Fireårig pige forsvandt fra børnehave: Mand sigtes for sexovergreb

Politiet arbejdede onsdag aften på en adresse på Trillegårdsvej i Aarhus V.
/

Opdateret torsdag kl. 19: Politiet søger vidne, der har fulgt pigen tilbage til børnehaven.
___

Østjyllands Politi fremstillede torsdag klokken 13 en 33-årig mand i et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han blev varetægtsfængslet i fire uger.

Manden sigtes for overgreb mod en fireårig pige, som onsdag blev fjernet fra Børnehuset Snogebæksvej i Aarhus V og taget med til en nærliggende adresse, hvor pigen ifølge politiet blev udsat for seksuelt overgreb.

Manden er sigtet for frihedsberøvelse, idet han onsdag kort før klokken 13 løftede pigen over børnehusets hegn og kørte hende til adressen på Trillegårdsvej.

Manden er derudover sigtet for at have udsat pigen for flere former for sexovergreb. Han er både sigtet for voldtægt og for at have haft anden kønslig omgang end samleje med den fire-årige pige.

I videoen her forklarer fungerende vicepolitiinspektør Lennart Rosenberg Glerup, hvad der er sket. 

Pigen blev efterfølgende, mener politiet, kørt tibage til Børnehuset Snogebæksvej efter en times tid.

TV2 ØSTJYLLANDS reporter i retten fortæller, at den sigtede mand virkede meget berørt af sagen.

Politiet søger vidne

Politiet søger efter et vidne, som tilsyneladende har truffet pigen, efter hun har været sammen med manden.

- På baggrund af vores undersøgelser og afhøringer tyder det på, at pigen på vej tilbage til institutionen bliver sat af et stykke derfra, og så er der muligvis en person, der følger hende over til institutionen, fordi hun græder. Den person vil vi gerne i kontakt med, siger chefefterforsker Lennart Rosenberg Glerup.

Politiet formoder, at det er en mand, der har fulgt pigen over til børnehaven, men de er ikke sikre.

Østjyllands Politi vil deruover gerne hører fra andre vidner, som i går i tidsrummet fra kl. 12:40 og ca. 14:00 har observeret noget mistænkligt, herunder en bordeauxrøde Mitsubishi Carisma i området omkring Snogebæksvej og Trillegårdsvej i Aarhus V.

Vidner kan ringe til Østjyllands Politi på 114.

Nægter sig skyldig

Forsvarsadvokat Bjarne Frøberg oplyser, at hans klient nægter sig skyldig og ikke ønsker at udtale sig i sagen. Bjarne Frøberg oplyser desuden, at den 33-årige mand har det psykisk dårligt.

Børnehuset Snogebæksvej i Aarhus V.

Tidligere torsdag oplyste politiet, at man havde anholdt to personer i sagen.

Den anden mand blev også anholdt og sigtet for at have haft anden kønslig omgang end samleje med den fire-årige pige, men manden er blevet løsladt igen.

- Vi har løsladt den anden mand, da de undersøgelser, vi har lavet indtil videre, ikke tyder på, at han har været indblandet i sagen, siger Lennart Rosenberg Glerup, der er chefefterforsker hos Østjyllands Politi.

- Noget tyder på en forbrydelse

Den fireårige pige forsvandt fra børnehaven ved middagstid onsdag, hvor pædagogerne opdagede, at hun manglede og med det samme orienterede forældrene.

  Foto: Google Maps

En times tid senere fandt pigen vej tilbage til institutionen, og ud fra hvad hun fortalte, valgte børnehaven og forældrene at anmelde sagen til politiet, som efterfølgende blev efterforsket af afdelingen for personfarlig kriminalitet.

- Noget tyder på, at der er tale om en form for forbrydelse, og vi forfærdede over, at nogen kan udsætte de børn, der er i vores varetægt for sådan noget, siger Søren Aakjær, som er forvaltningschef ved Børn og Unge i Aarhus Kommune og taler på vegne af børnehaven, til TV 2.

Området omkring børnehaven blev efterfølgende afspærret.

Forældre tilbydes rådgivning og støtte

Søren Aakjær venter endnu på politiets redegørelse for at klarlægge, hvad der er sket.

Han oplyser, at pigen sidst blev set ved nogle legestativer i børnehaven, inden hun forsvandt. Her står et hegn, så pigen ikke selv har haft mulighed for at komme ud uden hjælp.

Det er vores ansvar at tage hånd om de børn, der er i vores varetægt, og derfor berør det os dybt, når sådan noget kan ske.
 Søren Aakjær, forvaltningschef, Børn og Unge

- Det er vores ansvar at tage hånd om de børn, der er i vores varetægt, og derfor berør det os dybt, når sådan noget kan ske, siger Søren Aakjær og fortæller, at børnene er under opsyn, men at de ikke overvåges.

- Personalet er på arbejde i dag, og der var folk tilstede fra morgenstunden såsom områdechefen og dagtilbudslederen til at tage imod og tale med forældrene, fortæller han.

Et stort område blev onsdag afspærret.

Dagtilbuddet tilbyder rådgivning og støttebistand til de forældre og medarbejdere, der måtte have behov for det.

Børnehave skærper opsyn

I en meddelelse, som blev sendt ud til forældrene onsdag, forsikrede dagtilbudslederen, at børnehaven har skærpet opsynet med børnene.

- Vi har her i eftermiddag gennemgået vores procedurer for medarbejdernes opsyn og runderinger, når alle børn er på legepladsen, skrev Kristine Schroll, dagtilbudsleder ved Hasle Dagtilbud, hvor Børnehuset Snogebæksvej hører under.

Kristine Schroll, der er chef for Hasle Dagtilbud, har sendt dette brev ud.

Politiet søger vidner

Østjyllands Politi hører gerne fra vidner, som i går i tidsrummet fra kl. 12:40 og ca. 14:00 har observeret noget mistænkligt, herunder en bordeauxrøde Mitsubishi Carisma i området omkring Snogebæksvej og Trillegårdsvej i Aarhus V.

Vidner kan ringe til Østjyllands Politi på 114.

I videoen kan du høre et interview med Anna Louise Stevnhøj, der har skrevet bogen "Børn og seksualitet." Hun mener ikke, at andre forældre skal være 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her