Fristen var ved at løbe ud for naturperle - nu er der nyt i sagen
Private kæmper for at bevare adgangen til et naturområde, der kan ende på private hænder.
Tiden var ved at rinde ud for den gruppe af lokale, der kæmper for at bevare naturområdet Klostermølle.
Fristen var sat til august i år, og inden da skulle de have fundet seks millioner kroner for at forhindre et salg af området.
Og det er endnu ikke lykkedes. Men nu er der alligevel nyt i sagen.
Naturstyrelsen har nemlig besluttet at forlænge fristen med endnu et år.
- Det er en rigtig stor nyhed for os. Vi fik jo et år til at erhverve ejendommen, for at sige det, som det er, var vi ikke klar endnu, siger Peter Rasmussen, der er formand for Klostermølles Venner.
Foreningen blev stiftet tilbage i foråret som en reaktion på, at Naturstyrelsen vil overdrage Klostermølle til statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme. Stedet risikerer derfor at ryge på private hænder, og dermed kan det være slut med fuld offentlig adgang til det naturskønne område.
Det er det salg, der nu endnu en gang er udskudt, og det giver støtteforeningen en sidste chance for at rejse pengene.
Vendte på en tallerken
Foreningens formål er at sikre offentlighedens adgang til Klostermølle. Det håber de på at opnå ved at indgå samarbejder med andre foreninger, interessegrupper, lodsejere og private ildsjæle.
I første omgang havde miljøminister Magnus Heunicke (S) ellers afvist at sætte salget på pause med denne begrundelse:
- Naturstyrelsen har oplyst, at der ved tidligere sonderinger hos Horsens Kommune og lokale foreninger ikke umiddelbart har været interesse for at overtage ejerskabet til Klostermølle, og at styrelsen derfor har arbejdet videre med salg gennem indskud i Freja A/S. Ved salget vil der blive tinglyst deklarationer, der sikrer fortsat offentlig adgang for gående på arealerne og for kanosejlads på Gudenåen forbi Klostermølle, skrev Magnus Heunicke (S) i er brev.
Men efter Klostermølles Venner henvendte sig til Naturstyrelsen og oplyste, at de ønskede at købe grunden, blev pausen alligevel en realitet.
Bedre odds
Omkring 50 frivillige har bidraget til at holde Klostermølle i det seneste år. Også det arbejde fortsætter ifølge Klostermølles Venner.
Arbejdet er nemlig langt fra slut, fortæller Peter Rasmussen.
- Udover vi skal sende en række ansøgninger til fonde, skal vi have en række samarbejdsaftaler i hus med kommuner, museer og andre interessenter for at sikre os driften af stedet, siger han.
Klostermølles historie
Historien om Klostermølle går helt tilbage til middelalderen, da benediktinermunke i 1100-tallet byggede klosteret Voer Kloster på stedet.
Munkene anlagde dæmning og gravede den 1300 meter lange Klosterkanal ved klosteret. Det skabte et fald, som kunne drive en vandmølle.
Klosterbygningerne blev allerede i 1561 revet ned, men vandmøllen blev stående. Siden er møllen været brugt til flere forskellige ting, blandt andet kornmølle, stampning og valkning af vadmel og klæde, ligesom der også har været produktion af pap.
Det stoppede i 1974, da en del af bygningerne brændte.
I 1975 købte Miljøministeriet bygningerne og området og er siden blevet brugt til fritidsformål.
I Klostermølles Venner er man ikke bekymret for, at et ekstra år blot udskyder problemet.
- Det er ikke en garanti for, at det lykkes, for der skal være nogen, der vil være med til at finansiere, siger formanden.
- Men vi har hele tiden troet på, at det kan lade sig gøre. Oddsene for, at det kan lade sig gøre, er betydeligt større nu.