Regning vokser med over 100 millioner
Udgifterne til diverse botilbud er vokset markant i Aarhus Kommune. Bestemt en udfordring, erkender rådmand.
Når Aarhus Kommune skaffer tag over hovedet på kommunens allermest udsatte, er det med en betydelig regning til følge.
Og regningen bare vokser og vokser. Over en periode på fem år er den steget med over 100 millioner kroner, viser tal, TV2 Østjylland har fået aktindsigt i.
- Det er mange penge. Jeg har sådan set ikke noget imod, vi som velfærdssamfund bruger mange penge på nogle af de mest udsatte borgere. Det, der er vigtigt for mig, er, at det skal virke, siger Anders Winnerskjold (S), der er rådmand for Sociale forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune.
Han understreger dog, at det bestemt er en udfordring for Aarhus Kommunes budget.
Bider ikke på
Sagen om Alex Balógh fra Aarhus, som i fjor stod frem i dokumentaren 'Hvem skal redde Alex?' har affødt kritik af det nuværende system, hvor socialområdet og psykiatrien som regel er adskilt.
Både eksperter og interesseorganisationer mener, at systemet er alt for opdelt og usammenhængende, og at det har konsekvenser for borgere som Alex Balógh.
Senest har flere politikere foreslået, at en langt større del af indsatsen skal samles under regionerne. Og selvom Anders Winnerskjold er enig i, at det er svært at samarbejde på tværs af instanser, så bider han ikke umiddelbart på idéen om at flytte opgaver fra kommunerne.
- Jeg synes ikke, organisationsdiskussionen er væsentlig. Det handler om at få lavet så godt et system som muligt. Borgeren skal sådan set slet ikke opdage, at der er forskellige systemer, siger han.
Dyre usammenhængende forløb
I 2018 betalte Aarhus Kommune 511.626.718 kroner til bofællesskaber og botilbudslignende tilbud efter servicelovens § 85.
Dette år lyder regningen på 628.501.660 kroner.
I det store billede er det ikke overraskende, at udgiften til netop denne gruppe af borgere er høj. Det vurderer Lars Benjaminsen, der er seniorforsker hos VIVE. Og noget tyder, ifølge ham, på, at udgifterne kun er højere, hvis hjælpen er usammenhængende.
- En konsekvens af, at der ikke er en samlet hjælp, det er, at de bruger en ret høj mængde af indsatser og ydelser på tværs af velfærdssystemets forskellige sektorer, siger han.
Udgifter til botilbud
Aarhus Kommunes udgifter til bofællesskaber og botilbudslignende tilbud efter servicelovens § 85:
2018: 511 mio. kr.
Antal: 978 helårspersoner.
2019: 524 mio. kr.
Antal: 980 helårspersoner
2020: 547 mio. kr.
Antal: 1002 helårspersoner.
2021: 592 mio. kr.
Antal: 1040 helårspersoner.
2022: 604 mio. kr.
Antal: 1041 helårspersoner.
2023: 622 mio. kr.
Antal: 1030 helårspersoner.
2024: 628 mio. kr.
Antal: 1041 helårspersoner.
Note: To borgere, som hver især modtager en indsats i et halvt år samlet, svarer til en helårsperson.
Aarhus Kommune oplyser, at den får statsrefusion i de dyreste enkeltsager.
Kilde: Aarhus Kommune
- Vi har diskussioner med psykiatrien
Alex Balógh har i flere år haft svært ved at få fodfæste i behandlingssystemet, fordi hun både kæmper med psykisk sygdom, et voldsomt pillemisbrug og store sociale problemer.
I hendes konkrete tilfælde betaler kommunen i dag 3,7 millioner kroner om året alene i diverse former for bostøtte.
Det sker, mens både hun og kommunen knytter sig til et håb om, hun en dag bliver klar til misbrugsbehandling, men hvor psykiatrien til gengæld har meddelt, at mulighederne er udtømte.
Rådmand for Sociale forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune, Anders Winnerskjold (S), er grundlæggende enig i, at det er en svær opgave at løfte, når der som i Alex-sagen er mange problematikker i spil samtidig.
Han fremhæver, at han som rådmand ønsker at arbejde for, at kommunen bliver bedre til at forebygge. Og han tror på, at den rette hjælp på et tidligt stadie måske kan gøre, at omkostningen ikke bliver så stor i den anden ende.
Og så melder han sig klar til at skære igennem over for andre instanser, der er i berøring med de mest udsatte borgere i kommunen.
- Vi har diskussioner med psykiatrien. Men dem tager vi bilateralt, konstaterer rådmanden kortfattet.
Servicelovens §85
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Kilde: Danske Love
Reform på vej
Siden Alex Balógh stod frem - først i en dokumentar i 2023 og senest i indeværende uge - har flere folketingspolitikere givet udtryk for, at der er noget grundlæggende galt i systemet, hvor socialområdet og psykiatrien traditionelt har været adskilt.
Både SF, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne har konkret foreslået, at flere specialer rykkes fra kommunerne og samles under regionerne, så landets mest udsatte, ifølge dem, kan få endnu mere helhedsorienteret hjælp.
Også Enhedslisten og landets socialminister har i kølvandet på Alex-sagen tal om behov for endnu mere sammenhængende hjælp.
- Uanset, om man kommer med hjemløshed, en rusmiddelproblematik eller psykisk sygdom, så må det aldrig være sådan, at der ikke er nogen, der fanger én og hjælper én videre, lød det blandt andet fra socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S), der også nævnte det nye dobbeltdiagnosetilbud, som aktuelt er under opstart i psykiatrien i hele landet.
Det nye dobbeltdiagnosetilbud
Som et led i at øge indsatsen for de sværeste socialt udsatte har Folketinget som et led i planen for et varigt løft af psykiatrien vedtaget, at der skal oprettes et såkaldt dobbeltdiagnosetilbud i psykiatrien.
Den gradvise indfasning begyndte 1. september 2024.
Mennesker, der har en psykisk lidelse og samtidig er afhængige af rusmidler, fik fra 1. september 2024 et nyt, samlet behandlingstilbud.
Det nye tilbud er ifølge Sundhedsstyrelsen fleksibelt og lettilgængeligt, så det er nemt for patienterne at få behandling på det rigtige tidspunkt og af det rette omfang.
Det er ikke nødvendigt at have en diagnose, for at blive henvist – men der skal være en mistanke om, at en person både har en psykisk lidelse og problemer med brug af rusmidler. Der vil blandt andet være udgående funktioner, hvor personalet i psykiatrien kan tage ud i de miljøer, hvor patienten færdes.
Tiltaget er tiltænkt de 9000 mest udsatte borgere i Danmark og er et resultat af den tiårs-plan for psykiatrien, som regeringen vedtog i 2022.
Planen inkluderer oprettelsen af lettilgængelige, psykiatriske sundhedstilbud til børn og unge i kommunerne, forbedret støtte til mennesker med svære psykiske lidelser, oplysningskampagner og styrkelse af tværfaglige miljøer og forskning.
Aftalen inkluderer desuden hjælp til pårørende og støtte til unge med psykiske lidelser i job eller uddannelse samt fokus på tværfagligt samarbejde og deling af oplysninger.
Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Du kan se dokumentaren 'Hvem skal redde Alex?' her:
