Gigantisk regning truer: Nægter at flytte efter dødsfald
Brabrand Boligforening har fået nok af den håndfuld stædige beboere, der nægter at flytte. Nu er der udsendt varsling om kæmpe erstatningskrav.
Rima Zamzam har stillet indkøbsposen fra sig og står og filmer med sin telefon. Hun kan ikke løsrive blikket, selvom det er ubehageligt at se på.
- Det er et trist øjeblik. Meget mærkeligt at se det ske, siger hun med våde øjne.
Det støjer og støver, mens en grab på en kæmpe kran river betonmure fra blokken på Jettesvej i Gellerupparken. Stålwirer stritter, mens bygningens skelet langsomt bliver splittet ad, som var det legoklodser.
Hun er ikke den eneste, der står og filmer øjeblikket. Første indhug i den boligblok, der har været kulisse for manges barndomsminder i Gellerup siden 1970'erne.
- Det er ikke bare beton, det her. Det er menneskers minder og hjem. Min mors blok, mit barndomshjem, er den næste i rækken. Hvis det var den blok, der blev knust nu, ville jeg være fuldstændig grædefærdig, siger Rima Zamzam.
Regning på 200.000 kroner
Rima Zamzam bor ikke længere i området, men det gør hendes mor, Mouhibe Khattar. Hun bor i naboblokken, der efter planen også skal rives ned, men moren - og tre andre beboere i blokken - nægter at flytte. De har ignoreret alle opsigelser og rykkere og har fået advokater på sagen. Nu er alt sat på pause, fordi EU-domstolen skal tage stilling til, om den bagvedliggende lovgivning er ulovlig.
Rima Zamzams mor nægter at forlade sin lejlighed, med mindre alle hjemmets fire vægge med vold og magt bliver grabbet væk, mens hun sidder derinde, siger hun.
Det betyder, at Brabrand Boligforening ikke kan komme i gang med nedrivningen og dermed heller ikke kan få solgt jorden til entreprenørfirmaet A. Enggaard, der skal bruge grunden til at opføre et nyt boligkvarter. Boligforeningen har derfor sendt endnu en rykker til Mouhibe Khattar om, at hun bliver mødt med et erstatningskrav på 209.000 kroner, hvis ikke hun har forladt lejligheden senest 1. december.
- Jeg er deprimeret og urolig over situationen. Vi har levet trygt og godt og fredeligt i Gellerupparken i alle årene. Ufreden er først kommet med det her projekt. Men jeg vil kæmpe til det sidste og bliver her, indtil politiet flytter mig, siger Mouhibe Khattar, der har palæstinensisk-libanesisk baggrund.
19-årig søn døde i lejligheden
Mouhibe Khattar holder meget af sin lejlighed på Jettesvej, som, hun ikke mener, fejler det mindste. Hun begræder alle forandringerne i området. At udsigten fra køkkenvinduet ændrer sig, og at der skyder nye, moderne bygninger op i kvarteret.
Hun er også indigneret over, at baggrunden for områdets udviklingsplan er parallelsamfundsloven, som, hun mener, er racistisk og diskriminerende. Hun kalder det et 'udtømningsprojekt', hvor mennesker som hende bliver skubbet ud.
Sagen kort
Syv blokke i Gellerupparken skal nedrives som følge af den vedtagne helhedsplan for området.
Helhedsplanen er vedtaget som en konsekvens af, at Gellerupparken er kategoriseret som et omdannelsesområde, tidligere kaldet hård ghetto. Det betyder, at andelen af almene familieboliger skal reduceres til højest 40 procent inden 2030.
Syv lejere har dog nægtet at flytte ud af deres lejligheder, så boligforeningen har hevet lejerne i boligretten, ligesom lejerne også har anlagt sag, fordi de mener, opsigelserne sker på et ulovligt grundlag. Sagerne er endt i Vestre Landsret, som i april i år besluttede, at sagerne skal afvente kendelsen ved EU-domstolen.
Den mulige diskriminering ligger i, at de boligområder, der som en del af parallelsamfundsloven kan blive påkrævet at nedbringe antallet af almene familieboliger, har minimum 50 procent beboere, der er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.
Men det, der gør, at hun føler, hendes hjerte ville blive revet ud, hvis lejligheden blev revet ned, har ikke noget med byfornyelse og forskelsbehandling at gøre.
Det handler om et tomt børneværelse, hendes nu afdøde søn Safis værelse, der har stået urørt siden den dag i 2008, hvor han pludselig - i en alder af kun 19 år - faldt om i lejligheden med hjertestop, mens han legede med sin nevø.
Mouhibe Khattar bruger værelset til at mindes sin søn. Alle hans dvd'er står stadig på hylder på væggene og minder hende om alle de film, han holdt af. Hans samling af halvbrugte Beckham-parfumer står sirligt opstillet på et lille glasbord og dufter. Og det billede, han tog af sig selv om morgenen den dag, han døde, er blevet indrammet i guld og placeret hans hvide lædersofa.
- Jeg går herind for at mindes min søn. Han var sådan en god dreng. Kærlig og omsorgsfuld, siger hun.
Men kunne du ikke bare flytte hans ting med hen i en ny lejlighed?
