Nyt kæmpebyggeri skal huse over tusind studerende
Fremover skal studerende fra Aarhus Universitet til skriftlig eksamen i Lisbjerg, men det presser dyrelivet.
7000 kvadratmeter. Så stor bliver den nye afdeling af Aarhus Universitet, som får beliggenhed i Lisbjerg.
Ideen med byggeriet er at huse alle universitetets skriftlige prøver under samme tag. Og der skal være plads til flere end 1000 elever på en gang.
Bygningen, som består af 11 store haller, bidrager til de i forvejen mange industribygninger, som skyder op i Lisbjerg.
Byggeriet starter i begyndelsen af det nye år og sker på baggrund af en efterspørgsel fra Aarhus Universitet.
En lokalekabale
Det er et samarbejde mellem Forskningsfondens Ejendomsselskab, FEAS, og Aarhus Universitet, som skal opføre byggeriet.
Ifølge Nikolaj Keldorff, som er afsnitsleder på AU-uddannelse, studiesystemer, vil det nye byggeri gøre afviklingen af eksamener lettere for alle parter.
- Med den her løsning får man en bedre mulighed for at optimere afviklingen af de skriftlige eksamener på universitet. Det er til gavn for alle parter. Tidligere har vores lokalekabale været et stort puslespil at få til at gå op, det er derfor lettere at styre afviklingen på den her måde, siger Nikolaj Keldorff og tilføjer, at man som studerende har kunnet risikere at blive sendt til mange forskellige adresser, når man skulle til skriftlig eksamen.
Afdelingen i Lisbjerg får adresse 500 meter fra et letbanestop.
Transporttiden fra letbanen til resten af Aarhus Universitet tager lidt over et kvarter.
- Det er noget andet end at cykle til campus, hvor de studerende er vant til at være. Men distancemæssigt er det ikke fuldkommen uoverskueligt for dem at komme derud. Det er noget vi har taget hensyn til, siger Nikolaj Keldorff.
Frygter for dyrelivet
Lisbjerg har længe været underlagt en byudviklingsplan, hvilket har betydet, at bulldozere, byggepladser og en masse andet har huseret i byen i mange år.
Den nye universitetsafdeling bidrager til byudviklingen i Lisbjerg. Men det kan være på bekostning af naturen, mener en borger i Lisbjerg.
- Jo mere de bygger, jo mere går det ud over naturen. Mange af dyrene er forsvundet, det er for eksempel rigtig længe siden, jeg har set en ræv, ørn eller falk, siger Claus Jensen, som har boet i Lisbjerg i over 20 år og oplevet, at dyrelivet er blevet mindre med tiden.
Byggeriet har stort fokus på biodiversitet, derfor er det meningen, at det karakteristiske kuperede Lisbjerg-terræn på grunden skal bevares.
Ifølge Claus Jensen, er det dog stadigvæk noget, som kommer til at gå ud over dyrelivet.
- Jeg ved godt, at de skal bygge i Lisbjerg. Men det er synd for naturen, som ikke kan trives i al den industri. Naturen er ved at være en saga blot herude, siger Claus Jensen.
Ifølge Nikolaj Kjeldorff, som også sidder med i projekteringen af det nye byggeri, bliver der taget meget store hensyn til, at bygningen så vidt muligt skal smelte ind i landskabet.
Alternative formål
Lokalerne bliver en form for større undervisningslokaler med en bordopstilling, som gør, at eleverne kan sidde afgrænset for hinanden.
Men der er ikke eksamen året rundt. Derfor arbejdes der på, hvad der skal være i de 11 store haller, når de ikke er fyldt med koncentrerede studerende.
Ifølge Nikolaj Kjeldorff er der forskellige ting i støbeskeen for lokalerne.
- Når der ikke er eksamen, arbejder vi på, om det kan bruges til nogle alternative formål, siger Nikolaj Kjeldorff, og tilføjer, at alternative formål kan være messer, konferencer eller konkurrencer i forbindelse med Aarhus Universitet.
Byggeriet forventes færdigt til de eksamener, der skal afvikles i foråret 2025.