Elev snittet med kniv - to drenge fremstilles i grundlovsforhør
To drenge, der blev anholdt tirsdag eftermiddag efter en hændelse på Bankagerskolen i Horsens, hvor en 15-årig elev blev overfaldet med en kniv, bliver onsdag klokken 12 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens.
De to anholdte er henholdsvis 15 og 16 år. De er sigtet for legemsangreb af særlig farlig karakter, efter de sammen stak den tredje dreng med en kniv, så offeret fik snitsår i begge skuldre samt ved venstre albue.
Parterne kender ifølge politiet hinanden, men ifølge den foreløbige efterforskning peger på, at hændelsen ikke er banderelateret.
- Vi forstår godt, at det kan være utrygt, når en hændelse som den i går finder sted på et normalt roligt sted som en skole. Derfor har vi i samarbejde med skolen besluttet, at der er betjente, som står klar til at tage en snak, hvis elever, forældre eller personale har behov for at tale med os, siger vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen.
Kort nyt
Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk
Masser af sne i nat
Ovenstående grafik viser snefald fra søndag aften til mandag morgen. Der kommer sne til hele landet.
Nedbøren vil fra syd gå over i regn i en stor del af landet, så meget af den faldne sne vil igen smelte.
Både sne og efterfølgende regn vil give store udfordringer i morgentrafikken mandag.
Overhaling endte med trukket kniv og påkørsel
En overhaling på landevejen ved Bryrup syd for Silkeborg endte søndag med, at to mænd blev anholdt.
De to mænd kom efter overhalingen i en voldsom konflikt med hinanden. En 27-årig mand er efterfølgende blevet sigtet for vanvidskørsel, og hans køretøj er blevet beslaglagt. Derudover er han også sigtet for hasarderet kørsel fra stedet.
En 28-årig er anholdt og sigtet i forbindelse med knivloven. Derudover var han beruset.
Efterlyser vidner efter ulykke
Hanne Glerup Thøgersen var fredag morgen involveret i et uheld, hvor hendes bil blev påkørt af en lastbil i snevejret. Nu efterlyser hun vidner til episoden:
Kommune vil spare på snerydning
Skanderborg Kommune har besluttet at spare en million på vintertjenesten ud af et årligt budget på 12 millioner.
- Der er de penge, der er, og i år har der så været færre penge til vintervedligeholdelse. Men det er da ikke optimalt. Det ville da være rart at have haft penge til, at vi ikke skulle have sparet, siger Claus Leick (SF), der er formand i Klima-, Miljø- og Planudvalget i Skanderborg Kommune, til TV2 Østjylland.
Læs også:
Øens eneste sygeplejerske kommer rundt på crosser
Signe Hylby og kæresten, Jakob Kjærgaard, tog springet og flyttede ud på den lille ø i Kattegat, hvor hun i 2008 blev ansat som øens eneste hjemmesygeplejerske.
- Det var lidt grænseoverskridende, siger hun.
Det er i dag 16 år siden, og hun har efterhånden fundet ud af, at der er mange særlige ting ved jobbet. Både på godt og ondt.
- Man får et meget tæt forhold, så jeg bliver mega ked af det, når folk dør. Men det er også en stor tilfredsstillelse at kunne være der for borgeren lige til det sidste, siger hun.
Aahusianske kvinder tabte 28-19
Søndag tabte Aarhus Håndbold stort til Odense Håndhold, der ligger i toppen af kvindernes håndboldliga.
Aarhus Håndbold blev slået med 28-19 efter 14-11 ved pausen.
Eftersøgning stoppet for i dag
Østjyllands Politi har afsluttet søndagens eftersøgning efter en bortgået person ved Haveforeningen Venezuela.
- Vi lukker ikke eftersøgningen, men hvordan indsatsen bliver tilrettelagt i morgen, ved jeg ikke, siger vagtchef Michael Lydersen.
Vedkommende har været forsvundet et par dage, og politiet har søndag eftersøgt personen med dykkere, hunde og droner. Der er ikke mistanke om, at der skulle være begået noget kriminelt.
500 søndage med fælles motion
Hver søndag i 10 år har træningsfællesskabet Sick Project samlet en masse aarhusianere til at dyrke motion sammen på forskellige lokationer i Aarhus.
I dag kunne de så fejre træning nummer 500 på Rådhuspladsen i Aarhus. Op mod 1000 mennesker var mødt op med højt humør trods den bidende kulde.
Politi til stede ved haveforening
Østjyllands Politi er søndag til stede ved Haveforeningen Venezuela i Randers i forbindelse med en eftersøgning af en bortgået person.
Peter Tholstrup, vagtchef ved Østjyllands Politi fortæller til TV2 Østjylland, at de leder efter en mand, der har været forsvundet et par dage.
- Vi søger i området omkring haveforeningen og i vandet, siger han.
Derfor beder de om, at uvedkommende holder sig væk.
Skulderklap til østjyder
Sara Kallestrup fra Viborg og Mille Foldager Nielsen fra Silkeborg er begge udtaget til VM i Frankrig i cyklecross. Begge stiller op i junior-klassen. Det skriver TV Midtvest.
Udtagelsen er vel at mærke sket inden, der bliver kørt DM, som plejer at være et udtagelsesløb, så det er et skulderklap til de to østjyder.
Cyklecross køres på en racercykel med grovere dæk