Politikere raser over bådsag: - Hvorfor stikker forvaltningen en kæp i hjulet?
Flere politikere raser over forløbet, efter det er kommet frem, at forvaltningen i flere år har arbejdet på at forhindre beboelse på lystbåde.
Det er ikke politikerne, der har haft et ønske om at stoppe helårsbeboelse på lystbåde, men sagen er drevet af medarbejdere i kommunen.
Sådan lyder det fra flere medlemmer af Teknisk Udvalg i Aarhus Kommune, efter det blev afsløret, at medarbejdere i kommunen arbejdede på at forhindre beboelse på lystbåde flere år før andre instanser blev involveret.
Det står klart for mig, at den her sag alene kører, fordi forvaltningen har besluttet sig for det
Et arbejde, der kulminerede, da mere end 100 beboere på både i Aarhus tidligere i år fik et brev, hvori der stod, at de ikke vil kunne få en byggetilladelse. Det kræver det nemlig at bo på en lystbåd, ellers er det ulovligt, mente kommunen.
Politikerne udstikker retningen, ikke forvaltningen
Det er dog ikke politikerne, men forvaltningen selv, der har drevet sagen, mener Jakob Søgaard Clausen fra Danmarksdemokraterne, der er medlem af Teknisk Udvalg.
- Det står klart for mig, at den her sag alene kører, fordi forvaltningen har besluttet sig for det. Det synes jeg er helt forrykt, og det har jeg også fortalt forvaltningen, siger Jakob Søgaard Clausen.
Det er i udgangspunktet politikerne i kommunalbestyrelsen, der udstikker retningen for det arbejde, som forvaltningen udfører, og det er derfor problematisk, hvis forvaltningen selv har drevet sagen, mener Jesper Kjeldsen fra Socialdemokratiet.
- Hvorfor stikker forvaltningen en kæp i hjulet på det her? siger Jesper Kjeldsen, der også er medlem af Teknisk Udvalg og tilføjer:
- Hvis jeg var rådmand for Teknik og Miljø, så ville jeg tage en samtale med dem, der har sat det her i gang og tydeliggøre, at det er politikerne i Aarhus Kommune, der udstikker retningen og ikke forvaltningen, siger Jesper Kjeldsen.
Også formanden for Teknisk Udvalg i Aarhus Kommune, Solveig Munk fra Enhedslisten, mener, ar der bør komme styr på, hvem der udstikker retningen i Aarhus Kommune.
- Der er brug for en gennemgang af beslutningsgangene i Aarhus Kommune. Ikke blot i denne sag, men i mange andre sager. Alt for ofte handler forvaltningen efter “politiske signaler”, som bliver overleveret fra sagsbehandler til sagsbehandler, siger Solveig Munk.
Også den ansvarlige rådmand på området afviser at have en interesse i at få stoppet beboelse på lystbåde i kommunens havne.
- Hvad der er foregået på et eller andet embedsmandsniveau, det kan jeg selvfølgelig ikke forholde mig til, men det er ikke der, jeg ligger, siger Nicolaj Bang (K).
Det er ikke tydeligt, om det på et tidspunkt har været et politisk ønske, eller hvor sagen faktisk er startet, men det frustrerer Jakob Søgaard Clausen, at forvaltningen har taget sagen så langt, at man meddelte beboerne, at de boede ulovligt.
- Det er ude over min fatteevne, at en forvaltning, som ellers har massevis af andre vigtige sager at se til, bruger tiden på at jagte sagesløse aarhusianere på den her måde, siger Jakob Søgaard Clausen (DD).
Svar fra Social- og Boligstyrelsen
Aarhus Kommune har flere gange spurgt Social- og Boligstyrelsen, hvordan reglerne på området skal tolkes. På baggrund af de svar har kommunen fastholdt, at det vil kræve byggetilladelse at bo på en lystbåd.
Derfor har TV2 Østjylland henvendt sig til Social- og Boligstyrelsen, som skriver i et skriftligt svar til TV2 Østjylland:
Det er kommunen som er bygningsmyndighed, og det er dermed kommunen som kan vurdere, om den måde en lystbåd konkret anvendes på kan sidestilles med anvendelsen som bolig. Hvis kommunen vurderer, at den konkrete anvendelse er at sidestille med anvendelse til boligformål, er det kommunen der kan vurdere, hvilke krav ift. f.eks. brandsikkerhed og sundhed der finder anvendelse i den konkrete sag.
Årsagen til, at husbåde (Ikke lystbåde som sagen omhandler, red.) er omfattet af byggeloven og bygningsreglementet er, at husbåde og andre flydende konstruktioner betragtes som transportable konstruktioner, som har en ’bygningsmæssig udnyttelse’, der har vedvarende karakter (byggelovens § 2, stk. 3).
Dette betyder, at alle typer af flytbare konstruktioner som f.eks. campingvogne, telte, husbåde mv. som anvendes på samme måde som en bygning, ikke skal have særstilling i forhold til ’almindelige bygninger’, der anvendes til bolig.
Som nævnt indledningsvist, så er det kommunen som bygningsmyndighed der kan træffe afgørelse i konkrete sager. Hvis man ikke er enig i kommunens afgørelse, så kan den påklages til Nævnenes Hus (jf. byggelovens § 23). Domstolene fastlægger den endelige fortolkning.
Udmeldingen fra forvaltningen i Aarhus Kommune er fortsat, at det vil kræve en byggetilladelse at bruge en lystbåd som bolig. En byggetilladelse, de tidligere har gjort det klart, man ikke kan få. Det er en ekspert dog uenig i.
- Det er Aarhus Kommune, som har besluttet sig for, at folk ikke må bo i lystbåde, sådan ser jeg det, sagde fagredaktør og ekspert ved Videnscentret Bolius, Tine R. Sode til TV2 Østjylland.
Opbakning til beboerne på lystbåde
Blandt flere af medlemmerne i Teknisk Udvalg er der opbakning til, at man skal have lov til at bo på sin lystbåd i Aarhus Kommune, i modsætning til den meddelelse, kommunen tidligere sendte til beboerne
- Jeg synes bestemt, at der i lighed med samtlige øvrige kommuner i Danmark, skal være muligt at bo på en lystbåd i Aarhus. Det bliver vi politikere nødt til at sikre, siger Jacob Søgaard Clausen.
- Jeg støtter at man kan bo hele året på sin båd i Aarhus' lystbåde- og træskibshavne. Inden for rammer fastsat af byrådet, og kontrolleret af bådelavene selv, siger Solveig Munk.
- Jeg synes absolut, det skal være tilladt at bo på sin lystbåd – hvad er problemet? Jeg og Socialdemokratiet kommer til at følge denne sag til dørs, siger Jesper Kjeldsen.
Rådmand Nicolaj Bang (K) fra Teknik og Miljø siger til TV2 Østjylland, at hvis det er op til ham, skal det fortsat være muligt for aarhusianerne at bo på deres lystbåde.
- Min tilgang er, at vi skal finde en fornuftig løsning. Det er sådan set grundlæggende min holdning til kommunalpolitik, at vi skal alle sammen være her. Lad os finde nogle balancer, så tingene fungerer, siger Nicolaj Bang.