Jacob giver grise blodpropper for at redde menneskeliv

På operationsbordet ligger en gris med benene i vejret. Den er stadig i live, selv om den er kraftigt bedøvet.

Imens gør hjertelæge og forsker på Aarhus Universitetshospital Jacob Schultz og hans kollegaer klar til at give grisen den planlagte behandling i det, som er et dyreforsøg på en operationsstue i kælderen under Aarhus Universitetshospital.

Grisen på briksen skal have indført op til fire blodpropper i lungerne. Blodpropperne ligner små blodslanger på en underarms længde og er dannet ved at udtage en større mængde af grisens eget blod for derefter at lade det størkne. Det foregår i lange plastikrør, hvorfra blodpropperne skal skylles ind i grisens kredsløb og gøre den syg.

Målet er ultimativt, at lægerne kan udvikle en behandling, hvor blodpropper i lungerne kan suges ud med et særligt værktøj. Virker behandlingen, kan den danne præcedens for fremtidig hjælp til patienter med lungeblodpropper.

Den blodfortyndende medicin, som i dag gives til patienter med svære blodpropper i lungerne, har den bivirkning, at den kan fremkalde større blødninger i for eksempel hjernen eller maven, hvilket kan bringe patienten i livsfare.

En alternativ behandlingsform er ønsket, og derfor ligger forsøgsgrisen klar til indgreb.

Groggy gris

I lettere groggy tilstand efter en indsprøjtning med sovemedicin er grisen i en transportkasse kørt til Institut for Klinisk Medicin i kælderen under sygehuset i Skejby.

Det er hverken første eller sidste gang, at Jacob Schultz har en forsøgsgris på briksen, men det betyder ikke, at han kan ignorere, at grisen også har et liv, som han sandsynligvis er ved at afslutte.

- Jeg er ikke blevet så kynisk, at jeg ikke tænker over, at det er et dyr. Sådan er det slet ikke. Det kan jeg sagtens stadig se. Jeg er ikke blind for det, siger hjertelægen.

Alligevel er han afklaret med, at grisens liv potentielt må gå forud for patienterne på gangen ovenover. Som han siger, går regnestykket op for ham.

- Jeg synes, det giver mening, og jeg bliver ikke ked af det over det. Jeg synes, grisen har fået et godt liv. Det får netop et værdigt formål, og grisen lider ikke, siger Jacob Schultz.

Ved dyreforsøg opstilles der klare kriterier for, hvordan eksempelvis en forsøgsgris skal behandles.

- Når jeg opfylder de kriterier, kan jeg sagtens over for mig selv argumentere for, at det er helt okay, og når jeg så lykkes med at gøre noget godt for nogle patienter, så giver det mening for mig, siger Jacob Schultz.

Forud for et dyreforsøg går en lang række overvejelser, ligesom der skal foreligge en godkendelse fra Rådet for Dyreforsøg. For hvert forsøg skal der som udgangspunkt udstedes en ny tilladelse.

Blandt andet skal der argumenteres for, hvorfor det overhovedet er nødvendigt at involvere et eller flere dyr, og om forsøget kan gennemføres på anden vis. Eller sagt på en anden måde om formålet er værdigt, forklarer Jacob Schultz.

- Og hvis et dyreforsøg er måden at gøre det på, gør vi os en masse overvejelser om, at vi skal bruge så få dyr som muligt, at vi skal få så meget ud af dyret som muligt, og at vi skal sørge for, at dyret ikke lider, siger hjertelægen.

Et anderledes griseliv

Når lige netop grise anvendes til blodpropforsøgene, skyldes det, at grisens hjerte og lunger anatomisk og størrelsesmæssigt er sammenlignelige med menneskets, ligesom kredsløbet minder om menneskers. Forsøgsgrisene vejer desuden 60 kilo, hvilket svarer meget godt til de patienter, Jacob Schultz og hans kollegaer behandler.

Grisene kommer fra Aarhus Universitetshospitals forsøgsgård. Det betyder også, at Jacob Schultz og hans kollegaer indimellem kommer tæt på dyrene, når de besøger gården for at undersøge en gris, der tidligere har været på briksen.

