Regningen er gigantisk: Vil stille milliardærs selskab til ansvar - igen
- Der er dokumenteret sammenfald mellem ledelse og aktiviteter i Nordic Waste og DSH Recycling, så de har altså uden tvivl haft noget med hinanden at gøre, og ergo kan vi gøre dem ansvarlige, forklarer kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt.
Randers Kommune har taget det næste skridt i forhold til - måske - at få de ansvarlige for miljøkatastrofen ved Ølst til at betale for oprydning og genopretning.
Kommunen har netop meddelt selskabet DSH Recycling A/S, at der er truffet en afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens paragraf 73f om, at der foreligger miljøskade i området, hvor jordskreddet fandt sted fra sidst i 2023 til starten af i år.
Paragrafferne fastslår kort fortalt, hvem der kan stilles til ansvar, når der opstår situationer, der truer miljøet, naturen, dyrelivet og så videre.
"Reglerne pålægger skadevolderen - i dette tilfælde DSH Recycling A/S - at betale for tiltag, der bliver påbudt efter miljøskadeloven. Herudover skal skadevolder betale for akutte afværgeforanstaltninger efter miljøbeskyttelsesloven," skriver Randers Kommune i en pressemeddelelse, der blev sendt ud fredag eftermiddag.
Det er milliardæren Torben Østergaard-Nielsen og hans to døtre, Mia Østergaard Rechnitzer og Nina Østergaard Borris, der ejer størstedelen af DSH Recycling A/S.
Sjældne paragraffer i spil
TV2 Østjylland har spurgt Randers Kommunes kommunaldirektør, Jesper Kaas Schmidt, hvorfor den her udmelding kommer netop nu.
Svaret er, at man har arbejdet på igennem længere tid at få klarlagt, hvem det juridisk er muligt at stille til økonomisk ansvar. Et arbejde, som Kammeradvokaten har stået for.
- Vi har skullet vide, hvem der havde relationer til den drift, der foregik på grunden i Ølst, for det er en forudsætning for at gøre nogen ansvarlige. Der er dokumenteret sammenfald mellem ledelse og aktiviteter i Nordic Waste og DSH Recycling, så de har altså uden tvivl haft noget med hinanden at gøre, og ergo kan vi gøre dem ansvarlige, forklarer Jesper Kaas Schmidt.
Det siger noget om, hvor sjældent vi - heldigvis - har at gøre med så store miljøkatastrofer herhjemme
Han bemærker, at de pågældende paragraffer i miljøbeskyttelsesloven kun yderst sjældent bliver brugt. Angiveligt er det kun anden eller tredje gang inden for de seneste 20 år, de kommer i anvendelse.
- Det siger noget om, hvor sjældent vi - heldigvis - har at gøre med så store miljøkatastrofer herhjemme, men loven er lavet helt specifikt til at komme i anvendelse, når der er brug for, at man som kommune får staten med ind over, som vi gør nu med hjælp fra Miljøstyrelsen. Det er altid rart at sidde omkring et bord, hvor myndighederne arbejder sammen.
Usammenligneligt
Jesper Kaas Schmidt påpeger desuden, at man ikke kan sammenligne jordskreddet i Ølst med eksempelvis klimahændelser, hvor det er naturen, der er "ansvarlig". Det er svært at stille naturkræfter til ansvar for ødelæggelser - men det er muligt med virksomheder.
Og der bliver taget alle midler i brug i den her sag, understreger han.
- Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: Vi har i Danmark et princip om, at forureneren betaler regningen. Se bare på, hvordan Mærsk som en hæderkronet, dansk virksomhed gik ind og tog ansvar, da deres containere røg i havet (ved Jammerbugt, red.). De lovede at betale for oprydningen, for det har vi tradition for. I vores sag har vi så at gøre med et selskab, der ikke vil gøre det samme, og det er beklageligt, siger Jesper Kaas Schmidt.
Hvad sker der så fra nu af?
- Jamen, nu overgår sagen til Miljøstyrelsen, som giver DSH Recycling et påbud om at gå i gang med opgaven (oprydning og genopretning, red.) og om at stille økonomisk sikkerhed for indsatsen. Imens kommer Randers Kommunes folk til at fortsætte arbejdet derude, for de holder ikke sommerferie. Vi er kommet langt, men der er stadig et vigtigt arbejde med at få styr på eksempelvis overfladevand, ligesom der skal etableres bassiner, laves dæmninger og et nyt åløb til Alling Å.
Tilbage er udfordringen med finansieringen, som det juridiske slagsmål handler om lige nu.
Regningen er oppe i nærheden af 570 millioner kroner, hvoraf staten har givet tilsagn om at betale knap 200.
Det er en gigantisk udgift for en kommune som Randers, og ifølge Jesper Kaas Schmidt vil det svare til, at Aarhus Kommune pludselig fik en miljøsag med et prisskilt på 1,2 milliarder, København på 2,4 milliarder og Norddjurs et sted mellem 200-250 millioner kroner.
TV2 Østjylland har kontaktet DSH Recycling for en kommentar til sagen, men vi har ikke fået et svar endnu. De overvejer, om de vil udtale sig, lyder det fra en kommunikationsansvarlig.