyt corona-varslingssystem

def_thumb,50_percent

Forældre-forkælelse: Her kan mor se teater, mens barnet bliver passet