Ekspert mener loven er brudt: Lars mister frihed efter 40 år
Det har stor betydning for Lars Thue Hansens personlige frihed, at Herning Kommune har skåret i hans handicaphjælp. TV2 Østjylland kan afsløre, at en ekspert i velfærdsret mener, der er sket lovbrud.
Hvis Lars Thue Hansen fra Sabro selv kunne bestemme, satte han sig i bilen, kørte til Billund og hoppede ombord på det første fly ud af landet.
Men det kan han ikke.
Hele hans liv har han levet med cerebral parese. Lars Thue Hansen er det, man i daglig tale kalder spastiker. Det til trods har han formået at leve et liv med forholdsvis meget frihed. Han har computeren fuld af rejsebilleder og en souvenir fra Thailand i vitrineskabet.
- Det betyder da en hel del. Der var jo en gammel digter ved navn H.C. Andersen, der sagde, at rejse er at leve, siger Lars Thue Hansen til TV2 Østjylland.
- Som at være i fængsel på livstid
Fremover kommer han dog ikke til at pakke kufferten i samme omfang som førhen, fordi han har mistet en stor del af det plejetillæg, der sammen med penge fra egen lomme har muliggjort hans rejser.
Plejetillægget er et beløb, han siden 1983 har modtaget, fordi han er førtidspensionist og har omfattende behov for hjælp fra andre.
Har du oplevet lignende?
Har du oplevet, at kommuner bryder reglerne i sager om hjælp til personer med handicap? Skriv til journalist Marie Ødum på maod@tv2oj.dk.
Lars Thue Hansen kan hverken spise, gå på toilettet, vende sig i sengen eller sms’e med venner og familie, så hjælpen er helt afgørende for, at han kan leve sit liv.
Derfor oplever han det som en væsentlig forringelse af sin livskvalitet, at Herning Kommune efter 40 år har valgt at inddrage dele af det plejetillæg, der gør, at han kan være væk fra hjemmet i mere end 16 timer ad gangen.
- Jeg mener ikke, det er et velfærdssamfund at skære i de handicappedes ret til tage på ferie. Jeg vil føle, at jeg er spærret inde i et fængsel på livstid, siger Lars Thue Hansen.
Herning Kommune er betalingskommune, selvom han de sidste mange år har boet i Aarhus.
Hvad er en betalingskommune?
På socialområdet opererer mig med begreberne 'opholdskommune', 'handlekommune' og 'betalingskommune'.
Opholdskommunen er som hovedregel også den kommune, der bærer udgifterne til borgeren, men i nogle tilfælde forholder det sig anderledes.
En undtagelse kan f.eks. være, at en borger med en kommunes eller andre offentlig myndigheders medvirken er blevet flyttet til en anden kommune.
Lars Thue Hansens far og søster bor i Frankrig, og han har en kæreste i Thailand. Det er dem, han hidtil har brugt sit plejetillæg på at besøge. På rejserne har pengene gjort det muligt for ham at betale for, at der er nogen til at hjælpe ham døgnet rundt.
- Jeg har hjemmehjælp her om natten, dem kan jeg jo ikke tage med. Jeg kan heller ikke tage min lift med til Frankrig eller til Thailand, siger han.
Lektor: Kommunen har brudt loven
TV2 Østjylland kan i dag afsløre, at en ekspert i velfærdsret vurderer, at Herning Kommune har brudt serviceloven i Lars Thue Hansens sag.
Nærmere bestemt har Herning Kommune ikke overholdt den såkaldt varslingsordning, som blev indført den 1. januar 2018.
Ifølge ordningen skal ændringer varsles 14 uger i forvejen i sager, der vedrører borgere med personlige hjælpere under den såkaldte BPA-ordning, som Lars Thue Hansen er tildelt.
Lars Thue Hansen blev varslet om, at kommunen ville skære i hans hjælp den 12. december 2022 med virkning fra den 1. februar 2023. Han fik altså langt under de 14 ugers varsel, som serviceloven tilskriver i denne type sager.
- Der er simpelthen ingen undtagelse til, at det skal være 14 uger. Så ud fra hvad jeg kan læse, er der sket et lovbrud, siger Caroline Adolpsen, der er lektor i velfærdsret på Aarhus Universitet, til TV2 Østjylland.
- Der er jo en grund til, at vi har en servicelov. Det er for at kompensere for de handicaps, de her borgere har. Så det er vigtigt, at kommunerne er opmærksomme på at overholde lovgivningen, siger Caroline Adolpsen.
Den forringede hjælp frustrerer Lars Thue Hansen. Han har en kandidatuddannelse i psykologi, og når han skal forklare, hvorfor kommunens afgørelse går ham så meget på, griber han fat i adfærdsteori.
- Hvis du forestiller dig en hund, der får taget et kødben fra sig, så bliver hunden stiktosset, og det gør jeg naturligvis også, siger han.
Kommune anerkender ikke lovbrud
Herning Kommune er ikke enige i vurderingen af, at der er sket et lovbrud i sagen.
- Vi mener, at vi har overholdt de gældende varslingsregler for en afgørelse af den her type, siger Søren Christensen, der er direktør for social, sundhed og beskæftigelse i Herning Kommune, til TV2 Østjylland.
Der står jo i afgørelsen, at den er sket efter §96. Og i varslingsordningen står der, at når man træffer afgørelser efter den paragraf, så skal man give 14 ugers varsel. Hvorfor har I ikke gjort det?
- Det har vi ikke, fordi vi mener ikke, vi skal det i den her sag. Men jeg kan ikke gå ind i den konkrete sag. Men vi mener faktisk, at vi er opmærksomme på varslingsordningerne, og har overholdt dem, siger direktøren.
Da han ikke ønsker at kommentere på den konkrete sag, har det ikke været muligt at få svar på, hvorfor Herning Kommune ikke mener, der er er sket et lovbrud.