Linie 3 er tilbage

Mød dem i Go' Aften Østjylland

Den 18. september vender Preben Kristensen, Anders Bircow og Thomas Eje tilbage til Musikhuset i Aarhus og dermed til byen, hvor det hele begyndte.

En sommeraften i 1979 optrådte trioen på scenen ved Jacobs Bar BQ i Aarhus. En aften der blev startskuddet på en nu 33 år lang karriere.

- Det er jo noget, der virkelig har brændt sig ind på nethinden. Det var nogle meget, meget store oplevelser, vi havde på Jacobs, siger Preben Kristensen.

Succes med nyt show

Siden da har de tre entertainere optrådt med adskillige shows. Senest da trioen sidste år besluttede sig for at blive genforenet efter syv års pause. En beslutning der blev modtaget med en del skepsis i pressen.

- Vi var ikke bekymrede, for vi ved, hvad vi kan, og hvad vi godt kan lide. Men vi har ikke vidst, hvor mange der ville se os og tage godt imod os. Det vidst vi ikke, siger Anders Bircow.

Trioen havde da heller ikke noget at være bekymret over. Det nye show solgte på en dag 10.000 billetter, og kan altså nu også opleves i byen, hvor det hele begyndte. Men først kan du møde dem i Go' Aften Østjylland.

I videoen herover kan du få en forsmag på interviewet, hvor Thomas Eje parodierer Niels Hausgaard.

Se desuden hele interviewet med Linie 3 her.

Simon Kollerup

Aftale om mere hjælp til virksomheder og kulturliv på plads

corona

Hver syvende dansker vil ikke følge regeringens nye anbefalinger

danish crown gris svin slagte slagter

Fødevarestyrelsen lukker ulovligt østjysk hjemmeslagteri

default_thumb

Børnehavebørn gør opsigtsvækkende fund i skoven: Finder hampfarm

corona

745 nye coronasmittede: - Smittekurven peger fortsat op

Horsens Kommunes testbus - kontorfolk skal coronateste sundhedspersonale

Kontorfolk skal coronateste sundhedspersonale i østjysk kommune