Politikere kræver svar i skandalesag: - Vi er ikke færdige
Sagen om lægefejl på psykiatrisk afsnit er ikke belyst godt nok.
Der er indtil videre konstateret fejl i mere end hver andet undersøgte patientforløb på afsnit C i Randers. Sagen om en ledende overlæge, der trods gentagne advarsler gennem flere år praktiserede under faglige standarder, er så alvorlig, at det skal undersøges til bunds, hvordan det kunne ske, siger flere politikere nu.
- Det er klart, vi er ikke færdige med, hvordan ledelsen har håndteret sagen. Det er ikke tilstrækkeligt belyst endnu, siger Marianne Karlsmose (K), der sidder i Psykiatri- og Socialudvalget i Region Midtjylland.
Hvad er de alvorlige fejl?
TV2 Østjyllands aktindsigt viser, at sagen om afsnit C er omfattende.
I forbindelse med undersøgelsen af whistleblower-henvendelsen i januar 2024 blev der udarbejdet en redegørelse.
I alt er der 32 kritikpunkter, hvor en del går på journalføring - eller mangel på samme.
Behandlingsplaner har fx været "meget aparte og mangelfulde", sprogbrugen har ikke været psykiatrifaglig, selvmordsrisikovurderinger har været "kortfattede", og farlige patienter har haft tidlig, uledsaget udgang.
I syv ud af 13 patientjournaler blev det fundet, at de var "under faglig standard".
Der blev konstateret så grelle fejl, at sagerne blev sendt til Styrelsen for Patientsikkerhed med det samme.
Burde være håndteret tidligere
Sagen om afsnit C var onsdag på dagsordenen i udvalget, hvor medlemmerne brugte lang tid på at tale om en ny redegørelse, der er blevet udarbejdet af regionen.
- Vi er meget enige om, at vi tager sagen meget alvorligt. Vi ønsker en udbredelse af den redegørelse, vi har fået med henblik på de læringspunkter, som vi har drøftet, lød det fra udvalgsformand Else Søjmark (A).
Mindst 12 gange har hospitalsledelsen været orienteret eller haft kendskab til bekymringerne - men uden det blev opdaget, at behandlingen på afsnit C, under den daværende ledende overlæge, var under faglige standarder.
En række politikere undrer sig over forløbet, hvor der først efter en whistleblowerhenvendelse i starten af 2024 blev undersøgt en række konkrete patientforløb. Det førte til hjemsendelse af den ledende overlæge, senere en opsigelse og nu en omfattende patientundersøgelse til 1,5 millioner kroner.
- Det er fint, vi har en whistleblowerhenvendelse, som bliver undersøgt. Men det burde være håndteret inden, når der har været så mange henvendelser, siger Marianne Karlsmose (K).
For hende er en grundigere og mere dybdegående undersøgelse afgørende for at kunne bevare tilliden til ledelsen:
- Vi har besluttet, at der kommer en opfølgning på sagen med fokus på, hvad der er sket, og hvad vi skal lære. Det er vigtigt, at det bliver grundigt belyst, for at vi kan have tillid til ledelsen.
Kollegaen Rose-Marie Mollerup bakker op om grundigere undersøgelser.
- Jeg forventer, der kommer flere læringspunkter. Det er et organisatorisk problem og ikke et spørgsmål om enkeltpersoner, siger Rose-Marie Mollerup, der understreger, at hun udtaler sig om politiker i Psykiatrilisten og ikke som medlem af udvalget.
- Min tillid til hospitalsledelsen afhænger af, hvilke læringspunkter vi får, og hvor konkrete og implementerbare, de bliver. Vi skal lære, hvordan man håndterer bekymringshenvendelser. Vi skal være undersøgende, nysgerrige og proaktive.
I redegørelsen fremgår det blandt andet, at 181 sager er gennemgået, hvor 56 procent er under faglig standard og en del af dem vejledes til at søge erstatning. Fire patienter skal tilbydes "revurdering på grund af faglige bekymringer".
Hanne Roed (R), næstformand i Forretningsudvalget, forholder stiller sig kritisk over for håndteringen.
- Det tyder på en defensiv ledelse. Bekymringshenvendelserne skal fanges i opløbet, siger Hanne Roed (R), næstformand i Forretningsudvalget, hvor sagen også har været drøftet.
Bekymringshenvendelser
I 2023 sendte tillidsrepræsentanter for Yngre Læger, Psykologerne, FOA, DSR og HK en samlet henvendelse til ledende medarbejdere i psykiatrien i Region Midtjylland.
De skrev, at ”samarbejdet er nødlidende forhold til arbejdsmiljøet” og havde flere kritikpunkter om den tidligere overlæge:
Overfuser og råber ad kolleger i større forsamlinger
Negligerer systematisk kollegaers vurdering af sikkerhedsrisici
Udviser forråelse over for patienter (i sin omtale af ptt. overfor kolleger)
I en mail til lægefaglig direktør, Jakob Paludan, blev det også beskrevet, at bekymringerne gik på:
Mangelfuldt indhold i behandlingsplaner
Kreativ/begrænset journalføring
Opfordring til ikke at selvmordsscreene patienter
At psykofarmaka ikke bør bruges - hverken mod depression og psykose
Allerede fra 2019 blev Styrelsen for Patientsikkerhed samt afdelingsledelsen i Psykiatrien gjort opmærksomme på udfordringerne. Siden indløb flere henvendelser fra bekymrede patienter, pårørende, kolleger og læger andre steder i Midtjylland. I foråret 2023 forsøgte en samlet gruppe tillidspersoner at råbe op.
- Det bekymrer mig, at der ikke bliver reageret mere aktivt på den fælles bekymringsskrivelse i 2023, hvor alle faggrupper står bag. Det skal man tage seriøst, siger Hanne Roed (R).
TV2 Østjylland har spurgt efter et interview med den lægefaglige direktør i Psykiatrien, men det har ikke været muligt.
Gennemgangen af journaler forventes at være færdig omkring årsskiftet.
