Det kan du ikke, sagde de - nu er Peter på landsholdet
Peter Tramm ser ikke sig selv som handicappet, selvom han er født uden den ene arm. Han har gentagende gange bevist, at det ikke behøver være en hindring.
Klatring kræver styrke og hård træning. Og så kræver det to hænder, fik Peter Tramm at vide.
Han er født uden venstre underarm, men hvor den besked måske havde stoppet andre, var det i stedet brænde på bålet for Peter.
- Nogle syntes, at det var en svær ting, hvis man mangler en arm. Så det var egentlig grunden til, at jeg prøvede det af, siger han.
Den manglende arm har gennem livet tvunget 28-årige Peter til at tænke kreativt og ikke give op, hvis der er noget, han vil.
Og ligesom han har sin helt egen særlige måde at binde snørebånd, fandt han også sin egen vej op ad klatrevæggen.
En prøvetræningsperiode er blevet til næsten tre år og en plads på landsholdet i paraklatring. Faktisk kunne han ikke forestille sig et liv uden udfoldelserne på den lodrette mur.
- Det giver mig energi og lyst til at stå op om morgenen. Selvom jeg godt kan lide mit arbejde, så ser jeg frem til at få fri, så jeg kan komme ned og klatre noget mere, siger Peter.
Det er ikke første gang, han har overrasket med sin viljestyrke og modvilje mod at lade sig begrænse.
Fodbold og trompet
Der er generelt ikke mange situationer, hvor Peter føler sig ved siden af eller ægte træt af at mangle noget af sin arm, som han siger.
Han tror selv, at en del af forklaringen ligger i en opvækst, hvor han ikke er blevet pakket ind i vat i barndomshjemmet i Saksild.
- Mine forældre har ikke pylrede for meget om mig. Jeg er bare blevet sluppet fri til at gøre, hvad jeg ville og finde mine måder at gøre tingene på, siger Peter.
Derfor har han da også givet sig i kast med både fodbold, rugby og atletik. Og inden klatringen kom til og tog alt hans tid, havde han spillet trompet i et band i 15 år.
Han husker dog særligt én ting som barn, som han var rigtig træt af.
- Jeg var meget frustreret over ikke at kunne holde to sværd og kæmpe med dem, fordi det kunne alle de andre seje. Det kunne jeg i hvert fald ikke, siger Peter.
Med tiden har udfordringerne ændret sig. Nu er det mere ting som at skrælle kartofler, der kan give problemer.
Men udfordringerne har det til fælles, at Peter har fundet en løsning på de fleste af dem. Kartoffelmos spiser han dog ikke så tit, selvom det faktisk er en af hans livretter, fortæller Peter grinende. Og netop dét er vigtigt for ham.
Én ting er 'pissesvært'
Peter er altid gået til sin situation med humor.
- Nogle gange siger jeg, at det er en haj, der har bidt den af, andre gange at mine forældre ikke har koncentreret sig nok i produktionen. Jeg synes, det er fedt, når folk laver sjov med det. Hvis mine studiekammerater kunne komme med en joke, jeg ikke havde hørt før, så gav jeg en ramme øl, siger han.
Derudover er det også vigtigt for ham, at man altid kan spørge.
- Folk skal kunne stille de spørgsmål, de har. Som kan du tage tøj på selv. Ja, det kan jeg godt, men til gengæld synes jeg, det er pissesvært at putte dynen i dynebetræk. Det tog mig lang tid at få en teknik til det, griner Peter.
Trods den humoristiske tilgang så er der noget, der ærgrer ham. Peter kan godt føle, at hans identitet nogle gange bliver kogt ned til 'Peter med den ene arm'.
- Jeg synes, at jeg er Peter med alle de her andre ting. Jeg kan godt lide at læse, og jeg kan godt lide at se film, og jeg kan godt lide at løbe, og jeg kan godt lide at snakke, og jeg kan godt lide vin, og jeg kan godt lide alle mulige ting, siger han.
- Jeg håber på, at folk de ser mig som Peter.
Alt den gas, det kan trække
Prøvetiden i klatreklubben er efterhånden for længst overskredet, og de, der ikke troede, at man kan klatre med én arm, måtte æde deres ord igen.
For det er lige netop, hvad Peter gør fem gange om ugen.
Han er i skarp træning til dette års World Cup i Østrig, hvor han drømmer om en finaleplads i paraklatring.
- Jeg træner i hvert fald alt, hvad jeg kan, for at det kan lade sig gøre, og jeg tror ikke, at det er umuligt.
- Planen er at give den alt den gas, den kan trække, indtil jeg er så slidt ned, at jeg er Peter ingen arm, siger han med et grin.
Se hele udsendelsen om Peters vej til landsholdet her: