Med bussen til EU: På barrikaderne for Gellerup-beton
En busfuld beboere og aktivister fra Gellerupparken i Aarhus har flyttet kampen om boligblokkene næsten 1000 kilometer sydpå.
Mandag eftermiddag begyndte den principielle sag, hvor EU-domstolen skal svinge hammeren og vurdere, om den danske ghettolov, der har tvunget beboere ud af deres lejligheder i ghettoområder, er ulovlig etnisk forskelsbehandling.
Det kan måske lyde lidt teknisk og fjernt. Men for en række beboere i Gellerupparken er der rigtig meget på spil.
Derfor valgte 38 beboere, ildsjæle og advokater fra Gellerupparken at leje en bus og køre cirka 1000 kilometer sydpå for at få en plads på tilhørerrækkerne mandag for at overvære første og eneste retsmøde foran 15 dommere.
- Vi er her for at støtte op om denne meget, meget vigtige sag. For os handler det om at holde sammen, siger Helle Hansen, der har boet i Gellerupparken i omkring 50 år.
Sagens omdrejningspunkt er den danske ghettolov. Her er ét af parametrene for, hvornår et område bliver kategoriseret som et ghettoområde - og kan blive pålagt at skære ned i antallet af almene boliger - baseret på andelen af 'indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande'.
Og det er altså det, der har fået beboere til at stævne staten med påstand om ulovlig diskrimination.
- Hvis ingen protesterer eller kæmper, kan vi ikke finde ud af, om staten egentlig har gjort noget ulovligt. Hvis man finder ud af, at Danmark har overtrådt konventioner, er det jo en stor sag, siger Helle Hansen.
Nedrivninger sat i bero
Den konkrete sag, der nu er i gang i Luxembourg, er rejst af lejere i Mjølnerparken i København og Schackenborgvænget i Slagelse i Østre Landsret. Men ingen andre sager - herunder Gellerupparkens - kan behandles ved retten, inden EU-Domstolen har forholdt sig til, om ghettoloven er diskriminerende.
Det betyder også, at nogle af de omfattende nedrivningerne i Gellerupparken er sat i bero.
Fire af de blokke, der ellers skulle være jævnet med jorden, står der stadig. De er stort set tomme, for de fleste beboere er flyttet ud, men enkelte familier har nægtet at flytte.
Brabrand Boligforening har trukket lejerne i retten, for at få dem smidt ud, inden bulldozerne kan komme til, og nu afventer hele balladen altså en tommel op eller ned fra EU-Domstolen.
'Skelsættende'
Helle Hansen bor på Gudrunsvej i en af de blokke, der er blevet renoveret og ikke skal rives ned. Hun er sådan set også tilhænger af, at nogle af betonblokkene bliver revet ned eller solgt, så der bliver plads til nye og mere blandede boliger.
Men med ghettoloven gik det for vidt, mener hun.
- Jeg syntes, det var et overgreb på den almindelige borger, da de blev smidt ud af deres lejligheder i Gellerup. Jeg blev sur over, at man kan gøre sådan noget i Danmark, siger hun.
En af de advokater, der repræsenterer beboerne i Mjølnerparken, Eddie Omar Rosenberg Khawaja, kalder sagen 'skelsættende' for alle etniske minoriteter.
- Høringen i Luxembourg er skelsættende. Ikke kun for de almene beboere, der lige nu kæmper imod at blive diskrimineret som konsekvens af ghettoloven, men for alle etniske minoriteter i Danmark, der bliver kategoriseret som "ikke-vestlige" af regeringen, siger advokaten i en pressemeddelelse.
Hvad er et parallelsamfund?
Ved et parallelsamfund forstås et alment boligområde med mindst 1000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent, og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:
Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 procent opgjort som gennemsnittet over de seneste to år.
Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste to år.
Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.
Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) udgør mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Kilde: Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
Dom på vej
Solveig Munk, der sidder i Aarhus Byråd for Enhedslisten, har også været med på busturen til Luxembourg for at overvære mandagens retsmøde, hvor repræsentanter for både den danske stat og lejerne fremlagde deres synspunkter.- Stemningen var meget intens i lokalet. For de fleste, der var til stede, var personligt berørt og er måske blevet tvangsflyttet eller har selv anlagt sag, siger Solveig Munk.
Hun fortæller, at høringen også gjorde et stort indtryk på hende.
- Jeg fik et helt sug i maven, da jeg hørte regeringsrepræsentanten fremlægge argumenterne, for det lød som om, beboerne blev omtalt som objekter, siger hun.
Solveig Munk fortæller også, at hun håber og tror, EU-Domstolen kommer frem til, at loven direkte eller indirekte diskriminerer indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.
Der kan gå op til seks måneder, før EU-domstolen træffer en afgørelsen.
