Grønt lys til forurening: - Vi kan ikke behandle vores natur på den måde
En beskyttet sø i Silkeborg Kommune er blevet forurenet af mange års andefodring, men i stedet for at forsøge at rense søen, giver kommunen lov til yderligere forurening.
Vagn Larsen kigger på de papirer, han har fået fra Silkeborg Kommune og undrer sig.
- Jeg synes, det er en meget tilbagelænet holdning til bare at trappe hen over en paragraf 3-sø, siger han.
Den tidligere byrådskandidat for Deltagerlisten hentyder til en sø, der ligger i den nordvestlige del af Silkeborg Kommune. I papirerne skriver kommunen, at søen er så ”kraftigt påvirket af ca. 20 års andefodring, at det ikke vurderes, at tilledning af drænvand vil medføre en yderligere tilstandsændring”
Kommunen har derfor givet tilladelse til, at dræn fra et område med store dyr må føres direkte ned i søen. Og det selvom søen er beskyttet ifølge naturbeskyttelseslovens paragraf 3.
- Det er fuldstændigt åndsvagt sagt ligeud. Vi kan simpelthen ikke behandle vores natur på den måde, mener Vagn Larsen.
Ingen udledning til beskyttede områder
Silkeborg Kommune skriver selv i tilladelsen, at man normalt ikke tillader udledning til beskyttede områder, men her har de altså valgt at gøre en undtagelse.
Ifølge loven er det kommunerne, der har tilsynspligten med de beskyttede naturområder, og når det gælder søen, skal de sikre, at tilstanden ikke bliver forringet.
§3-beskyttet natur
Naturbeskyttelseslovens §3 indeholder en generel beskyttelse af enge, moser, heder, overdrev, strandenge, vandhuller, søer og vandløb. Disse naturtyper er beskyttede, fordi de har været i stærk tilbagegang i det danske landskab igennem de sidste hundrede år. Naturområderne er vigtige levesteder for mange planter og dyr – også for mange af de arter, som er sårbare eller truede. Det er derfor vigtigt at beskytte de naturområder, der er bevaret.
Kommunens ansvar
Plejepligten indebærer, at kommunen har ansvaret for, at de pågældende områder ikke varigt skifter karakter, og for at forhindre at der sker irreversible skader.
Kilder: Silkeborg Kommune og Retsinformation
Anders Juel, der er naturrådgiver ved Danmarks Naturfredningsforening med speciale i paragraf 3-beskyttede naturtyper, har svært ved at se, at tilstanden ikke bliver forringet med tilladelsen.
- Som udgangspunkt vil et dræn fra et område med dyr medføre en øget forurening, og derfor forringes naturtilstanden. Så i mange tilfælde vil det være forbudt at give den slags dispensation, fortæller han.
Han frygter, at forureningen kan betyde, at vi mister naturbeskyttede områder, og at det får konsekvenser for dyrelivet.
Jeg synes, det er utroligt, man kan vinde hævd på at tilføre skidt til paragraf 3-søer, bare fordi det er gjort igennem længere tid.
- Vi er nødt til at opretholde vores forskellige naturtyper, som mange af vores dyrearter er tilpasset til, ellers forsvinder de i sidste ende, siger Anders Juel.
Problematisk lovgivning
Den tidligere ejer har brugt søen til andefodring, og det har gjort søens tilstand meget dårlig. Men fordi tilladelsen til forureningen blev givet før 1992, hvor naturbeskyttelsesloven blev indført, kan den ikke trækkes tilbage, selvom søen i dag er beskyttet natur.
- Du kan fortsætte med at lave den forurening, som du lavede, før loven blev indført. Så der er stadig nogle problemstillinger i vores naturlovgivning, som gør, at naturen stadig bliver forringet, fortæller Anders Juel.
Det har Vagn Larsen svært ved at forstå.
- Jeg synes, det er utroligt, man kan vinde hævd på at tilføre skidt til paragraf 3-søer, bare fordi det er gjort igennem længere tid, siger han.
Den praksis kunne og burde ophøre, mener Anders Juel.