- Det ville slet ikke være det samme. Han har rørt ved de her vægge. Jeg føler hans nærvær i dette rum og kan mærke hans duft og hans aura. Så længe jeg bor her, er det som om, Safi også bor her, siger hun.
Har du slet ikke dårlig samvittighed over, at udviklingen og store byggeprojekter til mange, mange millioner er sat på pause på grund af dig?
- Nej. For det river i min sjæl, at de vil rive mig væk herfra.
Føler sig 100 procent dansk
Ezzedine Azzam nægter også at flytte fra Jettesvej, hvor han bor i den nedrivningsudpegede blok sammen med sin kone og 11-årige datter.
For ham er det især det principielle spørgsmål bag nedrivningerne, der rammer ham.
- Loven bag er racistisk og diskriminerende, så jeg har ikke lyst til at flytte på den baggrund. Det er noget principielt. Jeg har boet i Danmark i 35 år, føler mig 100 procent dansk, har altid arbejdet, mine børn er vokset op her, og i mine øjne er det uretfærdigt, at vi bliver forskelsbehandlet på grund af vores baggrund, siger 59-årige Ezzedine Azzam, der arbejder som buschauffør.
Han har også modtaget et brev fra Brabrand Boligforening, som TV2 Østjylland har set, hvor han bliver advaret om, at boligforeningen 'agter at kræve erstatning for meromkostninger'.
Den foreløbige regning lyder ifølge brevet på 78.000 kroner, men efter 1. december vil det beløb stige til 209.000 kroner, fordi entreprenøren til den tid forlader byggepladsen, da det ikke vil være muligt at komme videre med projektet.
Det giver Ezzedine Azzam dog ikke meget for. Han har tænkt sig at ignorere brevet.
- Jeg synes, det er latterligt. Boligforeningen har dummet sig ved at lave kontrakt og aftaler med entreprenører inden alle beboere er flyttet, selvom de vidste, der ville komme indsigelser. Så de er selv skyld i, at det koster dem penge, siger han og tilføjer:
- Jeg tror, de sender brevet for at forskrække os og måske få os til at flytte. Men det virker ikke på mig. Jeg har store håb om, at vi vinder sagen i EU-domstolen, og at det ikke bliver til noget.
Bakker stædige beboere op
Ezzedine Azzam og Mouhibe Khattar får fuld opbakning af Afdelingsbestyrelsen i Gellerup og aktivistgruppen Almen Modstand.
Her bliver beboerne faktisk hyldet for at krølle opsigelserne sammen, fortæller Helle Hansen, der er formand for afdelingsbestyrelsen og aktiv i Almen Modstand.
- Det er frækt og fuldstændig uhørt, at boligforeningen rasler med erstatningsansvar. De her beboere har bare benyttet sig af deres ret til at gøre indsigelse. Det er ikke deres skyld, at sagerne trækker ud, og det er ikke dem, der har ønsket det her, siger hun og tilføjer:
- Jeg synes tværtimod, at de er nogle helte. For hvis det viser sig, at vi får ret i, at loven er ulovlig, så er det jo helt forkert at rive blokkene ned, og de er med til at sikre, at det ikke sker lige foreløbigt.
Boligdirektør forsvarer erstatning
Advokat Kasper Fuhr Christensen repræsenterer nogle af de lejere, der har gjort indsigelse mod boligforeningens opsigelser. Han mener ikke, at beboerne juridisk kan pådrage sig et erstatningsansvar. Han tolker nærmere brevet til sine klienter som et forsøg på at presse dem til at flytte og dermed opgive de verserende retssager, fortæller han til TV2 Østjylland.
Den udlægning er Braband Boligforening ikke enig i. Direktør Kristian Würtz kan ikke gå ind i de enkelte sager, men han understreger, at boligforeningen lider tab som følge af, at nedrivningerne og byggerier ikke kan skride frem som planlagt.
- Som boligforening er vi forpligtede til at gøre alt, hvad vi kan, for at sørge for, at de penge, vi bruger, går til forbedringer for vores beboere. Derfor skal vi også være klar til at gøre et erstatningskrav gældende, hvis det bliver relevant, når sagerne er blevet afgjort, siger han.
Kunne I ikke have ventet med at sætte gang i projekter, indtil alle var flyttet ud?
- Nej, det mener jeg bestemt ikke. Vi har en forpligtigelse til at gennemføre udviklingsplanen inden 2030 og har en klar forventning om, at vores opsigelser har været berettigede og korrekte efter den lovgivning, der er vedtaget, og de aftaler, der er indgået. Så der er vi grundlæggende set ikke så bekymrede for. Men vi er bekymrede for den tid, det tager, for det er en ulempe for bydelen og for beboerne.
Kan du forstå, at beboerne føler, det er urimeligt, de bliver tvangsflyttet?
- Jeg håber, alle kan sætte sig ind i, at det er en enorm hård konsekvens for den enkelte familie at blive bedt om at flytte på grund af det, som et stykke hen ad vejen er nogle samfundsmæssige krav til nogle forandringer i en bydel. Det kan jeg sagtens forstå, man synes, er rigtig svært, siger Kristian Würtz.
Det vides endnu ikke, hvornår EU-domstolen afsiger en kendelse, og retssagerne ved de danske domstole derefter kan komme i gang.