Poppede champagne for reddet uddannelse
Uddannelsen var truet for et halvt år siden, fordi der var for få ansøgere. Men så gik de studerende aktivt ind i kampen.
Torsdag var en særlig dag for de studerende på Skovskolen Eldrupgård nær Auning.
For nogle måneder siden fortalte vi her på TV2 Østjylland, at skolen, der via Københavns Universitet siden 2020 har udbudt en uddannelse til skov- og landskabsingeniør, var truet på eksistensen, fordi der var for få ansøgere.
Optaget af nye elever skulle sættes på pause, lød det fra skolens ledelse.
Det fik studerende og ansatte til at frygte en lukning, og de unge mennesker gik derfor på barrikaderne og ud for at demonstrere med papskilte og opråb.
De tog i gågaderne i Aarhus og Randers, til jobmesser, ud på højskoler, satte plakater op i byerne omkring skolen, delte flyers ud og promoverede sig selv på sociale medier.
Alle skulle høre, hvad der foregik derude mellem træerne på Djursland.
Eller snarere hos de ansvarlige på ledelsesgangene i København, hvor ideen om at pause optaget var undfanget.
Protester med positiv effekt
Protesterne virkede efter hensigten.
I marts forlød det pludselig, at Skovskolens fremtid var sikret, for da man sad med de friske ansøgertal fra kvote 2 og 1 stod det klart, at der var kæmpestor fremgang i søgningen til de særlige uddannelser.
For kvote 2 en "eminent fremgang på cirka 120 procent", som studieleder Lisbeth Holm udtrykker det over for TV2 Østjylland.
Minimumskravet var 25 elever, hvis der skulle laves et nyt hold fra sommeren 2024, og det lykkedes.
Torsdag var så dagen, hvor de allerførste færdiguddannede skov- og landskabsingeniører dimitterede fra skolen, som hænger administrativt sammen med en afdeling i Nødebo i Nordsjælland.
Der blev skålet i champagne, taget gruppebilleder og krammet farvel. Nu venter virkeligheden for de unge, nyuddannede ingeniører, og der er godt nyt til folk som dem.
I mandags meldte regeringen nemlig ud, at de sidste detaljers i dens grønne trepartsaftale var faldet på plads, og i den står der blandt andet, at der inden 2045 skal rejses hele 250.000 hektar ny skov i Danmark.
Trepartsaftalens mål om skovrejsning
Inden år 2045 skal 250.000 hektar af landbrugsjorden laves til skovarealer. Det svarer til lige under 10 procent af det samlede landbrugsareal i Danmark.
Heraf skal 100.000 hektar blive til såkaldt urørt skov, hvor træerne kan vokse frit og skabe mere biodiversitet.
De resterende 150.000 hektar skal omdannes til produktionsskov, som landmændene kan drive forretning ud af. Træerne i produktionsskove må fældes, sælges og blandt andet bruges i byggebranchen.
Det er op til landmændene, om de vil sælge en del af deres landbrugsjord til staten.
Prisen for en hektar jord bliver 75.500 kroner. Et tal der ifølge professor i national økonomi Michael Svarer skaber økonomisk incitament for landmændene til at sælge jord.
Kilde: Aftale om et grønt Danmark, 2024.
De seneste ti år er der til sammenligning blevet rejst omkring 4500 hektar skov om året.
Med i forhandlingerne har været regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.
Du kan læse mere og se hovedpunkterne i trepartsaftalen her på tv2.dk.