Inflationen er nærmest væk, men renten er stadig rekordhøj – hvad foregår der?
Den Europæiske Centralbank har torsdag besluttet at fastholde renten på et historisk højt niveau.
Forestil dig et enormt badekar med to vandhaner. Ud af den ene hane kommer koldt vand. I den anden er vandet varmt.
Hvis temperaturen i karret skal blive behagelig, skal man ramme den rette blanding fra de to haner. Hvis det kolde vand fylder for meget, kommer man til at fryse, når man dypper kroppen. Hvis det er den varme hane, der får lov at løbe løbsk, bliver vandet for varmt.
På nogle måder kan man anskue økonomien på samme måde i øjeblikket.
I den varme hane er den inflation, der har plaget den globale økonomi de seneste år, og som populært sagt er udtryk for, at økonomien var ved at overophede.
Den kolde hane er centralbankernes modtræk: historisk hurtige rentestigninger, der skulle afkøle økonomien, og som har gjort det langt dyrere at have gæld.
Der er bare ét problem: I Danmark er inflationen nærmest væk. Men de høje renter er her stadigvæk.
Så hvad foregår der? Hvorfor bliver badekarret stadig fyldt med iskoldt vand?
Europas rente i stampe
Da Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag eftermiddag annoncerede, at den fastholder sin ledende rente på 4 procent, kom det kun bag på meget få.
Den amerikanske centralbank – Federal Reserve (FED) – gjorde det samme for tre uger siden, og dermed har ingen af de to rentesatser med størst påvirkning af Danmarks økonomi bevæget sig siden efteråret.
Tidligere har økonomer ellers over en bred kam spået, at en række af de store rentestigninger, vi har set de seneste år, ville begynde at blive rullet tilbage i løbet af 2024.
Nu er det mere tvivlsomt, hvornår rentefaldene kommer – og hvor store de overhovedet bliver.
Inflationen driller stadig
De høje renter har gjort hverdagen langt dyrere for rigtig mange boligejere og andre med gæld.
Kort fortalt er tanken, at når man skal bruge flere penge på at betale renter af sin gæld, har man færre penge at bruge på andre ting. Det bør – i teorien – få forbruget til at falde og dermed få inflationen til at dampe af.
Men i praksis har det vist sig sværere end som så.
Selvom inflationen i Danmark er faldet pænt til under 1 procent, løber prisstigningerne stadig hurtigt i både resten af Europa og ikke mindst i USA.
Særligt bekymrende er det, at inflationen nærmest står i stampe i USA på et højere niveau, end økonomerne ønsker.
Her er det også værd at bemærke, at den danske inflation er tæt på ubetydelig i det store spil.
Enkelte lande har selv sænket deres renter – det gælder blandt andet Schweiz – men fordi værdien af den danske krone er bundet fast til euroen, er Nationalbankens manøvrerum minimalt.
- Det er altså virkelig svært, siger chefanalytiker
Den seneste advarselslampe blev tændt onsdag, da friske tal viste, at inflationen i USA steg.
Det kan betyde, at der går endnu længere tid, før amerikanske FED sænker renterne, fortæller Jyske Banks chefanalytiker Tina Winther Frandsen.
- I USA er der simpelthen ikke fundament for at sætte renten ned lige nu, fordi inflationen stadig er højere, end FED ønsker, og samtidig har man andre stærke vækstsignaler. Det gælder blandt andet jobtallene, siger hun til TV 2.
Europa virker derimod mere klar til, at renterne bliver sænket, lyder analysen. Dels er inflationen lavere end i USA, og dels har væksten stået stille i halvandet år.
- Derudover har ECB faktisk selv sagt, at de vil sænke renten her til juni, hvis ellers inflationen fortsætter med at falde. Og det forventer vi sker, siger Tina Winther Frandsen.
Vendepunkt
Hun peger dermed på 6. juni som datoen for det rentemæssige vendepunkt i Europa. Derefter er det lige nu forventningen, at renten bliver sat yderligere ned i september og december.
Men samtidig understreger chefanalytikeren, at det kan gå anderledes.
Det er nemlig ikke nogen helt let balancegang, centralbankerne er ude i, når de skal forsøge at finde den rette temperatur til økonomien.
- De styrer ud fra nogle nøgletal, der er historiske, og så skal de bruge deres modeller til at regne ud, hvordan inflationen kommer til at se ud i fremtiden. Så sætter de deres renter derefter. Det er altså virkelig svært – og især i vendingsperioder.