Medie: Flere fejl på nedstyrtet altan - beboere må ikke bruge dem
Boltene i den altan på Peter Sabroes Gade i Aarhus, der 29. september styrtede 3,5 meter ned, var placeret forkert.
Sådan lyder konklusionen i en uafhængig rådgiverundersøgelse, skriver Ingeniøren torsdag.
Det betyder, at beboerne ikke må bruge deres altaner på ubestemt tid, fordi de skal forstærkes.
Der stod otte personer på altanen, da den pludselig rev sig fri fra væggen og styrtede til jorden.
Læs også:
Seneste nyt
Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk
Fredagens vejr er igen gråt
Fredagen bringer gråvejr i metermål, skriver Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, på X.
Dagen bliver skyet og stedvist diset i det østjyske, men det holder stort set tørt, melder DMI i regionaludsigten. Temperaturen kommer ned mellem otte og ti grader, og vinden bliver svag til let.
I aften og i nat fortsætter det skyede vejr med stedvis dis, og med temperaturer ned mellem fem og otte grader.
Marianne bryder tavsheden efter forgiftningssag på plejehjem
En sosu-hjælper på et plejehjem i Randers skabte i foråret 2022 overskrifter, da hun blev anholdt og sigtet for at have forgiftet fire beboere. Men midt i orkanens øje står også en anden ansat - Marianne Mikkelsen.
Hvor den senere dømte sosu-hjælper forgifter beboerne på sine aftenvagter, møder 44-årige Marianne Mikkelsen ind som sosu-assistent på nattevagt, og i ét tilfælde er hun med til at redde et af ofrenes liv.
Nu står hun som den første ansatte fra plejehjemmet frem, og giver offentligheden et indblik i, hvor store konsekvenser en så voldsom sag kan have.
Nordic Waste-ejere har trukket millioner ud til sig selv
Ejerne bag Nordic Waste har trukket 20 millioner kroner ud til sig selv i udbytte fra moderselskabet DSH Environment, skriver Finans.
Samtidig er værdien af datterselskaberne Nordic Waste A/S og DSH Recycling blevet nedskrevet med 130 millioner kroner til en bogført værdi af 0 kroner. Moderselskabet selv har bogført et underskud på 134 millioner kroner for det seneste regnskabsår.
Oprydningen efter det omfattende jordskred, der sidste december ramte Nordic Waste, står lige nu til at koste skatteborgerne flere hundrede millioner kroner.
Fire biler i sammenstød gav lang kø på motorvej
Et uheld spærrede tidligere på aftenen en strækning på Nordjyske Motorvej/E45. Her var fire biler, tre personbiler og en varebil kørt sammen. Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi. Der var tale om et harmonikasammenstød, og alle involverede er sluppet uden alvorlig personskade, lyder det.
Vagtchefen kan dog ikke afvise, at nogen er kørt til tjek på hospitalet. Uheldet gav op mod en times forlænget rejsetid, og trafikken forventes først at være helt normal i løbet af aftenen.
Udrykning til brand i gravemaskine
Brandvæsenet fra Beredskab & Sikkerhed er torsdag kort før klokken 14.00 rykket ud til en melding om brand i et landbrugsredskab.
Det sker et sted omkring Hornslet, kan man se på en 112-melding. Det er uvist, hvad der mere præcist foregår.
Alvorlig sag skal undersøges til bunds
Trods gentagne advarsler om, at der blev praktiserede under faglige standarder, skred ledelsen på Regionpsykiatrien i Randers' afsnit C ikke ind. Og det er så alvorligt, at sagen nu skal undersøges til buds, lyder det fra flere politikere.
AGF var et minut fra sviende nederlag
AGF vinder 3-2 ude over Skive, der ligger i den nederste halvdel af 2. division, efter forlænget spilletid. AGF var dog kun ét minut fra et sensationelt exit, inden aarhusianerne udlignede til 2-2 i det 94. minut. Undervejs var holdet ellers hjulpet på vej af Skive-topscorer Martin Huldahl, der helt unødvendigt headede bolden i eget mål.
I den forlængede spilletid var hjemmeholdets tank ved at være tom, og de mange indskiftede AGF-profiler fik sat et tungt tryk ind. Det udmøntede sig i en 3-2-scoring af Gift Links efter 104 minutters spil.
Det sender AGF videre til kvartfinalen, hvor aarhusianerne skal møde Brøndby.
2. divisionshold giver AGF kamp til stregen
Der står i øjeblikket 2-3 i pokalkampen mellem superligaholdet AGF og 2. divisionsholdet Skive IK, der er gået i forlænget spilletid. Hjemmeholdet, Skive IK, har flere gange bragt sig foran og først nu, er det lykkedes AGF at komme ovenpå.
Hjemmeholdet fra Skive spiller i 2. division, mens gæsterne fra AGF ligger nummer to i Superligaen. Vinderen af aftenens kamp spiller sig i kvartfinalen, hvor Brøndby venter.
AGF-fans synger Aarhus-klassiker på udebane
Mange aarhusianere er i anledning af dagens kamp mellem AGF og Skive IK draget til Hancock Arena for at støtte op. Det blev især tydeligt, da Thomas Helmigs sang 'Malaga' løftede sig fra tribunen med de mange AGF-fans.
Faktisk er der omkring 1300 af dem til kampen, og det er mange flere, end Skive IK er vant til, skriver TV Midtvest. Derfor har man været nødt til at tilkalde forstærkning, og omkring 60 frivillige langer derfor i dagens anledning fadøl og pølser ud til fans mod de sædvanlige 20.
Derudover har klubben hyret 20 vagter, der normalt er vagter ved Superligakampe, samt lejet en mobiltribune, oplyser Morten Espersen, bestyrelsesmedlem i Skive IK.
11-årig har succes med egen virksomhed
11-årige Amina Ahmad fra Brabrand laver smykker, som hun sælger på sin egen hjemmeside. På trods af sin unge alder bruger hun tre timer om dagen på at holde den lille forretning kørende. I år har hun indtil videre solgt smykker for over 50.000 kroner.