Afsløring af hemmelige beskeder har givet travlhed i retten

Det er i udgangspunktet positivt, når anklagemyndigheden møder op med stærke beviser til en retssag.

Men ved retten i Aarhus har en særlig bevistype de senere år ført til en række sager, der har været så store, at det i særlig grad har tynget rettens arbejde.

- Vi har kunnet mærke, at vi har fået flere store sager. Der har også tidligere været store sager ved Retten i Aarhus, men vi har fået nogle flere rigtig store sager i forhold til, hvordan det har været tidligere, siger retspræsident i Aarhus Byret Karen Thegen.

Tager længere tid

Det er blandt andet bevismaterialet fra dekrypterede beskedtjenester som Encrochat og Sky, der har ført til de store sager. Kriminelle netværk har i stor stil benyttet beskedtjenesterne til at koordinere deres kriminalitet i den tro, at ingen kunne læse med. 

Men i flere tilfælde er det lykkedes politiet at bryde krypteringen og få adgang til de kriminelles kommunikation.

Det var medvirkende til, at 11 personer sidste år blev i dømt 120 års fængsel sammenlagt i en sag om produktion af amfetamin på en gård på Gyllingnæs, som TV2 Østjylland tidligere har beskrevet indgående, og hvor ankesagen i øjeblikket kører ved Vestre Landsret.

Men den nye type bevismateriale har ifølge Karen Thegen krævet en del ekstra arbejde i forhold til, hvordan det har skullet fremlægges og bruges i retten.

- De sager er noget mere tidskrævende at behandle end de øvrige sager. Også fordi, at når man bruger Sky og Encrochat som bevis, er det typisk ikke et direkte bevis, men en beviskæde og en masse dokumentation, som hænger sammen til det store bevis. Og det betyder, at hovedforhandlingerne i de sager er noget mere krævende og længerevarende, siger Karen Thegen og nævner som eksempel en sag, der var berammet til at køre i efteråret 2021, men hvor der først faldt dom i sommeren 2022.

- Det er bestemt ikke tilfredsstillende

Byretten i Aarhus har gennem flere år kæmpet med landets længste sagsbehandlingstider. Ifølge Danmarks Domstole havde Retten i Aarhus i 2022 en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 8,6 måneder for nævningesager mod otte måneder på landsplan.

I sager med domsmænd er ventetiden 14,4 måneder i Aarhus mod 8,4 måneder på landsplan, og i sager uden domsmænd er den 18,4 mod 8,5 på landsplan.

I øjeblikket er der ifølge byrettens hjemmeside fem ugers ventetid for hastende straffesager – det kan for eksempel være de såkaldte VVV-sager om vold, våben eller voldtægt – mens de øvrige straffesager har en ventetid på 12-18 måneder.

- Det er bestemt ikke tilfredsstillende. Vi vil rigtig gerne kunne behandle alle vores sager inden for de vejledende måltal, som er fastsat af byretterne sammen med Domstolsstyrelsen. Det arbejder vi også på med de ekstra ressourcer, som vi har fået, men vi må bare sige, at der er et stykke vej, før vi kommer ned på at have noget, der nærmer sig vores vejledende måltal, siger retspræsidenten.

Et politisk spørgsmål

Ifølge retspræsidenten er ventetiden utilfredsstillende for alle parter.

- Det går naturligvis ud over dem, der er tiltalt i sagen. De må vente rigtig længe på at få en afgørelse i deres sager. Men vi skal heller ikke glemme, at der også er den forurettede part i sagen og vidner. Deres hukommelse bliver selvfølgelig sværere at få genopfrisket, jo længere tid, der er gået.

Men der kan være lys for enden tunnelen. Daværende justitsminister Mattias Tesfaye (S) nedsatte i efteråret 2022 Rørdam-udvalget, der skulle komme med bud på veje til kortere sagsbehandlingstider ved domstolene. 

Det arbejde er afsluttet, så nu venter en ny flerårsaftale for domstolene.

- Og så må man sige, at rimelige sagsbehandlingstider ved domstolene jo også er et politisk og økonomisk spørgsmål, siger Karen Thegen.