- Det er da klart, at når vi går rundt på gården og ser en gris gå og øffe og tænker på, hvordan dens liv skal ende, kan det da godt være lidt specielt, men jeg tillader mig at trække en pendant til, hvordan vi ellers har husdyr i Danmark, for de her svin er jo nogle grise, vi har købt af en bondemand, der ellers skulle sælge dem til svineproduktion, siger Jacob Schultz og fortsætter:

- Det liv, vores grise får, er anderledes, men jeg tror ikke, det er dårligere. De skulle alligevel aflives til mad i en produktion et eller andet sted, hvilket også er et fint formål, men vores grise får en anden opmærksomhed. De har mere plads og mere kontakt, og de har det godt i den tid, de er hos os.

Allergi for rotter

Det var halvvejs gennem medicinstudiet, at Jacob Schultz fik interesse for hjertet og fysiologi. Han skrev derfor til nogle af hjertelægerne på Aarhus Universitetshospital og spurgte til deres arbejde, og efterhånden kom han tættere og tættere på hjerteforskningen i universitetshospitalets kældre.

Han tog et års orlov fra studiet for at medvirke til hjerteforskningen, som blandt andet involverede masser af forsøg på rotter. Et felt han dog måtte forlade.

- Jeg udviklede en forfærdelig rotteallergi, som gjorde at jeg skulle finde et andet sted at være, og så fandt jeg interesse for det her med blodpropper i lungerne, hvor det giver mening at teste på store dyr som grise, siger forskeren, som siden også skrev et ph.d.-projekt inden for feltet.

- Jeg brugte tre år af mit liv på at nørde blodpropper i lungerne, og siden har området hængt ved og er vokset, så yngre folk nu bygger videre på det arbejde, jeg tidligere har gjort, siger Jacob Schultz, som i dag er 35 år og i gang med at blive uddannet til speciallæge i hjertemedicin.

Hvor han tidligere udelukkende forskede, virker Jacob Schultz nu også som læge på hjerteafdelingen, hvor han også støder på patienter med blodpropper i lungerne. Også de svære blodpropper, der kan få fatale konsekvenser for patienten, når blodproppen har sat sig fast i lungen, og hvor han og de øvrige læger står i et svært dilemma, når de skal behandle.

Som det er i dag, behandles kun de allermest syge med medicin der kan opløse blodproppen akut. Dette skyldes at behandlingen er forbundet med risiko for blødninger i hjernen eller i maven. Kun hos de sygeste i akut livsfare, står risikoen mål med gevinsten.

Andre patienter modtager almindelig blodfortyndende behandling, som også er effektiv. Forskning tyder dog på at de også kunne have gavn hurtigere fjernelse af blodproppen, hvis der fandtes en mere sikker behandling.

- Der er nogle patienter i dag, som er meget syge, men hvor vi ikke giver den mest effektive medicinske blodpropopløsende behandling af frygt for bivirkningerne. Det vil sige, at der er behov for nye behandlinger, konkluderer Jacob Schultz.

Han lufter et estimat på omkring 1400 årlige tilfælde af blodpropper i lungerne, men det er, som han bemærker, kun de tilfælde, der bliver opdaget.

- Blodpropper i lungerne kan være alt lige fra bittesmå blodpropper, som patienterne aldrig mærker, til en kæmpe blodprop, man kan dø af, og hvert år dør mennesker i Danmark af blodpropper i lungerne, siger Jacob Schultz.

Når han sætter skalpellen i en forsøgsgris, er det derfor en direkte udløber af, hvad han oplever på de medicinske afsnit, hvor hans behandlingsmetoder ikke altid rækker til at hjælpe de sygeste patienter. Ikke endnu i hvert fald.

Stor forskning i kælderen

Derfor bevæger han sig, meget forenklet forklaret, fra problemstillingen på hospitalsstuerne og ned i kælderen til forsøgsfaciliteterne for at afprøve den nye behandlingsidé, som på vejen er opstået i hans hoved.

Hvis ikke den eksisterende forskning inden for feltet kan besvare problemstillingen, er der måske basis for et forskningsprojekt, og dermed kan han i sidste ende stå med tilladelse til gennem forsøg på dyr at finde svar.

Det gør Jacob Schultz blandt andet også med viden om, at vigtige behandlingsmetoder, som i dag redder menneskeliv, tidligere er blevet til som følge af forskning i kældrene under hospitalet.

Mest berømt er nok den opfindelse, som hjertelæge Henning Rud Andersen gjorde, da han for omkring 30 år siden opfandt en metode til at udskifte en defekt hjerteklap ved at indføre en ny, sammenfoldet udgave via patientens lyske. I dag bruges behandlingsmetoden ifølge Jacob Schultz verden over.

Under udviklingen testede Henning Rud Andersen sin opfindelse på grise, og ligesom med lungeforskningen skyldtes det de anatomisk store sammenfald mellem vitale organer hos mennesker og grise.

- Henning Rud Andersen brugte lige præcis grise, fordi grisens hjerte og kredsløb passede til menneskers, og fordi man på den måde kunne udvikle udstyr i en størrelse, som man så kunne overføre til mennesker, forklarer Jacob Schultz.

- Det er selvfølgelig vores stjerneeksempel på, når tingene lykkes og selvfølgelig er det også noget, som vi efterstræber, når vi forsøger at udvikle metoder, der kan komme til at spille en rolle for behandling af patienter, siger Jacob Schultz.

Hans drøm er at udvikle pendanten til behandlingen af akut blodprop i hjertet, som over de seneste årtier er udviklet fra medicin med svære bivirkninger til målrettede og sikre indgreb som for eksempel ballonudvidelse, og det kan meget vel blive den metode, som de i øjeblikket forsøger sig med på både grise og mennesker.

Forenklet forklaret går metoden ud på, at lægerne suger blodproppen i lungen ud med et specialværktøj, og resultaterne er indtil videre positive på de patienter, der indgår i de kliniske forsøg, som er næste skridt på vejen i udviklingen.

- Det er ikke standardbehandling, men vi bruger det lige nu i helt særlige tilfælde, hvor man står med ryggen mod muren med en særligt svær patient, der ikke kan få de behandlinger, vi ellers anvender, understreger Jacob Schultz.

Aflivet efter fire blodpropper

Selv om dyreforsøg kan synes kontroversielt, er Jacob Schultz en afklaret mand, når han mener, det er rimeligt, at forsøgsgrisen må lade livet for at redde menneskets liv eller forbedre menneskets vel oven på alvorlig sygdom.

Han kan ikke huske, at han og hans kollegaer er blevet mødt af negativ respons på deres forskning. Heller ikke når han har fortalt om sit arbejde i medier. Måske hænger det sammen med, at danskerne generelt er forstående over for brugen af dyreforsøg i medicinsk forskning, mener forskeren.

- Vi bor jo i et land, hvor dyreforsøg har en stolt tradition, og vi bor også i en by, Aarhus, hvor man har lavet dyreforsøg gennem mange år. Vi har i Danmark en tradition for at se mere på, hvad gavn det gør end i andre lande som England og USA, hvor det kan være meget sværere på grund af den offentlige mening om dyreforsøg.

Det sker, at Jacob Schultz og hans kollegaer skal undersøge, hvordan en gris reagerer på en konkret behandling, og så bliver grisen vækket efter operationen og sendt tilbage på forsøgsgården.

De fleste forsøg slutter dog med, at grisen gennem det tilsluttede drop får en dosis medicin, som sætter hjertet i stå. Det sker, mens den i forvejen er bedøvet, og grisen opdager derfor ikke, at dens liv slutter i sygehusets kælder.

Sådan slutter livet også for grisen fra starten af artiklen, som endte med at få skyllet fire blodpropper ind i lungerne, inden den var syg nok til at blive sendt gennem en af hospitalets scannere, så forskerne kunne indsamle data.

Om den syge gris kunne have levet videre efter dagen på sygehuset, står hen i det uvisse, for forskerne havde ikke tilladelse til at vække grisen igen.

Tværtimod indebar tilladelsen til det aktuelle forsøg, at grisen ved forsøgets afslutning skulle aflives, da den ville blive så syg af blodpropperne, at det ikke vil være etisk forsvarligt at vække den.

Til gengæld giver grisens død Jacob Schultz håb om, at han og kollegaerne om ti år er blevet så meget klogere, at de i et særligt center kan tage imod patienter med svære lungeblodpropper og med en relativt simpel behandling sende patienterne videre i livet uden alvorlige komplikationer.

Kom meget tættere på hverdagen på Aarhus Universitetshospital i serien 'Vores vilde hospital':

I andet afsnit af serien kommer vi blandt andet med på akutafdelingen. Se afsnittet her.