Grøntsager og salater kaldes tilbage efter fund af listeria

Forbrugere rådes til at levere produkterne tilbage til de butikker, de er købt dem i, eller at smide produkterne ud

Flensted Snitgrønt A/S kalder flere grøntsagsvarianter tilbage, da der er blevet fundet bakterien listeria i produkterne i virksomhedens egenkontrol.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om følgende:

  • Spidskål (Easy Taste)
  • Kålsalat med sprøde rødder (Easy Taste)
  • Spæd kålsalat (Easy Taste)
  • Broccolisalat med strejf af chili (Coop)
  • Grønkålssalat med quinoa og et tvist af råsyltet løg (Coop)
  • Spidskålssalat med mormordressing (Coop)

Alle de tilbagekaldte produkter har sidste anvendelsesdato den 30. januar 2018.

Easy Taste produkterne er solgt i Rema 1000 butikker i hele landet, mens Coop-produkterne er solgt i Kvickly, Superbrugsen, Dagli’brugsen, Irma, Brugsen og Fakta.

Forbrugere rådes til at levere produkterne tilbage til de butikker, de er købt eller at smide produkterne ud.

Kan være farligt

Listeriabakterierne kan være farlige for mennesker. Fødevarestyrelsen oplyser, at de kan medføre influenzalignende symptomer, feber, hovedpine og i sjældne tilfælde mavetarmproblemer.

I sjældne tilfælde kan de forårsage meningitis og blodforgiftning.

Bakterieslægten listeria er udbredt i jord, på planter, i spildevand, i tarmen hos dyr og mennesker samt i produktionsmiljøer.

Bakterien findes i en lang række almindelige fødevarer. Det gælder især rå fødevarer, men varmebehandlede fødevarer kan også få bakterierne tilført efter varmebehandlingen.

Sygdommen listeriose, som kommer af listeria, rammer oftest rammer ældre eller svagelige. Den er forholdsvis sjælden.

Til gengæld er listeriose en alvorlig og livstruende sygdom. Den samlede dødelighed er cirka 25 procent.

Sygdommen kostede flere danskere livet i 2015.

julelys salling

VIDEO: I al hemmelighed blev Sallings julelys tændt

Anne Arentoft Kristensen - Kompostdronning

Anne vil bruge naboernes haveaffald til at skabe bæredygtigt landbrug

Brian Svenningsen 03

Store byggeplaner i letbaneby: Brians hjem kan ende i skyggen

COVID-19 LIVE
mundbind

Butikskæder: Obligatorisk mundbind går over al forventning

def_thumb,50_percent

- Det er ikke med stor glæde, men vi er nødt til at vise samfundssind

Ramus Brohave

Kendt Youtuber skal få flere til at tage SOSU-uddannelsen