Hoste og kriller i halsen: 50 personer evakueret fra bar

Myndighederne hastede natten til fredag til en bar, efter at flere gæster af uforklarlige årsager havde fået symptomer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Google Maps

Omkring 50 personer blev natten til fredag evakueret fra en bar i midten af Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi.

Angiveligt havde flere personer i baren, der ligger på Kannikegade, uafhængigt af hinanden fået kriller i halsen og var begyndt at hoste, hvorefter alle gæster blev sendt ud af personalet.

Snart efter ankom politi, sundhedsmyndigheder og brandvæsen til stedet.

Det viste sig dog ikke muligt at finde frem til, hvorfor gæsterne pludselig var begyndt at hoste, og der kunne ikke måles nogen former for udslip i baren, ligesom der ikke blev fundet andre genstande, der kunne forklare hændelsen.

Ingen personer kom til skade, og baren fik lov til at genåbne.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her