Ventetiden på sygehusbehandlinger er steget
Trods en kapitalindsprøjtning på to milliarder kroner og flere konkrete initiativer fortsætter ventetiderne med at stige.
Ventetiden vokser på landets sygehuse.
Det viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
Ventetiden på somatiske behandlinger er i gennemsnit nu på 45 dage over hele landet, viser tallene.
I fire af fem regioner er ventetiden vokset mellem tredje og fjerde kvartal. Samlet vokser landsgennemsnittet derfor på de somatiske behandlinger fra 43 dage i tredje kvartal til 45 dage i fjerde kvartal 2023.
Milliardinvestering har ikke nedbragt ventetider
Ventetiderne fortsætter altså med at stige, selvom der politisk er gennemført en række initiativer og givet en stor kapitalindsprøjtning for at vende udviklingen.
I foråret sidste år lavede regeringen og Danske Regioner en akutplan til to milliarder kroner. Formålet var at nedbringe den gennemsnitlige ventetid til 33 dage ved udgangen af 2024.
Men de nye tal viser altså nu, at det går den modsatte retning.
Ambitionen var klar
Sundheds- og indenrigsminister Sophie Løhde (V) var ellers klar i mælet, da hun i februar 2023 sammen med Danske Regioner kunne præsentere akutplanen.
- Med akutplanen til to milliarder kroner har vi en klar køreplan for, hvordan det helt konkret skal lykkes. Akutplanen består af en række initiativer, som tilsammen skal bidrage til, at situationen på vores sygehuse inden for en kort årrække bliver mærkbart bedre, lød det dengang fra ministeren.
Akutplanen var en direkte konsekvens af et omfattende sundhedstjek af hele sundhedsområdet, der blev gennemført, umiddelbart efter at Sophie Løhde overtog ansvaret for området som ny minister.
Sundhedstjekket viste blandt andet faldende produktivitet og lange ventetider på sundhedsområdet.
Konkrete initiativer til at nedbringe ventetider
Akutplanen indeholder en række konkrete initiativer, der skal nedbringe ventetiderne, både på den korte og den lidt længere bane.
For at nedbringe ventetiderne på den helt korte bane, blev det blandt andet besluttet, at flere sundhedsansatte skal indgå i vagtarbejdet. Groft sagt skal flere sundhedsansatte have direkte kontakt med patienterne, mens færre skal udføre administrativt arbejde.
På den lidt længere bane skal uddannelseskapaciteten for anæstesisygeplejersker øges, og udenlandsk arbejdskraft skal hurtigere komme ind på sundhedsområdet.
Det skal blandt andet ske ved at ændre sprogkravet for sygeplejersker fra tredjelande, og nedsætte en task force om udenlandsk arbejdskraft.