Politiet stoppede efterforskning af skandale - nu tvinges de i gang igen
Statsadvokat mener, der kan være grund til at retsforfølgelse i kræftskandalen.
Statsadvokat mener, der kan være grund til at retsforfølgelse i kræftskandalen.
I første omgang mente Østjyllands Politi ikke, at enkelte læger eller andre nuværende eller tidligere ansatte fra Aarhus Universitetshospital kunne retsforfølges som følge af en meget omtalt kræftskandale på hospitalet.
Mere end 300 patienter med tarmkræft oplevede ellers, at deres patientrettigheder blev tilsidesat, og i nogle tilfælde betød udsatte eller afviste behandlinger, at kræften bredte sig og blev uhelbredelig.
Østjyllands Politi lukkede efterforskningen i sagen 2. oktober, men efter flere patientklager har Statsadvokaten i Viborg gennemgået sagsmaterialet og vurderet, at politiet traf den forkerte beslutning.
- Vi har vurderet, at der er formodning om strafbare forhold, og derfor har vi bedt Østjyllands Politi om at efterforske sagen, siger statsadvokaten i Viborg, Jakob Berger Nielsen, til TV 2.
Begik fejl med overlæg
Statsadvokatens beslutning og pålæg til Østjyllands Politi om at genoptage efterforskningen bygger især på en 167 sider lang redegørelse udarbejdet af Kammeradvokaten i april, hvor det blandt andet lød:
- Sammenfattende er det vores vurdering, at Aarhus Universitetshospitals administration af sundhedslovgivningens regler om maksimale ventetider i den undersøgte periode har været behæftet med en række retlige fejl, står der i Kammeradvokatens konklusion.
- Disse fejl må karakteriseres som endog meget grove, mener Kammeradvokaten med henvisning til patienternes mulighed for helbredelse ved en hurtig indsats mod sygdommen, ligesom der er tale om livstruende sygdomme, i alt 313 involverede patienter, et stort antal fejl samt ikke mindst det forhold, at hospitalet begik fejlene med overlæg.
- De pågældende fejl blev således alle begået bevidst og fastholdt over en længere periode, trods løbende drøftelser og anledninger til at ændre administrationen i overensstemmelse med de klare patientrettigheder på området, lyder det i Kammeradvokatens redegørelse.
Vildledt med vilje
Sagen kom frem i marts måned, hvor DR kunne beskrive, at tarmkræftpatienter ventede for længe på at blive opereret på Aarhus Universitetshospitals mave- og tarmkirurgiske afdeling. Ventetiden var op til otte uger, hvor der højest må gå 14 dage.
Region Midtjylland undskyldte, men det kom frem, at den øverste ledelse på hospitalet gennem længere tid havde været orienteret om, at svært syge kræftpatienter ventede alt for længe på operationer.
Sagen har haft ansættelsesmæssige konsekvenser for flere direktører og chefer.
I en redegørelse fra Region Midtjylland i april fremgår det, at 40 patienter i perioden fra september 2022 til marts 2023 kunne have fået forkert information om, at de ville miste deres planlagte operationstid, hvis afdelingen skulle undersøge, om de kunne få hurtigere behandling i udlandet.
Ifølge Kræftens Bekæmpelse var status på en række klagesager 25. september, at fire patienter havde fået erstatning, mens 11 sager var afvist. 70 sager ventede da på at blive afgjort.
TV 2 afventer en kommentar fra Østjyllands Politi på Statsadvokatens beslutning.