Mads fik mærkelig besked fra kommunen: - Det er stiv kassetænkning
En række bådejere i Aarhus har fået at vide, at de ikke må bo i deres lystbåde. Alligevel vil kommunen nu vurdere, om deres "huse" er bevaringsværdige.
Mads Bo Falk modtog onsdag en meddelelse fra Aarhus Kommune, som både fik ham til at trække på smilebåndet og ryste på hovedet.
Han bor på sin båd i Aarhus Lystbådehavn, og i meddelelsen stod der, at kommunen vil komme forbi hans hus for at vurdere, om det er bevaringsværdigt.
Grunden, til at det ikke kun får smilet frem, er, at han i januar fik at vide, at han har to år til at finde et nyt hjem.
Må være en fejl
Det samme gjorde 107 andre bådejere, da kommunen mener, at de bor ulovligt på deres lystbåde i træskibshavnen ved Aarhus Ø.
De skal nemlig søge om byggetilladelse, ligesom det gør sig gældende for huse på land.
- Jeg tænker bare, at meddelelsen er en fejl, og så trækker jeg på smilebåndet, fordi man metaforisk kan sige, at kommunen fortsat betragter min båd som et hus, siger Mads Bo Falk.
Grunden, til at bådejerne skal finde et nyt hjem, er, at kommunen har tolket en meddelelse fra Boligministeriet sådan, at bådejerne skal have byggetilladelse, fordi bådene kan sidestilles med helårsboliger på land.
Bådejerne har i mellemtiden stiftet en forening, fordi de vil kæmpe for deres ret til at bo på vandet.
Mads Bo Falk sidder i bestyrelsen, og han mener, at kommunens nye meddelelse siger noget om, hvordan systemet fungerer.
- Det viser, at der er en stiv kassetænkning, og at systemet ikke kan rumme og forstå, at man kan bo på en anden måde end i et hus, siger Mads Bo Falk.
- Det er utrolig trist. Det vidner om manglende rummelighed og mangfoldighed, som kommunen ellers slår sig op på, tilføjer han.
- Det virker som om, der hverken er hoved eller hale i det
I meddelelsen skriver kommunen blandt andet:
"Vi skal blot vurdere husets ydre facader ud fra en arkitektonisk, kulturhistorisk og miljømæssig sammenhæng. Vi starter altid med at banke på, før vi bevæger os rundt om dit hus."
Mads Bo Falk er ikke den eneste, der har fået den besked. Det samme har Hans Schneider, der er formand i foreningen, og han vil også tage kampen op mod kommunen.
- Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til brevet, men det virker som om, der hverken er hoved eller hale i det, kommunen foretager sig, siger Hans Schneider til TV2 Østjylland.
Bådejerne fortsætter deres kamp for at få lov til at blive boende i deres flydende hjem, men brevet om bevaringsværdige bygninger, er der ikke mere at sige til.
- Jeg håber ikke, min "bygning" er ude at sejle, når de kommer forbi for at vurdere den, siger Mads Bo Falk.
Det er en fejl
Aarhus Kommune fortæller til TV2 Østjylland, at der er tale om en fejl.
- Vi beklager selvfølgelig, og vi ændrer ordlyden i brevene nu, siger Ann Hamborg, der er områdechef for Plan og Byggeri i Aarhus Kommune.
Hun forklarer, at bygninger opført før 1970 har fået brevet, og hvis der hører flere adresser under matriklen, får alle på matriklen brevet.