Afsløring: Intern mail viser, at man ville stoppe beboelse på både
Dokumenter afslører, at kommunen flere år inden de modtog svar fra styrelsen, arbejdede på at få stoppet beboelse på lystbåde.
Det kom som et chok for flere beboere, da Aarhus Kommune tidligere i år i et brev meddelte mere end 100 beboere, der bor fast på deres lystbåde, at de ikke kan få en byggetilladelse, og at de bor ulovligt, hvis ikke de har en.
En udmelding ingen andre kommuner i landet er kommet med.
Men i virkeligheden har Aarhus Kommune arbejdet med at forhindre beboelse på lystbåde i årevis.
Det viser dokumenter fra kommunikation internt i Aarhus Kommune, som TV2 Østjylland har fået indsigt i. Her fremgår det, at kommunen arbejdede på at forhindre beboelse på lystbåde flere år før andre instanser blev involveret.
Men hvorfor er Aarhus Kommune den eneste kommune, der har meddelt, at det er ulovligt at bruge sin lystbåd som bolig?
Sker kun i Aarhus Kommune
Der har i mange år boet folk på lystbåde i havne i Aarhus kommune og flere andre steder i landet.
Derfor undrede beboerne på lystbåde i Aarhus Kommune sig over, at de skulle have byggetilladelse for at bo på deres båd, når ingen andre kommuner har udsendt samme meddelelse.
- Hvem har startet den her sag? og på hvilket grundlag? Det hele virker som noget nogen på et kommunalkontor har tænkt op, siger Hans Schneider, formand for foreningen for beboere på lystfartøjer i Aarhus Kommune.
I brevet, som de sendte til beboerne d. 11. januar i år forklarede Aarhus Kommune årsagen til udmeldingen.
- Boligstyrelsen har tydeliggjort, at alle boliger i Danmark skal have en byggetilladelse, skrev Teknik og Miljø i Aarhus Kommune til beboerne i januar.
Se svaret fra boligstyrelsen i 2020
Aarhus Kommunes spørgsmål: Er Trafik, Bolig og Byggestyrelsen enig i, at tages en lystbåd i anvendelse som bolig, kræver dette, at der meddeles byggetilladelse til lystbåden – også selvom denne er placeret i vandet/på søterritoriet?
Boligstyrelsens svar:
Generelt kan det oplyses, at husbåde og flydende konstruktioner, der anvendes til beboelse, erhverv eller lignende er omfattet af byggelovens § 11, hvorefter de bebyggelser, der er omfattet af bestemmelsen, og som der ikke er fastsat specifikke regler for i bygningsreglementet, skal opføres i overensstemmelse med de krav, som kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde stiller ud fra de hensyn, som loven tilsigter at varetage. De overordnede hensyn byggeloven tilsigter at varetage er sikkerhed og sundhed.
Baggrunden for at husbåde og flydende konstruktioner er omfattet af byggeloven og bygningsreglementet er, at der er tale om transportable konstruktioner, som har en bygningsmæssig udnyttelse, der ikke er af rent forbigående karakter, jf. byggelovens § 2, stk. 3
Såfremt en lystbåd anvendes til bolig, og anvendelsen ikke er kortvarig, kan styrelsen vejledende udtale, at det er det styrelsens vurdering, at der vil være krav om byggetilladelse.
Men det var ikke boligstyrelsen, der uopfordret havde sendt en meddelelse til Aarhus Kommune.
Aarhus Kommunes Teknik- og Miljøafdeling henvendte sig til Boligstyrelsen 10. juli 2020 og spurgte, om styrelsen er enige i, at det vil kræve en byggetilladelse, hvis en lystbåd benyttes som en bolig. To måneder efter besvarede boligstyrelsen det spørgsmål.
- Vi var nødt til at reagere, fordi vi havde været så uforsigtige at spørge styrelsen, forklarer Rådmand for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang
Det er tre år før Aarhus kommune meddelte beboerne på lystbåde, at de bor ulovligt.
Men hvorfor stillede Teknik og Miljø i Aarhus Kommune spørgsmålet til Boligstyrelsen dengang?
Af intern kommunikation i afdelingen fra 2017 fremgår det, at man allerede inden styrelsen havde besvaret kommunens spørgsmål, arbejdede på at forhindre beboelse på lystbåde i kommunen.
- Jeg er involveret i et samarbejde med MKB/Sport og Fritid, hvor vi kigger på, hvordan vi får stoppet (uønsket) helårsbeboelse i lystbåde i kommunens lystbådehavne, skriver en medarbejder ved Teknik og Miljø i Aarhus til en anden i 2017.
Korrespondancen mellem medarbejderne som i 2017 arbejdede på at forhindre beboelse på lystbåde ønsker rådmanden for Teknik og Miljø, der tiltrådte i 2021, ikke at kommentere på.
- Hvad der er foregået på et eller andet embedsmandsniveau det kan jeg selvfølgelig ikke forholde mig til, men det er ikke der, jeg ligger, siger Nicolaj Bang (K).
At kommunale medarbejdere har kommunikeret om at forhindre beboelse på lystbåde længe før kommunen havde fået besked fra Boligstyrelsen, sår mistanke i formanden for beboernes forening.
- Det her understreger, at det er meget svært at finde ud af, hvor sagen er startet, siger Hans Schneider.
- Vi er helt overbevist om, at det her er drevet af kommunen. Det er ikke kommet fra styrelsen, det er alene Aarhus Kommune, der driver den her sag, siger Hans Schneider.
Dokumentet rejser flere spørgsmål
Beboerne på lystbådene i Aarhus Kommune står derfor tilbage med en række spørgsmål.
Samarbejdede medarbejdere i Teknik og Miljø med Sport og Fritid om at forhindre beboelse på lystbåde før styrelsen blev involveret? Er det et ønske fra forvaltningen i Aarhus Kommune at få stoppet helårsbeboelse i lystbåde?
Kontorchef i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Torben Simonsen, forklarer til TV2 Østjylland korrespondancen ved, at man i afdelingen Sport og Fritid, bad Teknik- og Miljøafdelingen hjælpe med at afklare, hvem der har ansvaret for, at det er sundt og sikkert at bruge en båd som helårsbolig, hvor der var hjemmel til at regulere nogle af de forhold på lystbådene, de mente gav gener, og at finde ud af, hvad det juridiske grundlag er for at skride ind over for beboelse på lystbåde, for at kunne yde juridisk bistand til afdelingen Sport og Fritid.
- Det er jo så det, der førte til henvendelsen til ministeriet, siger Torben Simonsen, kontorchef i Teknik og Miljø.
TV2 Østjylland har derfor spurgt Sport og Fritid, som har sendt svar på skrift.
Ønsker sport og fritid at få stoppet helårsbeboelse i lystbåde i kommunens lystbådehavne?
"Sport og fritid har ikke noget ønske om at stoppe helårsbeboelse på lystbådehavnen, men ønsker at sikre at lystbådehavnens formål som lystbådehavn og samtidig sikre at gældende lovgivning bliver overholdt af hensyn til både borgere og det omkringliggende miljø."
Er det korrekt at sport og fritid har været med i et samarbejde med Teknik og Miljø om at få stoppet (uønsket) helårsbeboelse i lystbåde i kommunens lystbådehavne?
"Sport og Fritid har ikke arbejdet på at få stoppet helårsbeboelse på lystbådehavnen. Sagen blev indledt med at vi spurgte Teknik og Miljø om hvilke krav der gælder for beboelse på både, for at sikre at de gældende krav til borgernes sikkerhed og det omkringliggende miljø overholdes."
Trolden er ude af æsken
Uanset hvad Aarhus Kommunens motivation var for i 2020 at spørge boligstyrelsen om de var enige i, at det vil kræve en byggetilladelse, hvis en lystbåd benyttes som en bolig, så mener kontorchefen ved Teknik og Miljø, at de nu er nødt til at reagere, på det svar de har fået.
- Der er sikkert mange af de her problemer, der godt kunne løses på en anden måde, men problemet er jo, at trolden er jo ude af æsken. Nu har vi spurgt ministeriet, siger Torben Simonsen.
Kommunen valgte efter endnu et svar fra Boligstyrelsen at fastholde, at helårsbeboere på lystbåde ikke kan få en byggetilladelse, og at de bor ulovligt, hvis ikke de har en.
Svar fra Social- og Boligstyrelsen 2024
Styrelsen kan generelt oplyse, at husbåde og andre flydende konstruktioner, der anvendes til beboelse, erhverv eller lignende er omfattet af byggelovens § 11. De skal derfor opføres i overensstemmelse med de krav, som kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde stiller ud fra de hensyn, som loven tilsigter at varetage. De overordnede hensyn i byggeloven er sikkerhed og sundhed.
Det er derfor styrelsens opfattelse, at det er kommunen som bygningsmyndighed, der skal vurdere, om den konkrete anvendelse af en lystbåd kan sidestilles med en bolig, og hvilke krav kommunen vil stille f.eks. i forhold til brandsikkerheden.
Men spørger man fagredaktør og ekspert ved Videnscentret Bolius, Tine R. Sode, kan kommunen altså fortsat tillade, at borgerne kan bo på deres lystbåde, selvom de har modtaget svaret fra Boligstyrelsen.
- Det er Aarhus Kommune som har besluttet sig for, at folk ikke må bo i lystbåde, sådan ser jeg det, siger Tine R. Sode.
Hele forløbet fra kommunen har vendt på hovedet og har været uskønt, mener formanden for foreningen for beboerne på lystbådene i Aarhus Kommune
- Lad os nu få startet forfra og få gjort det her ordentligt og få løst det i fællesskab, siger Hans Schneider.