- Jeg vil hellere ha' en bøf

Her kan de ældre selv vælge deres mad

Flere østjyske kommuner har fået del i regeringens pulje på en milliard kroner, som skal bruges på at forbedre forholdene for de ældre borgere.

Et af de steder, som allerede har forsøgt med at forsøde de ældres liv, er Ceres Centret i Horsens.

Her tror plejecenteret på, at livskvalitet kommer gennem selvbestemmelse og hjemlige rammer. Personalet prioriterer derfor, at de ældre skal have mulighed for selv at bestemme, hvad de vil spise og hvornår de vil indtage deres måltider.

Forsøget har indtil nu fungeret så godt, at plejecenteret overvejer at indføre det på mere permanent basis. Til stor glæde for blandt andet 76-årige Finn Kristensen, som fornyligt flyttede ind på plejecenteret.

- And og kylling spiser jeg overhovedet ikke. Så får jeg en bøf i stedet for, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Når nye beboere flytter ind på plejecenteret, skal de krydse af, hvilke madvarer, de ikke kan lide, og derefter vil der blive taget hensyn til deres valg.

Succesen med madprojektet har i dag lokket statsminister, Helle Thorning-Schmidt, og økonomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager, til Horsens.

De skal blandt andet besøge Ceres Centret for at se, hvordan kommunerne kan bruge ældremillionerne.

TV 2 | ØSTJYLLAND besøgte det horsensianske plejecenter i går. Se i tv-indslaget øverst i artiklen, hvad de ældre sagde til det nye madprojekt.

regionshospital Regionshospitalet Silkeborg sygehus hospital

Ny udmelding: Der er ikke sket brist i patientsikkerheden på Silkeborg Sygehus

corona test podning

Mange danskere skammer sig over at få corona - 19-årig følte sig som 'et monster'

COVID-19 LIVE
Mundbind

Fejl hindrer folk i at se deres coronasvar på sundhed.dk

havbrug

Ny udvikling i sag om millionsvindel: Miljøordfører vil have bedre kontrol med havbrug

def_thumb,50_percent

Nu hiver de skorstenen op af havnen

Udestue

Flemming har været coronasmittet og isoleret fra familien i fem uger