Branchen for børnetøj ramt af 'baby doom'
Pompdelux’ konkurs er det nyeste, men bestemt ikke det eneste eksempel på en megatrend, lyder det fra ekspert.
Da der var mest travlt, var omkring 100 mennesker hyret ind af børnetøjsforhandleren Pompdelux.
I halvandet årti havde selskabet skabt millionoverskud på millionoverskud, men de seneste regnskaber har været blodrøde, og pengene er fosset ud af kassen. Og nu er det slut.
Ved Skifteretten i Randers er selskabet blevet erklæret konkurs, og webshoppen er lukket.
Marianne Hoffmann, der var med til at stifte Pompdelux i 2006, og som har været leder af virksomheden indtil konkursen, har ikke ønsket at forklare til TV 2, hvorfor overskud blev vendt til underskud.
Men én ting er sikkert: Pompdelux er langtfra de eneste i branchen for børnetøj, der bløder i øjeblikket.
Genbrug og gensalg
Man behøver ikke at dykke dybt i mediernes arkiver for at finde ud af, at andre virksomheder har slået sig på at sælge børnetøj de seneste år.
Mest markant er måske Pixizoos konkurs i slutningen af 2022, som endte med, at Babysam trådte til i 11. time og overtog selskabet.
Samtidig ser genbrugsbutikker som Børneloppen og Reshopper fremgang.
I et interview med dagbladet Børsen sagde Johanna Kiel, der er medejer af Børneloppen, at coronanedlukningerne havde været hårde for genbrugsbutikkerne, men at udviklingen var vendt.
- Nu føler vi, at vi er vindere i den her inflationskrise. For børn vokser og skal have tøj, og det kan familier få til billige penge hos os, sagde Johanna Kiel i februar 2023.
Og netop opblomstringen af genbrugsbutikker er noget, der rammer hele branchen for børne- og babytøj og -udstyr, fortæller trendforsker og livsstilsekspert Louise Byg Kongsholm fra Pej Gruppen.
- Det er typisk en kategori, der ikke bliver voldsomt påvirket af hverken konjunkturerne, inflationen eller renterne. Forældre vil gerne købe produkter af høj kvalitet, men meget bliver købt og solgt brugt. Der er helt enormt meget genbrug og gensalg, siger Louise Byg Kongsholm til TV 2.
Baby doom
Alligevel er det i endnu højere grad en anden ting, hun peger på som branchens altoverskyggende problem:
Vi får for få børn.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at fertilitetsraten er faldet til under 1,5 barn per kvinde, hvilket betyder, at der fødes langt færre børn end nødvendigt for at opretholde antallet af personer i Danmark.
I 2023 var der således 57.469 levendefødte i Danmark, og bortset fra 2013 og 2014 har der ikke været så få nyfødte siden 1980’erne.
- Børnebranchen er presset på alle kategorier, fordi vi får for få børn. Fertilitetsraten er den største synder, og vi har et kæmpe problem – både som samfund og for aktørerne i børnebranchen. Vi er gået fra at tale om et senior boom til baby doom, siger Louise Byg Kongsholm og fortsætter:
- Så du har et marked, hvor gensalg og genbrug eksploderer, samtidig med at fødselstallet falder. Det er nærmest en tsunami af udfordringer, der rammer børnetøjsbranchen.
Hun peger på, at blandt andre Babysam for nylig har fremvist et millionstort underskud, hvor direktør Kenneth Nørgaard nævnte for få nyfødte som én af årsagerne. Det har fået Babysam til at udvide den aldersgruppe, man fokuserer på.
- I branchen er frygten at blive den, der fejler om et eller to år
En af dem, der gjort sig i at slå til, når andre har kæmpet, er Brads4Kids. I dag består koncernen af 11 brands, der alle har det til fælles, at de sælger tøj til babyer og børn.
Derfor følger selskabets direktør, Erik Andreæ, også godt med i, hvad der bevæger sig på markedet.
Han har selv mange års erfaring fra modebranchen for børn og peger ligesom Louise Byg Kongsholm på både gensalg og faldende fødselsrater som to af de store udfordringer.
Men økonomi spiller også en rolle, mener han.
Under coronanedlukningerne voksede mange børnetøjsforretninger, men i dag er renterne steget, så store investeringer pludselig er blevet langt dyrere for virksomhederne bag.
- Så formår du ikke at bremse op, får du en boomerang i nakken, som du godt vidste kunne komme, men som du ikke troede ville ramme dig, siger Erik Andreæ til TV 2 og fortsætter:
- I branchen er frygten at blive den, der fejler om et eller to år, og 2024 ligner ikke et bedre år end sidste år, siger han og tilføjer, at bankerne også har strammet grebet som følge af de højere renter og den mere usikre økonomiske situation.