Aflyser populær konkurrence efter 50 år: Fuglene æder fiskene
Bestanden af aborrer i Randers Fjord og Gudenåen er efterhånden så lille, at det ikke længere giver mening at afholde en fiskekonkurrence, mener den lokale sportsfiskerklub.
Det er ikke nemt at afholde en fiskekonkurrence, når der ikke rigtigt er nogen fisk nede i vandet, man kan hive op på krogen.
Det er i hvert fald knap så sjovt, selv om forventningens glæde siges at være den største glæde i livet.
Der er simpelthen ikke nok fisk i Randers Fjord og Gudenåen til at gennemføre den årlige konkurrence, hvor den lokale sportsfiskerklub ellers i mere end 50 år har dystet i at fange aborrer, og derfor har man denne sommer set sig nødsaget til at aflyse fangstfestlighederne.
Det fortæller Jan Hyllested, formand for Randers Sportsfisker Klub, til TV2 Østjylland.
- Vi har oplevet igennem de senere år, at fiskene er blevet markant færre og mindre. For 25 år siden indvejede vi massevis af fisk til vores aborre-konkurrencer. Vi kan stadig finde fisk herude, men de mellemstore og de store fisk er stort set væk, siger Jan Hyllested.
I 2022 og 2023 kunne klubben ikke engang uddele halvdelen af de 13 planlagte præmier på grund af mangel på fangster, og det er altså ikke mennesker med stænger, liner og madding på kroge, der påvirker bestanden af aborrer.
Nej, "truslen" kommer flyvende fra oven i skikkelse af skarven. Dem er der nemlig modsat aborren kommet virkelig mange af.
Og de er sultne.
- Det er jo desværre en fugl, der er dygtigere end os. Skarven har haft mange millioner år til at øve sig, og den har efterhånden fjernet alle fisk, siger Jan Hyllested.
Nu håber Randers Sportsfisker Klub at kunne få lov til i samarbejde med andre relevante foreninger at regulere antallet af skarver i området omkring Randers Fjord og Gudenåen.
- Vi ønsker, at vores børn og kommende generationer skal kunne opleve glæden ved at fiske aborrer ved åen. Det kræver handling nu, for i øjeblikket er fiskeriet i området nærmest som at fiske i et dødt hav, lyder det fra Jan Hyllested.
Var udrydningstruet i 80'erne
Skarven har siden 1980 været fredet flere steder i Europa, fordi der var en lille bestand af dem, men det er altså tydelig ikke tilfældet længere.
Nu vurderes der at være mere end en million af dem, og de udgør ikke kun en trussel for aborrer, men også for andre fisk, der ender som deres føde. Det gælder blandt andet ørred, laks og stalling.
Ifølge DTU Aqua viser undersøgelser, at Europas bestande af ferskvandsfisk er faldet cirka 83 procent mellem 1970 og 2018. Mindst 37 procent af dem er truet globalt og 39 procent i Europa.
Fiskeforvaltere har gennem årtier vurderet, at rovdyr er en vigtig årsag til, at vi nu ser en meget kritisk situation for fiskene i Europas åer og floder. Skarven er et sådant rovdyr, der siden sin fredning er vokset markant i antal i Danmark.
Derfor skal medarbejdere fra DTU Aqua nu se på via et fire-årigt projekt, ProtectFish, hvordan man kan regulere på skarv-bestanden. Det gør de i samarbejde med folk fra Polen, Østrig, Belgien, Italien, Sverige, Tjekkiet og Tyskland, fortæller seniorforsker Niels Jepsen.
Så nytter det ikke noget, at man siger, at så må vi bare lade naturen gå sin gang
- Vi gør simpelthen det, at vi går ud og skræmmer og skyder skarver væk fra nogle vandløbstrækninger, hvor vi måler på fuglene og på fiskene løbende i de fire år. Det skal helst ske hver eneste dag, at man forsøger at skræmme skarven væk, forklarer Niels Jepsen.
Han mener, at mange har en tendens til at betragte fisk som mad, mens fugle, pattedyr og insekter bliver opfattet som natur. Det bakkes op af, at fisk rangerer under fødevareministeriet, mens de andre har hjemme i miljøministeriet, mener seniorforskeren.
- Vi har en fugl, som der er enormt mange af, og så har vi nogle fisk, som er langt nede under den rødlistede grænse, som er truet, og som hele EU har forpligtet sig til at skrive under på, at dem skal vi altså også beskytte. Så nytter det ikke noget, at man siger, at så må vi bare lade naturen gå sin gang, siger Niels Jepsen.
I udgangspunktet for forskningsprojektet gør man opmærksom, at skarven på ingen måde er truet mere, mens ferskvandsfisk som snæbel, stalling og laks er på EU’s habitatsdirektivs liste som truede arter, der kræver beskyttelse.
Allerede i 1997 var skarvbestanden i EU så stor, at den ikke blev vurderet til at kræve beskyttelse længere.