Peters virksomhed forsvundet i flammer: - Man er magtesløs

Peter Kasper De Neergaards virksomhed stod tirsdag aften i flammer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Sådan så det ud, da Peters virksomhed tirsdag aften stod i flammer. / Video: Spotfoto.dk, Presse-fotos.dk, TV2 Østjylland og private optagelser fra østjyder

Tirsdag aften blev Peter Kasper De Neergaard ringet op af alarmcentralen. Din virksomhed står i flammer. 

Han ejer virksomheden Sports Backup, der sælger golfudstyr. Tirsdag aften gik hele virksomheden op i flammer. 

- Det er hele virksomheden, siger Peter Kasper De Neergard. 

Han bor i Fredensborg, og han har derfor ikke selv set skaderne. Hans direktør er onsdag til stede for at håndtere den tragiske situation. 

- Jeg ved stort set intet udover, at langt det meste er brændt, siger Peter Kasper De Neergaard. 

- Brand er forfærdeligt, man er jo magtesløs, siger han. 

TV2 Østjylland har været i kontakt med virksomhedens direktør, Jesper Kristiansen. Han oplyser, at han ikke har tid til at tale på nuværende tidspunkt. 

Brandvæsnet arbejder fortsat på stedet. Foto: Presse-fotos.dk

'Det er meget voldsomt' 

Også virksomhedens nærmeste naboer i området nåede at blive ganske nervøse tirsdag aften. 

- Jeg blev simpelthen så bange. Skal jeg lukke min virksomhed? Ryger mit lager eller ej? Og hvis det ikke var det, var jeg bange for, det fik røgskader.

Det var Dorte Andersens første tanker, da hun hørte om branden. Røgen derfra kunne ses af folk i hele Aarhus, Skanderborg, Hørning, Stilling og sågar Horsens og Ebeltoft. 

Hun har sin virksomhed, Græske Specialiteter, der ligger lige i nærheden af branden, men fandt i løbet af aftenen ud af, at Græske Specialiteter havde overlevet de voldsomme flammer.

- Jeg er meget lykkelig og taknemmelig, men det er altid trist, og det er meget voldsomt, siger Dorte Andersen.

Brandvæsnet har kæmpet med branden hele natten. Onsdag formiddag ligger der stadig et stort arbejde forude med blandt andet at fjerne et tag, der er kollapset i virksomheden. 

Torben Brunhøj Andersens virksomhed er lige ved siden af branden. Foto: Jakob Sindberg

Torben Brunhøj Andersen har sin virksomhed Zotefoam lige ved siden af branden. Virksomheden hed tidligere Refour, og man kan se de gamle skilte på mange af billederne fra branden.  

- Vi har nogle ruder, der er sprunget og nogle røgskader, vi skal håndtere, fortæller han til TV2 Østjylland. 

Han mødte tirsdag aften op på stedet for at tjekke til sin virksomhed. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her