Store besparelser på to hjem for udviklingshæmmede
To kommunale tilbud for voksne udviklingshæmmede i Aarhus Kommune skal spare massivt.
To kommunale tilbud i Aarhus Kommune har ansættelsesstop og store besparelser i vente.
- Det betyder, at de får en meget, meget dårlig dag og et meget, meget dårligt liv, siger Marianne Banner, de er formand for Landsforeningen for autismes kreds i Østjylland.
Det drejer sig om bostedet Kilebo og aktivitetescentret Kileparken i Tilst. De skal spare 25-30 procent på udgifterne.
Elisabeth Flenthøjs datter Hannah er blandt beboerne på stedet, og hun frygter, at besparelserne kan skade datterens hverdag.
LÆS OGSÅ: Aarhus-firma har succes med at arbejde med autistiske børn
- Hun er så tryg og glad i sin hverdag, og det vil jeg bare gerne beholde, siger hun.
Det specialuddannede personale føler sig i forvejen presset, og det bliver ikke bedre af et ansættelsesstop.
- Det bliver sværere og sværere rent fagligt at være stolt af sit arbejde. Man bliver mere og mere udfordret på, hvad man kan tilbyde de her borgere, siger Inge Petersen, der er pædagog på Kilebo.
Hun fortæller, at beboerne har brug for trygge rammer for at kunne trives i hverdagen.
- Der vil komme rigtig meget udadreagerende adfærd, og det kan gøre, at man risikerer, at personalet bliver sygemeldt, for det kan være voldsomt, siger Inge Petersen.
Se mere i indslaget øverst i artiklen.