- Det er sådan set blot en politisk beslutning, som skal tages, og som ville have meget positiv effekt på vores natur, siger han.
TV2 Østjylland har været i kontakt med den nuværende ejer af søen, som ikke ønsker at medvirke. Ejeren fortæller dog, at der er gjort flere tiltag for at forbedre søen, ligesom der ikke længere er andefodring.
Hvorfor fortsætte forurening?
Selvom Silkeborg Kommune ikke kan fratage tidligere tilladelser, så er kommunen ikke tvunget til at give lov til, at drænvand fra et område med store dyr ledes direkte ned i en beskyttet sø.
Til det skriver Natur- og Miljøchef i Silkeborg Kommune, Morten Horsfeldt Jespersen.
- Fra et biologisk fagligt perspektiv vurderer vi ikke, at tilledningen medfører en ændring af søens tilstand og et tab af biodiversitet, fordi den simpelthen har så usædvanligt dårlig tilstand i forvejen. Det der for alvor betyder noget for den sø, er hvis andefodringen ophører og landbrugsdriften af de tilstødende marker ekstensiveres, skriver Morten Horsfeldt Jespersen.
Kommunen skal kun sørge for, at tilstanden ikke bliver forværret. Er det deres ansvar at gøre mere ved søen?
- Ja, det synes jeg. Den ligger i Silkeborg Kommune, og det er vel dem, der fra starten har givet lov til forureningen, siger Vagn Larsen.
Silkeborg Kommunes svar
Baggrunden for at sagen ifølge Silkeborg Kommune
Søen er en næringsrig sø med en smal mosebræmme omkring, omgivet af dyrkede marker, som på hele søens østside hælder mod søen. Den modtager overfladevand fra de tilstødende marker og også drænvand fra markerne fra et dræn i søens nordøstlige hjørne. Allerede ved kortlægningen i 1993 beskrives den som en næringsrig sø og i tillæg til dette har den så været præget af ca. 20 års andefodring og andehold, så den ved besigtigelse i 2009 beskrives som en sø med tilstandsklasse V – altså den ringeste tilstand uden vandplanter. Ved besigtigelse i 2021 var søen fortsat næringsrig og andefodringen kunne fortsat konstateres.
Ved behandling af forhold, der kan påvirke et §3-beskyttet område, skal vi vurdere, om forholdet vil skabe en tilstandsændring af §3-området. Normalt tillader vi ikke tilledning af regnvand til søer, men på grund af søens historik og usædvanligt ringe tilstand var det vores vurdering, at det faktisk ikke ville medføre en tilstandsændring med tilledning af dræn fra et område, anlagt på tidligere landbrugsjord.
Normalvis er grunden til at vi ikke tillader tilledning af regnvand til vandhuller også ud fra en betragtning om at den ekstra vandmængde påvirker søens temperatur og vandstand. Også i dette tilfælde er søen allerede påvirket i forvejen, da den får tilførsel af drænvand fra de tilstødende marker. Endvidere er den relativt stor og derfor rimeligt robust overfor vandstandsændringer.
Fra et biologisk fagligt perspektiv vurderer vi således ikke, at tilledningen medfører en ændring af søens tilstand og et tab af biodiversitet, fordi den simpelthen har så usædvanligt dårlig tilstand i forvejen. Det der for alvor betyder noget for den sø, er hvis andefodringen ophører og landbrugsdriften af de tilstødende marker ekstensiveres.
Naturkvaliteten indgår altid i vores vurdereringer af hvad der kan tillades i beskyttet natur. Typisk vil selv meget små tiltag kunne medføre en stor tilstandsændring i natur af høj kvalitet, mens der skal mere til at lave tilstandsændringer i natur, der i forvejen er dårlig. Ikke desto mindre giver vi ikke tilladelse til ting der forringer beskyttet natur, og det er således en usædvanlig sag, der skyldes søens usædvanlige dårlige tilstand sammenholdt med den relativt lille påvirkning som området vil medføre i forhold til den samlede andel af overfladevand og drænvand fra markerne som tilføres søen.
- skriver Natur- Miljøchef, Morten Horsfeldt Jespersen.