Kampbrag er udsat
Kampen mellem FC Midtjylland og Silkeborg klokken 19 er udsat med et kvarter.
Det fortæller FC Midtjyllands sikkerhedschef til TV 2 Sport.
Udsættelsen skyldes et trafikuheld tæt på stadion, og at alle fans ikke vil kunne nå at komme ind i tide.
Seneste nyt
Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk
Teaterkoncert hylder Thomas Helmig i ny fortolkning
Til august går Aarhus Teater sammen med Aarhus Festuge for at hylde en af byens og landets helt store kunstnere med 'Teaterkoncert Thomas Helmig'.
Bag forestillingen står instruktør Nikolaj Cederholm og musikalsk arrangør Kåre Bjerkø, der i 1994 sammen skabte verdens første teaterkoncert, 'Gasolin'. Thomas Helmig medvirker ikke selv i forestillingen, men stiller sine sange til rådighed for den nye fortolkning til scenen.
Forestillingen får urpremiere 28. august 2025 på Aarhus Teater, mens Aarhus Festuge afholder sit 60-års jubilæum med gallaåbning 29. august 2025. Billetsalget til de første forestillinger er åbnet.
Kvinde dømt for svindel med eksamensbevis
En 37-årig kvinde er idømt en måneds betinget fængsel for dokumentfalsk ved at rette i sit eksamensbevis.
Det skriver Aarhus Stiftstidende.
Kvinden søgte i 2020 om optagelse på en uddannelse og skrev, at hun havde fået 02 i matematik og spansk, men i virkeligheden havde hun fået -3.
Havareret bil i motorvejskryds
Regn og skyer først på dagen - men så klarer det op
Mens kraftig regn skylder ned over den sydligste del af landet frem til torsdag middag, så byder dagen i Østjylland mest på skyer og mulighed for regn først på dagen. Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.
Senere klarer det op i regionen, og temperaturen vil ligge mellem fire og syv grader, mens vinden bliver let til frisk.
I aften og nat forventes tørt og delvist klart vejr. Der er risiko for stedvis tåge eller rimtåge, og temperaturen vil variere fra en grads frost til tre graders varme.
Virksomhed udbetaler rekordbonus til ansatte
En stor bonus på 7,6 millioner kroner er på vej til Bolias mere end 600 europæiske butiksmedarbejdere.
Det skyldes, at møbelkæden har nået en ny salgsrekord, lyder det i en pressemeddelelse.
Bolia, som blev etableret i Aarhus i 2000, har 92 butikker spredt ud over hele verden.
Militæreksperter må ikke udtale sig om kinesisk fragtskib
Eksperter fra Forsvarsakademiet må ikke længere udtale sig om "operative forhold" som operationen vedrørende det kinesiske fragtskib "Yi Peng 3", der er blevet sat i forbindelse med brud på datakabler i Østersøen.
Ledelsen på Forsvarsakademiet har indskærpet, at eksperterne ikke må udtale sig om igangværende militæroperationer. Det skriver B.T.
Det 225 meter lange fragtskib er mistænkt for at være skyld i, at undersøiske datakabler i Østersøen blev beskadiget.
Kraftig brand tog brandvæsenet flere timer at slukke
En nabo slog natten til torsdag alarm, da hun opdagede røg fra en industribygning på Grønhøjvej i Harlev. Da brandvæsenet nåede frem til branden, var flammerne op igennem taget.
Det fortæller operationschef hos Østjyllands Brandvæsen, Johnny Damgård.
- Det var en kraftig brand, så det tog længere tid at få den under kontrol.
Brandvæsenet fik alarmen klokken 00.54 og var først færdige på stedet lidt over fire.
- Og jeg kan ikke afvise, at vi skal derud igen til noget efterslukning her i dag.
Hvad årsagen til branden har været, er endnu ukendt.
Nedrivning i Gellerup skaber konflikt: Flere nægter at forlade deres hjem
Mouhibe Khattar er en af de beboere, som nægter af flytte fra sit hjem i Gellerupparken, selvom hendes blok står for tur i den store nedrivningsplan. Men Mouhibe Khattar fastholder sin ret til at blive, indtil EU-domstolen afgør lovligheden af den bagvedliggende lovgivning.
Brabrand Boligforening kan derfor ikke komme i gang med nedrivningen, og dermed heller ikke kan få solgt jorden til entreprenørfirmaet A. Enggaard, der skal bruge grunden til at opføre et nyt boligkvarter.
Boligforeningen truer nu med erstatningskrav på op til 209.000 kroner, hvis beboerne ikke flytter inden 1. december.
Notat sår tvivl om samtaler om statsborgerskab
Der kan potentielt være juridiske udfordringer ved et nyt politisk tiltag om at invitere udvalgte personer, der ønsker dansk statsborgerskab, til en samtale i Indfødsretsudvalget.
Sådan lyder det i et internt notat fra udvalgets sekretær til udvalgets politikere, skriver Politiken.
Fandt løse beslag på to radiatorer efter ulykke
100 mand har dagen igennem tjekket samtlige væghængte radiatorer på folkeskoler, daginstitutioner, haller og sale i Silkeborg Kommune
Det sker, efter en otteårig dreng mandag blev offer for en ulykke, da en fejlmonteret, væghængt radiator på Trekløverskolen i Kjellerup faldt ned over ham.
Ved gennemgangen er der fundet yderligere to radiatorer med løse beslag. Det oplyser sektionslederen hos drift og vedligehold hos Silkeborg Kommune, Poul Rey, til TV2 Østjylland.