Klubber i knæ - må spille i gammelt køkken

Lyden er ikke til at tage fejl af i det lille lokale på den gamle skole på Nørre Boulevard i Aarhus. Lyden af otte bordtennisbolde, der springer fra bat til bord frem og tilbage over nettene midt på bordene. 

Det er mandag aften i SISU/MBK. Mandag er altid hyggeaften, hvor spillere i alle aldre spiller på kryds og tværs i Danmarks største bordtennisklub målt på antallet af medlemmer. 

Der kommer typisk mellem 30-35 spillere, der må deles om de otte borde, der er stillet op lidt for tæt i skolens gamle storkøkken, som foreningen for ni år siden byggede om til bordtennishal. 

Men klubbens popularitet er et problem. 

- Vi har et kæmpe pladsproblem. Vi er i dag 350 medlemmer i SISU/MBK. Og det er rimelig meget til otte borde, fortæller Klaus Witved, der er formand for klubben. 

Derfor er spillet hver mandag sat i system. Man må spille én kamp, og så skal man sætte sig ud og vente, så andre kan komme til. 

- I og med at der er kommet så mange medlemmer, så kan I jo se, at der er trængsel ved bordene. Der er noget at give sig til mellem kampene, men selvfølgelig ville jeg da gerne kunne spille nogle flere kampe sådan en mandag aften, fortæller Knud Juul-Jensen, der denne mandag vil følge med i Superligakampen mellem Vejle og AGF, når han skal holde pause. 

Naboen mangler også plads

Det er langt fra kun bordtennisklubben, der kæmper med pladsen. Tirsdag og torsdag råder SISU/MBK også over den gamle skoles gymnastiksal, hvor de kan stille yderligere 10 borde op. Resten af ugen er den dog booket af ASV Volleyball. 

Gymnastiksalen er én af de i alt fem forskellige lokationer, volleyballklubben er nødt til at sprede sig over for at finde plads. 

- Det har stor betydning for mange forskellige ting. Både det logistiske i at få træningsplanen til at gå op, men så er der også noget med fællesskabet, fordi når man er spredt over så mange lokationer, så kan det være svært at få en følelse af, hvor stor klubben egentlig er, og hvilke folk, der egentlig er på de andre hold, fortæller Natascha Winther, der er formand i ASV. 

Foruden at fordele sig over de mange haller i Aarhus, så er foreningen også nødt til at bruge de fleste af aftenens timer for at få plads til alle hold. Derfor er de sidste færdige til træning kl. 22.30. 

- Det kan godt være lidt presset, når man skal op og i skole eller på arbejde dagen efter, fordi når man er færdig med at træne kl. 22.30, så går der tit et par timer, før man rent faktisk kan sove, fortæller Laurids Kristensen, der spiller i klubben. 

Må skuffe nye medlemmer

Både bordtennis- og volleyballklubben har været nødt til at være kreative med træningstider og plads. Alligevel kan de ikke tilbyde idræt til alle dem, der efterspørger det. 

- Vi har stoppet for tilgang. Vi har ventelister. Vi har nået et fysisk maks. Vi kan ikke være flere, fortæller Klaus Witved, formand i SISU/MBK. 

Det samme gør sig gældende i volleyballklubben. 

- Vi har hver sæson ventelister, som betyder, at vi enten sender spillere andre steder hen, eller lader dem stå på en venteliste, indtil der er plads på et hold, fortæller Natascha Winther. 

I en opgørelse fra Aarhus Kommune oplyser 34 % af foreningerne, at de har svært ved at finde egnede faciliteter. Hos Idrætssamvirket Aarhus, der er en interesseorganisation for idrætsforeninger, har de dog lavet deres egen undersøgelse. Har svarer 49 % af deres 415 medlemsforeninger, at de mangler plads. 

- Faciliteterne er overbookede. Der er sådan set for få faciliteter til, at vores foreninger kan lave de tilbud, de gerne vil, og de tilbud, der allerede er oprettet bliver ofte mødt af store ventelister, og derfor er der skuffede potentielle medlemmer, der ikke kan blive en del af foreningslivet, fortæller formand for Idrætssamvirket Aarhus, Jens Bundgaard. 

En skam for byen

De manglende muligheder for at udvikle foreningslivet, kan have konsekvenser for, hvor attraktiv en by Aarhus er at bo i. Det mener i hvert fald Jens Bundgaard. 

- Det spiller en stor rolle for, hvor god en by Aarhus er at bo i, at studere i, at blive forældre i og også blive gammel i, så de fællesskaber foreningslivet byder på, det er en gave for alle deltagerne. Og det er ærgerligt at foreningerne oplever, at de ikke har kapacitetsmuligheder for at tilbyde idræt til flere på grund af faciliteterne, fortæller Jens Bundgaard. 

Byrådet i Aarhus Kommune er opmærksomme på problematikken. De har regnet sig frem til, at der skal bygges 22 nye idrætshaller og 32 boldbaner inden 2030, hvis facilitetsniveauet skal være det samme, som det var i 2015. Men det er ikke godt nok. 

- Det niveau, der var i 2015, det var vi ikke særligt begejstrede for, så selvfølgelig har vi i idrætssamvirket større ambitioner, fortæller Jens Bundgaard. 

Rådmand anerkender, at der skal ske noget

En af udfordringerne for Aarhus Kommune er, at befolkningstallet i Aarhus stiger med flere tusinde indbyggere hvert eneste år uden pengene til idrætten stiger i samme takt. 

Sådan lyder det fra Rabih Azad-Ahmad (RV), der er rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune. 

- Der er ikke en budgetmodel, der sikrer, at vi får flere penge i takt med, at vi får flere borgere. I modsætning til andre områder i kommunen kræver det konkrete politiske bevillinger ved budgetforhandlingerne.

Han anerkender fuldt ud, at kommunen er presset på kapaciteten, og har været det i mange år. Derfor er det heller ikke et tilfredsstillende mål i sig selv at nå samme kapacitetsniveau som i 2015. 

- I min tid som rådmand har området fået et historisk økonomisk løft. Det er dog desværre langt fra nok. Det afgørende er ikke hvilket år, vi måler os op mod. Det afgørende er, at vi mangler mange faciliteter, og at der er et stort behov både i midtbyen og i resten af kommunen, fortæller rådmanden.