Kvinder i kæmpe overtal: - Vores elever er ret atypiske
70 procent af eleverne på den økologiske landbrugsskole er lige nu kvinder. De vil ikke afskaffe, men udvikle landbruget.
- Det ligner jo lidt en ulykke, siger Karoline Marie Rasmussen med et grin, mens hun viser rundt på sin aspargesmark ved Elsegårde på Djursland.
Det massive regnvejr de seneste måneder har gjort arbejdet i marken besværligt, men alligevel gemmer jordvoldene på lange, fine hvide asparges, som hun stikker med sin aspargeskniv.
Hun blev færdig på Kalø Økologiske Landbrugsskole sidste sommer, og hun er en del af en tendens, hvor stadig flere kvinder kaster sig over landbrug.
Faktisk er 70 procent af landbrugseleverne på Kalø-skolen lige nu kvinder.
- Man gnider sine øjne lidt, hver gang der er optag, siger forstander Nikolaj Houkjær.
Kvinderne vil økologien
Sammen med to kammerater forpagter Karoline Marie Rasmussen jorden, hvor de tre nu har startet jordbruget Soldug.
- Vi har en fælles drøm. Det er nok det, der gør, at vi har fundet sammen, siger hun.
De er alle tre uddannet fra Kalø Økologiske Landbrugsskole inden for de seneste år, og Karoline Marie Rasmussen stortrives i arbejdet med at så, passe og høste egne afgrøder.
- Jeg havde virkelig brug for at gøre noget, hvor jeg kunne se, at der var en direkte reaktion på det, jeg gjorde. Man planter noget. Så kommer det op, siger Karoline Marie Rasmussen om sit valg af landbrugslivet.
Jordbruget Soldug og Andelsgårde
De tre unge landmænd er flyttet ind hos landmand Kaj Birch Jensen ved Elsegårde. Han har i over ti år dyrket økologiske, hvide asparges og solgt til restauranter både lokalt på Djursland og i Aarhus, men grundet sygdom har han nu brug for hjælp.
Udover at stå for produktionen af asparges, laver de tre nye landmænd også en markedshave med andre grøntsager. Derudover er der meget natur på gårdens tilhørende arealer.
De kalder jordbruget Soldug, og de fungerer også som samarbejdsgård for foreningen Andelsgårde, der opkøber landbrug og lader unge forvaltere stå for driften.
På skolen begyndte 106 nye elever sidste år på grundforløbet – 30 procent flere end i 2017.
Generelt oplever landbrugsskolerne lige nu flere unge, som vælger faget - det specielle for Kalø er bare økologien og kvinderne.
- Vores elever er ret atypiske for landbrugsfaget. De kommer fra byerne og er meget veluddannede på forhånd. De fleste er studenter, nogle har også en bachelor eller en kandidatgrad, siger forstander Nikolaj Houkjær, der ser en tydelige fællesnævner blandt eleverne.
- De har en fælles vision om at gøre tingene anderledes. De vil steppe op og tage et ansvar for fødevareproduktionen i Danmark.
Klimakrise: Hvad kan jeg selv gøre?
En af de næste unge kvinder på vej ud i landbruget er Marie-Louise Pedersen. Hun er på sidste del af uddannelsen, og hun vil gerne producere fødevarer, når hun er færdig.
- Der er mange, som er i krise over klimakrisen, og så tænkte jeg: Hvad kan jeg selv gøre? Og så startede jeg her – og blev bidt af det. At man rent faktisk kan gøre en forskel som landmand, siger Marie-Louise Pedersen.
Nu bruger du selv ordet landmand. Er det noget, som du overhovedet har tænkt over – det der kønnede ord?
- Der er mange, som spørger ind til det. Jeg synes, at det er meget nice. Jeg vil gerne være landmand. Jeg behøver ikke at være landkvinde, siger hun.
Og behovet for at gøre en forskel, mærker forstanderen på Kalø Landbrugsskole også.
- Eleverne vil i al beskedenhed ændre verden, og de vil i hvert fald ændre den måde, vi producerer fødevarer på, siger Nikolaj Houkjær .
Men vil de unge mænd ikke også det?
- Jo, og de her er også, selvom 70 procent er kvinder. Og uanset køn, så er mindsettet det samme. Det er termer som økologi, bæredygtighed og klima, der fylder, siger han.
Landmænd er mest mænd
Den seneste opgørelse viser, at 94 procent af alle selvstændige landmænd er mænd.
Blandt de landmænd, som er kommet til mellem 2010 og 2020, udgør kvinder ti procent.
50 procent af landmændene er 55 år eller ældre.
Fra 2010 til 2020 er gennemsnitsalderen for landmænd steget fra 49,2 til 53,6 år, mens gennemsnitsalderen i arbejdsstyrken generelt er steget fra 41,9 år til 42,8 år.
Kilde: Portræt af danske landmænd, DST Analyse, Danmarks Statistik, september 2022
