Gennembrud: Aarhus-forskere sætter verdensrekord
Maskine, der nedkøler og ernærer hjerter, kan ifølge forsker øge antallet af transplantationer med 25 procent.
Forskere på Aarhus Universitetshospital har sat ny verdensrekord.
Med hjælp fra en ny kølemaskine fra det medicinske teknologifirma Xvivo er det således lykkedes dem at holde et grisehjerte i live i 24 timer.
Herefter er hjertet blevet transplanteret og har opretholdt normal funktion.
Professor og overlæge på hjertemedicinsk afdeling Hans Eiskjær, der leder forskningsprojektet, er "meget begejstret" over, at det kan lade sig gøre.
For det er en kæmpe forbedring i forhold til i dag, hvor et hjerte ikke kan overleve meget længere end fem timer, lyder det.
Men kan man fragte et hjerte i længere tid ved særligt cirkulatorisk død hos mennesker, kan det ende med at resultere i 20-25 procent flere hjertetransplantationer, vurderer Hans Eiskjær. Ved cirkulatorisk død er hjertet holdt op med at slå, inden det tages ud til transplantation.
Over længere tid vil antallet kunne øges yderligere, lyder det.
- Gør det noget, at det (hjertet, red.) står i et hjørne i en kasse, eller har vi virkelig travlt? Skal det foregå om natten, eller kan det vente til dagtimerne? Det kan revolutionere opsætningen af transplantationer i det daglige virke, hvis det holder i resten af vores undersøgelse, siger professoren.
Hans Eiskjær tilføjer, at den forlængede fragttid gør det muligt for flere patienter at komme i betragtning til en transplantation.
- Øget aktivitet gør, at patienter vil blive transplanteret noget tidligere, og de vil ikke være så dårlige, når de kommer frem til transplantation, som de ellers ville.
Maskinen udnytter en ny teknologi, som gør, at hjertet nedkøles til otte grader.
Samtidig bliver det iltet og gennemstrømmet med væske, som blandt andet består af elektrolytter og blod.
Og på den måde får hjertet ernæring undervejs, lyder det.
- Tidligere har vi bare puttet hjertet ned i en køletaske med noget isvand. Så lå det bare der helt stille, uden at det fik næring.
Men nu er forskerne fortrøstningsfulde i forhold til, om hjerter klarer sig "rigtig fint", når de opbevares under optimale omstændigheder.
- Vi vil ikke gå op til 24 timer med menneskehjerter, men det giver os en idé om sikkerhedsafstanden.
- Hvis det er seks, otte eller 12 timer, vil vi så være bekymrede? Nej, det behøver vi måske ikke.
Danmark modtager donorhjerter fra hele Norden. Det vil sige, at de nogle gange fragtes fra Finland eller det nordlige Norge.
Og uden kølemaskinen skal der ikke gå meget længere tid end fem timer, fortæller Hans Eiskjær.
- Det, der sker, er, at hjertet tager skade. Og der er risiko for, at de ikke pumper så godt.
Forud for forsøget havde forskerne ingen idé om, hvorvidt det ville lykkes.
- Det kunne lige så godt være endt med, at det overhovedet ikke var muligt, og at det hjerte bare ville være noget gammelt skrammel.
Men forskerne var interesserede i at strække tiden så meget som muligt. Og det er i teorien i første hug, at de har holdt et hjerte i live i 24 timer.
- Man skal se det som værende et projekt, som har stået på i tre-fire år. Fordi vi har lavet vores hjemmearbejde, og modellen er velfungerende, så har vi kunnet gå hele vejen, siger Hans Eiskjær.
Ifølge professoren kræver det stadig flere afprøvninger, før det kan lade sig gøre på mennesker.
Men til april kommer der nye data fra et studie, hvor forskere har brugt teknikken med kølemaskinen på rigtige patienter, lyder det.
Hjertetransplantationer foretages i Danmark på Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital.
Hvert sted udføres der cirka 15 transplantationer om året.